FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

164
bygninger, eller med bygninger, der anvendes til et formål, som ikke hører hjemme i
området efter byplanen, og som det derfor også af andre årsager vil være en fordel at få udskiftet
med en fritidsinstitution.
Udvalget mener, at sikringen af de fornødne grundarealer til fritidsanlæg principielt
burde være en kommunal opgave i medfør af byplanloven.
Fritidsanlæg, der ejes og drives af en kommune, vil formentlig uden videre kunne
betragtes som et offentligt anlæg, hvis beliggenhed med hjemmel i byplanlovens § 2 kan
fastlægges i en byplan, og hvortil de fornødne grunde (og evt. bygninger m. v.) om nødvendigt
kan eksproprieres efter lovens § 12 og efter bygningslovgivningens tilsvarende
bestemmelser.
Imidlertid er det fra boligministeriets side, da der ikke foreligger domsafgørelser,
betragtet som noget tvivlsomt, om der for fritidsanlæg, der ejes og drives af private (f. eks.
foreninger o. 1.), kan siges generelt at være hjemmel i byplanloven eller bygningslovgivningen
til at fastlægge deres beliggenhed og evt. ekspropriere til dem. Med megen usikkerhed
betragtes også selvejende institutioner.
Udvalget må anse denne uklarhed for en mangel ved byplan- og bygningslovgivningen.
Den øvrige lovgivningsmagt har tillagt de omhandlede fritidsinstitutioner og
anlæg en væsentlig betydning, og der ydes dem indtil 80 pct.s driftstilskud. De er principielt
åbne for alle borgere. De giver kun undtagelsesvis udbytte. Det er foran påvist,
at det er vigtigt — men ofte vanskeligt — at sikre dem en bestemt beliggenhed i byplanen.
Udvalget må derfor henstille til boligministeriet, at byplanloven søges klargjort således,
at det fremgår, at børne- og fritidsinstitutioner og -anlæg må henregnes til de offentlige anlæg,
hvis beliggenhed kan fastlægges i en byplan, og hvortil der om fornødent kan foretages ekspropriation
af grunde m. v.
Det samme bør søges gennemført ved fornyelse af bygningslovgivningen.
Udvalget må yderligere anbefale, at boligministeriet henstiller til kommunalbestyrelserne
landet over at optage spørgsmålet om fritidsinstitutioner i deres byplanarbejde
og fastlægge i dispositionsplaner og byplanvedtægter, at der skal afses arealer til sådanne
institutioner i såvel nuværende som fremtidige nye boligområder. I de tilfælde, hvor det er
muligt, bør institutionernes beliggenhed fastlægges og grundarealet udpeges.
Opførelsen.
Derimod mener udvalget ikke, at opførelsen af fritidsinstitutioner og anlæg udelukkende
kan være en kommunal opgave.
Som det fremgår af bilag 4 a, er der i den gældende lovgivning, bl. a. byggestøtteloven,
rimelige finansieringsmuligheder tilstede også for private bygherrer, foreninger
o. 1., og det vil være naturligt, at sådanne i mange tilfælde tilvejebringer de omtalte institutioner.
Endvidere må kommunerne i nogen udstrøkning kunne kræve medvirken fra de
sociale boligorganisationer, der som oftest opfører større samlede bebyggelser. Dette vil
antagelig heller ikke volde stor vanskelighed, da disse organisationer i forvejen i mange
tilfælde er gået i spidsen for udviklingen af fritidsanlæggene.
Udvalget henstiller til boligministeriet, at det normalt stilles som vilkår for tilsagn
om statslån til boligbyggeri med mere end 300 lejligheder, at der opføres fritidsinstitutioner,
hovedsagelig for den pågældende bebyggelses beboere.