16.07.2013 Views

FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

196

aftage mindst 20 spisebilletter månedlig, og restauratøren en pligt til at levere en veltillavet

middag til en fast pris hver dag for tiden 3.00 kr. for to retter.

Der er foruden et lederpar ansat to faste og en løs rengøringsassistent, der kan

engageres af beboerne mod en timebetaling af 2.50 kr. incl. materialer.

Mødrehjælpens kollektivhus.

I løbet af sommeren 1954 bliver Mødrehjælpens kollektivhus for enlige mødre taget

i brug. Huset er en fløj af institutionens nye administrationsbygning på Strandboulevarden,

ligesom denne i 7 etager. Kollektivfløjen indeholder 61 lejligheder med 1 værelse,

barnekammer og lille køkken med elektrisk kogeplade samt W.C. Samtlige lejligheder er

møblerede.

Huslejen andrager 95 kr. månedlig, hvortil kommer 4 kr. månedlig for brug af

møbler samt henholdsvis 7 og 13 kr. månedlig å conto elektrisk strøm og varme, ialt 119 kr.

Som enlige forsørgere vil de beboere, der iøvrigt opfylder betingelserne herfor, kunne få

huslejetilskud fra Københavns kommune i henhold til boligstøtteloven. Af kollektive anlæg

findes der i huset et middagskøkken, hvor beboerne daglig kan købe en ret varm mad;

der er dog ingen pligt til at aftage et bestemt antal måltider. Endvidere findes en butik,

der forhandler alm. købmandsvarer, toiletartikler m. v. og i forbindelse hermed en vis

service med henblik på f. eks. modtagelse og forsendelse af pakker, hjælp ved fremskaffelse

af læge, husmoderafløsere o. lign. Endelig forefindes et vaskeri, hvorfra der ydes beboerne

en gratis bleservice; i vaskeriet er installeret mindre husholdningsvaskemaskiner, som beboerne

een gang ugentlig får adgang til at benytte til klatvask; der er ligeledes adgang til

strygestue med symaskine. I bygningen er indrettet en vuggestue, der drives af Københavns

kommune. Et gift portnerpar har bolig i kollektivhuset; der agtes endvidere ansat

en vaskeriassistent samt 2 medhjælpere i køkkenet, idet dette samtidig betjener marketenderiet

for Mødrehjælpens personale på godt 200 personer. Kollektivhuset er opført med

henblik på at imødekomme det behov for selvstændig bolig, der opstår for den enlige

moder i tiden efter barnets fødsel. I en del tilfælde må disse mødre, hvis de skal beholde

deres børn, skifte erhverv og i den anledning gennemgå en kortere uddannelse. Mødre

under uddannelse vil få fortrinsret til lejlighederne; men iøvrigt gælder det for alle beboerne,

at de kun kan bo i kollektivhuset i en kortere periode, 2—3 år. Kun mødre med

eet barn under skolealderen kan få tilkendt lejlighed; mødre med spæde børn foretrækkes.

Principielle synspunkter vedrørende kollektivhuses indretning og drift.

Selvom det principielt må anses som ønskeligt, at et kollektivhus kan bruges af

så mange forskellige husholdningstyper som muligt, må det efter udvalgets mening ses i

øjnene, at udformningen og indretringen af en bygning i praksis må foretages med et mere

eller mindre begrænset publikum for øje, både af økonomiske og andre hensyn. De tre

egentlige kollektivhuse, der i de sidste år er opført her i landet, har alle en så udstrakt

service og et sådant udstyr og pris, at de i almindelighed ikke kan være en løsning af boligproblemet

for de mindrebemidlede familier med udearbejdende husmoder. Derimod har

kollektivbyen Carlsro — uden at byde nogen ringe service — mange arbejderfamilier som

beboere. Det er endnu for tidligt at afgøre, hvilke forhold, der betinger denne forskel. Det

kan nævnes, at der ikke er madtvang i Carlsro, men de økonomiske og andre virkninger

heraf er endnu ikke klarlagt nærmere.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!