FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

More documents

Recommendations

Info

120 erhverv eller nogen industri på ejendommen. For så vidt angår de servitutter, som alene går ud på, at naboerne ikke må generes ved røg, larm eller ilde lugt. er udvalget af den opfattelse, at gennemførelsen af et fjernvarmeanlæg på en betryggende måde hverken kan eller bør kunne komme i strid med sådanne bestemmelser. Der må, hvad enten ejendommen er behæftet med servitut af den nævnte karakter eller ej, træffes sådanne foranstaltninger ved udførelse af anlægget, at brændselsaflæsningen, asketransport og røgplagen og støjen ikke kan blive til væsentlig gene for naboerne. For så vidt angår de øvrige servitutter vil det ofte være således, at vedkommende kommunalbestyrelse har påtaleretten til disse og har ret til at dispensere. Udvalget mener, at dispensationen bør gives til disse anlæg, men det bør naturligvis jDåses, at anlæggene udføres på en sådan måde, at de ikke virker skæmmende i kvarteret. For så vidt private udenforstående har påtaleret til sådanne servitutter, bør der være hjemmel for ved indgreb fra det offentliges side at hindre de påtaleberettigede i at modsætte sig gennemførelsen af anlæggene. Ifølge lov nr. 181 af 29. april 1938, jfr. lov nr. 211 af 23. april 1949 om byplaner, § 2, kan der i en byplanvedtægt træffes bestemmelse om ..beliggenheden af spor og ledningsanlæg'", af ,.beliggenheden af offentlige bygninger og anlæg, derunder sports- og legepladser, flyvepladser, havnearealer, lystanlæg, parker samt kirkegårde" og ,.bebyggelsesarter og deres fordeling på områder, derunder i henseende til benyttelse, såsom bolig, forretning eller industriformål". Den nævnte lovbestemmelse indeholder hjemmel for f. eks. ved partiel byplanvedtægt at fastsætte, at en bestemt grund skal kunne anvendes til anlæg af en fjernvarmecentral, og ifølge lovens § 10, stk. 2, skal byplanen respekteres, ikke alene af ejendommenes ejere og brugere, men også af panthavere og andre indehavere af rettigheder i ejendommen, ligegyldigt hvornår sådan ret over ejendommen er erhvervet. Yderligere indeholder lovens § 12 hjemme] for, at private servitutter og brugsrettigheder, som vel ikke kan anses for bortfaldne i henhold til § 10, stk. 2, som uforenelige med de i byplanen indeholdte bestemmelser om et områdes fremtidige bebyggelse og benyttelse, men som det dog er af væsentlig interesse for det offentlige at råde over af hensyn til gennemførelsen af en byplan, af kommunalbestyrelsen kan fordres afstået mod erstatning efter lovens regler. Det vil således altid være muligt ved gennemførelsen af en partiel byplan at sikre, at private påtaleberettigede ikke hindrer fjernvarmeanlæggets gennemførelse. I nyere byggelove og bygningsvedtægter findes hjemmel for kommunen til at dispensere fra private servitutter, se således Københavns byggelov § 4, jfr. § 38. Fremgangsmåden ved anvendelse af byplanloven kan dog i nogle tilfælde være ret omstændelig, og det vil i mange tilfælde ikke være praktisk at benytte den. Udvalget er derfor af den mening, at der bør tilvejebringes selvstændig hjemmel for dispensation fra servitutbestemmelser, der er til hinder for gennemførelsen af fjernvarmeanlæg, idet det offentlige dog derved må tage fornødent hensyn til de påtaleberettigedes rimelige interesse i at undgå de gener, anlæggene kan medføre. 3. Adgangen til rør gennem] øringer. Efter de undersøgelser, der er foretaget her i landet, skulle udførelse af et fjernvarmeanlæg i et villakvarter kunne være økonomisk forsvarlig, selv om tilslutningen ikke er 100 pct. I mange tilfælde vil imidlertid den del af villakvarterets beboere, som ikke ønsker at tilslutte sig anlægget, også stille sig uvillige overfor spørgsmålet om rørgennemføring over deres ejendom. Teknisk vil det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at lægge ledningerne i vejen, men dels kan forholdene være således, at anbringelsen af ledningerne i vejen støder
