FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

120
erhverv eller nogen industri på ejendommen. For så vidt angår de servitutter, som alene
går ud på, at naboerne ikke må generes ved røg, larm eller ilde lugt. er udvalget af den opfattelse,
at gennemførelsen af et fjernvarmeanlæg på en betryggende måde hverken kan
eller bør kunne komme i strid med sådanne bestemmelser. Der må, hvad enten ejendommen
er behæftet med servitut af den nævnte karakter eller ej, træffes sådanne foranstaltninger
ved udførelse af anlægget, at brændselsaflæsningen, asketransport og røgplagen og støjen
ikke kan blive til væsentlig gene for naboerne.
For så vidt angår de øvrige servitutter vil det ofte være således, at vedkommende
kommunalbestyrelse har påtaleretten til disse og har ret til at dispensere. Udvalget mener,
at dispensationen bør gives til disse anlæg, men det bør naturligvis jDåses, at anlæggene
udføres på en sådan måde, at de ikke virker skæmmende i kvarteret.
For så vidt private udenforstående har påtaleret til sådanne servitutter, bør der
være hjemmel for ved indgreb fra det offentliges side at hindre de påtaleberettigede i at
modsætte sig gennemførelsen af anlæggene. Ifølge lov nr. 181 af 29. april 1938, jfr. lov nr.
211 af 23. april 1949 om byplaner, § 2, kan der i en byplanvedtægt træffes bestemmelse om
..beliggenheden af spor og ledningsanlæg'", af ,.beliggenheden af offentlige bygninger og
anlæg, derunder sports- og legepladser, flyvepladser, havnearealer, lystanlæg, parker samt
kirkegårde" og ,.bebyggelsesarter og deres fordeling på områder, derunder i henseende til
benyttelse, såsom bolig, forretning eller industriformål". Den nævnte lovbestemmelse indeholder
hjemmel for f. eks. ved partiel byplanvedtægt at fastsætte, at en bestemt grund
skal kunne anvendes til anlæg af en fjernvarmecentral, og ifølge lovens § 10, stk. 2, skal
byplanen respekteres, ikke alene af ejendommenes ejere og brugere, men også af panthavere
og andre indehavere af rettigheder i ejendommen, ligegyldigt hvornår sådan ret
over ejendommen er erhvervet. Yderligere indeholder lovens § 12 hjemme] for, at private
servitutter og brugsrettigheder, som vel ikke kan anses for bortfaldne i henhold til § 10,
stk. 2, som uforenelige med de i byplanen indeholdte bestemmelser om et områdes fremtidige
bebyggelse og benyttelse, men som det dog er af væsentlig interesse for det offentlige
at råde over af hensyn til gennemførelsen af en byplan, af kommunalbestyrelsen kan fordres
afstået mod erstatning efter lovens regler.
Det vil således altid være muligt ved gennemførelsen af en partiel byplan at sikre,
at private påtaleberettigede ikke hindrer fjernvarmeanlæggets gennemførelse.
I nyere byggelove og bygningsvedtægter findes hjemmel for kommunen til at dispensere
fra private servitutter, se således Københavns byggelov § 4, jfr. § 38.
Fremgangsmåden ved anvendelse af byplanloven kan dog i nogle tilfælde være
ret omstændelig, og det vil i mange tilfælde ikke være praktisk at benytte den. Udvalget
er derfor af den mening, at der bør tilvejebringes selvstændig hjemmel for dispensation
fra servitutbestemmelser, der er til hinder for gennemførelsen af fjernvarmeanlæg, idet det
offentlige dog derved må tage fornødent hensyn til de påtaleberettigedes rimelige interesse
i at undgå de gener, anlæggene kan medføre.
3. Adgangen til rør gennem] øringer.
Efter de undersøgelser, der er foretaget her i landet, skulle udførelse af et fjernvarmeanlæg
i et villakvarter kunne være økonomisk forsvarlig, selv om tilslutningen ikke
er 100 pct. I mange tilfælde vil imidlertid den del af villakvarterets beboere, som ikke ønsker
at tilslutte sig anlægget, også stille sig uvillige overfor spørgsmålet om rørgennemføring over
deres ejendom. Teknisk vil det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at lægge ledningerne i
vejen, men dels kan forholdene være således, at anbringelsen af ledningerne i vejen støder