FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

58
Selvom de anførte tal som følge af den grove udregningsmåde og de mange faktorer,
der kan indvirke på dem i praksis, kun må betragtes som vejledende, er det dog
udvalgets bestemte mening, at de — korrigeret i hvert tilfælde — vil danne et væsentlig
sikrere grundlag for opførelsen af butikslokaler end et rent skøn.
Det har ikke været muligt for udvalget fra handelssagkyndig side at få angivet
mere pålidelige tal. De 1 : må anses for meget ønskeligt, at handelsstanden og forbrugerorganisationerne
selv optager et arbejde, der kan danne et endnu sikrere grundlag for skønnet
over det rimelige antal butikker af forskellig art i boligbebyggelse, og eventuelt opstiller
nærmere retningslinier for butikkernes placering, udformning og arealbehov. Det kan
nævnes, at Sveriges köpmannaförbund allerede i 1950 har udgivet en håndbog om disse
spørgsmål — Butiken i stads'planen — til vejledning for kommunalfolk, byplanlæggere og
bygherrer.
Som det fremgår af tabel 18, er landkommunerne forsynet med et ikke ringe antal
butikker. Det er dog navnlig de mest almindelige arter af butikker, især købmandshandelen.
der gør sig gældende, medens udvalgsvarebutikkerne er sjældne. Imidlertid er landets
net af byer, enten købstæder eller større bymæssige bebyggelser, som bekendt ret
fintmasket, og vejsystemet og transportmidlerne er gode, især efter rutebilernes store opsving
i de sidste årtier. Tidsafstanden til en by med større butiksudvalg er derfor kun få
steder i landet over en time, og de fleste steder mindre.
Dagligvarebutikkerne spiller for en del landbohjem en noget mindre rolle end for
byhjem, idet de større landhusholdninger endnu er selvforsynende med en del fødevarer
o. lign. Men antallet af husmedhjælpere er dalende, og selvom transportmidlerne er blevet
bedre, kan afstanden til købmand o. lign. ofte være generende stor.
Forholdet kunne utvivlsomt ligesom i byerne forbedres noget ved en bevidst planlægning
af butikkernes og beboelsernes placering i sognet. En sådan planlægning burde
- også af mange andre hensyn — foretages f. eks. ved de oprettelser af husmandsbrugskolonier,
der jævnlig sker, og ved større jordfordelingsplaner. Udvalget henstiller til landbrugsministeriet
og landbrugets organisation at overveje at optage en sådan planlægning,
evt. i samarbejde med byplanmyndighederne.
Butikkernes indretning.
Lukketiderne.
Ved omtalen af butikkernes åbnings- og lukketider skal det straks understreges,
at selvom husmødre og ekspeditricer og ekspedienter har modsat rettede interesser med
hensyn til butikkernes åbningstider, er der næppe mange husmødre, der ønsker den enkelte
handelsmedhjælpers arbejdsuge forlænget.
Man synes imidlertid i den megen diskussion, der hersker netop om lukkelovsspørgsmålene
at glemme, at loven ikke går ud på at hindre folk i at købe varer, men at
beskytte den ansatte mod at blive arbejdstidsmæssigt udnyttet.
Man kommer imidlertid ikke uden om, at det ville være nyttigt, om de handlendes
arbejdstid blev forskudt noget mere i forhold til fabriks- og kontorarbejdernes.
Nogle særordninger findes allerede for bagere, mejerier m. fL, men måske kunne
man finde frem til flere:
Middagslukning, — der er en almindelig foreteelse i mejeri- og brødudsalg, fordi arbejdet
begynder så tidligt på dagen — kunne måske anvendes også i andre brancher. I