121 på vanskeligheder, dels vil det ofte være praktisk og mere økonomisk at lægge ledningerne igennem husene. I sådanne tilfælde kan det medføre vanskeligheder, hvis en villaejer modsætter sig rørgemiemføringen over sin ejendom til de på den anden side liggende ejendomme. Teknisk vil der næppe være noget til hinder for, at man går uden om sådanne ejendomme, men dette vil naturligvis kunne medføre en følelig belastning af anlæggets anskaffelsessum. I den eksisterende lovgivning findes næppe anden hjemmel for indgreb fra det offentliges side i sådanne tilfælde end de foran citerede bestemmelser i byplanloven, og da rørgennemføringen i de fleste tilfælde kun \ål volde midlertidige gener for ejeren, vil udvalget tilråde, at der tilvejebringes hjemmel for rørgemiemføringen. Udvalget skal derfor anbefale, at der tilvejebringes ekspropriationshjemmel i den omhandlede henseende. Bemærkninger til udvalgets lovforslag. Idet der henvises til det ovenfor bemærkede om de principielle synspunkter med hensyn til stimulering af bygningen af fjernvarmeanlæg skal der her gøres nogle bemærkninger til de konkrete retningslinier, hvorefter udvalgets forslag er opstillet. 1. Det offentliges udgifter. Der er næppe mulighed for, at der vil blive bygget flere fjernvarmeanlæg her i landet i de første år end for ca. 10—20 mill. kr. om året. Det er naturligvis vanskeligt på forhånd at udtale sig om, hvorledes den foreslåede statsstøtte vil indvirke på byggeriet af fjernvarmecentraler, men der må under alle omstændigheder påregnes en vis træghed og en vis tilbageholdenhed, indtil man her i landet har fået større erfaring for, hvorledes fjernvarmeforsyning influerer på opvarmningsudgifterne. Mere end mellem 10 og 20 anlæg til en gennemsnitlig anskaffelsessum af ca. I mill. kr. vil udvalget imidlertid ikke anslå, der vil blive tale om pr. år i de første 5 år. Det må derfor være tilstrækkeligt, hvis der afsættes 20 mill. kr. om året til anlæggene. Statens udgifter i tilfælde af gennemførelsen af lovforslaget må påregnes at blive meget begrænsede, idet det vil fremgå af det nedenfor anførte, at udvalget foreslår rentefoden sat til 5 pct. p. a. Statens rentetab skulle derfor med en effektiv rente i samfundet på ca. 5 pct. p. a. være lig nul. og de udgifter, lovforslaget derfor vil medføre, vil alene blive udgiften til administrationen af forslagets regler. Denne administration kan for stat og kommune taget under eet kalkuleres for et antal forslag som ovenfor nævnt til ca. 15—30 000 kr. om året, hvortil dog vil komme den stigende udgift ved administrationen af statens tilgodehavender hos fjernvarmecentralerne. Sidstnævnte udgift skulle dog kunne elimineres af en tilsvarende indtægt ved normal indkomstbeskatning af andelscentralerne. Det har været overvejet at stille forslag om i stedet for lån at yde garanti for lån optaget i det frie marked, men de erfaringer, man har haft med hensyn til sådanne garantier for boligbyggeri, synes at tale imod en sådan ordning. 2. Låntagerne. Udvalget nærer nogen betænkelighed ved i lovforslaget at optage hjemmel for at yde lån til private erhvervsdrivende selskaber og privatpersoner. Det må være naturligst, at opgaverne ved anlæg af fjernvarmecentraler tages op enten af kommunerne eller af andelsselskaber. Man forudsætter, for så vidt angår kommunerne, at fjernvarmecentralerne ikke anvendes som skjult skatteobjekt, og det bør ved tilrettelæggelsen af driften og ved det offentliges tilsyn med anlæggene påses, at anlæggene drives på ikke-erhvervsmæssig
Page 1 and 2:
FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMM
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udvalgets
Page 5 and 6:
Udvalgets opgave og sammensætning.
Page 7 and 8:
Kapitel 1. Oversigt over betænknin
Page 9 and 10:
9 stillende bade- og vaskeforhold.
Page 11 and 12:
11 3 a har sekretær Børge Jonasen
Page 13 and 14:
13 Selve måltiderne har sikkert i
Page 15 and 16:
15 ubetydeligt forbrug af udenlands
Page 17 and 18:
17 Der findes ingen billige spisest
Page 19 and 20:
19 ser for at understrege betydning
Page 21 and 22:
21 Tabel 1: Befolkningens fordeling
Page 23 and 24:
23 Tabel 5: Kvindernes beskæftigel
Page 25 and 26:
25 befolkningen. Tabellens oplysnin
Page 27 and 28:
27 ført en udjævning af indkomste
Page 29 and 30:
Kapitel 4. Den gifte kvindes stilli
Page 31 and 32:
31 Tabel 9: Antal hustruindtægter
Page 33 and 34:
33 indkomstniveauet for ægtepar me
Page 35 and 36:
35 Tabel 14: Antal hustruindtægter
Page 37 and 38:
Kapitel 5. Maden. En af hjemmets vi
Page 39 and 40:
39 seende at stå på højde med ti
Page 41 and 42:
41 beredningsteknik m. v., der bør
Page 43 and 44:
43 Om kvaliteten og størrelsesorde
Page 45 and 46:
45 den af Statens Husholdningsråd
Page 47 and 48:
47 på forbedrede køkkener i Ameri
Page 49 and 50:
48* 1. Arbejdet med tilberedning af
Page 51 and 52:
49 Begrænsning af indkøbstiden ka
Page 53 and 54:
Kapite] 6. Indkøbsproblemer m. v.
Page 55 and 56:
53 rernes vedkommende har en arbejd
Page 57 and 58:
55 Med hjemmel i byplanloven kan de
Page 59 and 60:
•J i forøgelse af det gennemsnit
Page 61 and 62:
59 de større byer, hvor man ofte b
Page 63 and 64:
61 Endvidere er fremhævet ulempen
Page 65 and 66:
63 c) Som en tredie udvej kunne man
Page 67 and 68:
64* 3. Et eksempel på den mindste
Page 69 and 70:
Kapitel 7. Husholdningskøleskabe.
Page 71 and 72:
67 nybyggeriet, hvor centralvarmen
Page 73 and 74:
69 ikke i hjemmet skal være egentl
Page 75 and 76:
73 o. lign., og de øvrige hylder e
Page 77 and 78:
75 ningsskabenes vedkommende kun er
Page 79 and 80: 77 periode på 10 år, men i en ove
Page 81 and 82: 79 opland, og siden er der kommet y
Page 83 and 84: 80* 7—8. Billederne viser, hvad e
Page 85 and 86: Kapitel 9. Beklædning og hvidevare
Page 87 and 88: 1. Reparationsbehovet. 83 Reparatio
Page 89 and 90: 85 antal og ledernes kvalifikatione
Page 91 and 92: 87 læggelsen var også den dyre dr
Page 93 and 94: 89 Vaskeformernes udbredelse. Den s
Page 95 and 96: 91 Tøjets behandling. Husstandens
Page 97 and 98: 93 anlægsudgifter for byggeriet, m
Page 99 and 100: 95 Endelig kan der indrettes en så
Page 101 and 102: 96*
Page 103 and 104: 97 centrationen medføre, at husmod
Page 105 and 106: 99 Sa;rlige vaskebehov. I de foreg
Page 107 and 108: 101 flere rensninger på, medens d
Page 109 and 110: 103 Et vaskeanlæg af denne art kan
Page 111 and 112: 104* 16. Skematisk oversigt over de
Page 114 and 115: 105*
Page 116 and 117: 106 Løsningen af småvaskens probl
Page 118 and 119: 108 der i tide bør planlægges, s
Page 120 and 121: Kapitel 11. Fjernvarme. Udviklingen
Page 122 and 123: 112 varme i villakvarterer. Der er
Page 124 and 125: 114 Siden er udviklingen fortsat, o
Page 126 and 127: 116 der — på grund af de høje t
Page 128 and 129: 118 medfører, i forvejen er opnåe
Page 132 and 133: 122 basis, ligesom man forudsætter
Page 134 and 135: 124 Fordelingen af panteretten på
Page 136 and 137: 126 efter krigen 1939—45 værende
Page 138 and 139: 128 ikke vil have nogen fordel af a
Page 140 and 141: 129* 26. Rengøringsvognen, som er
Page 142 and 143: 130 børn og eventuelt en selverhve
Page 144 and 145: 132 sere. På denne måde er godt 7
Page 146 and 147: 134 fritidshjem — fritidsklub). D
Page 148 and 149: 136 skudsordning. Til gengæld forb
Page 150 and 151: 138 Vuggestuer. Der er i København
Page 152 and 153: 140 børnehaveuddannede og andre ti
Page 154 and 155: 142 kerne — der skyldes børns le
Page 156 and 157: 144 Den første gruppe er den stør
Page 160 and 161: 145* 32. En k varte rlege plads —
Page 162 and 163: 146 Her hjemme har en kreds af bør
Page 164 and 165: 148 Mod syd, fordi man gerne vil op
Page 166 and 167: 150 det kun er muligt at opretholde
Page 168 and 169: Kapitel 14. Fritidslokaler. Fritids
Page 170 and 171: 154 Antallet af børneklubber idag
Page 172 and 173: 156 Også i de landsbyer, hvorfra d
Page 174 and 175: 158 til hjemmet. Men. splittelsen k
Page 176: 160 Selvom det skulle være nødven
Page 180 and 181:
162 i fremtidige områder for bolig
Page 182 and 183:
164 bygninger, eller med bygninger,
Page 184 and 185:
166 det offentlige bør yde sin st
Page 186 and 187:
168 Centralvarme er meget lidt udbr
Page 188 and 189:
170 ved Enghavevej-Vesterbrogade vi
Page 190 and 191:
172 variiig af brændsel m. v., hvo
Page 192 and 193:
174 Konklusion. Det er udvalgets op
Page 194 and 195:
176 geise. Men kvarteret var på de
Page 196:
176** W. Udsnit af den side 108 ff
Page 200 and 201:
178 en vuggestue i kvarteret, og da
Page 202 and 203:
180 om aftenen. Det samme gælder f
Page 204 and 205:
Kapitel 17. Fællesanlæg i en land
Page 206 and 207:
184 for ret dyr, hvorfor kun få fa
Page 208 and 209:
186 I forbindelse med kommunekontor
Page 210 and 211:
188 Vandforsyningen er som tidliger
Page 212 and 213:
190 Til trods for at Skårup kommun
Page 214:
192 Huset blev i 1910 overtaget af
Page 218 and 219:
193* 51. KoUektivbyen Carlsro ved r
Page 220 and 221:
194 I et 8 etagers hus indrettes i
Page 222 and 223:
196 aftage mindst 20 spisebilletter
Page 224 and 225:
198 Som følge af ovenstående kan
Page 226 and 227:
200 Kollektivbyen „Carlsro" og
Page 229:
BILLEDFORTEGNELSE Side 1. Arbejdsbe
show all

FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?