FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

More documents

Recommendations

Info

174 Konklusion. Det er udvalgets opfattelse, at en sanering af et ældre boligkvarter kan indledes forholdsvis hurtigt ved etablering af fællesanlæg, der kan lindre beboernes savn af nutidige boliggoder, og, dersom de foretages som led i en saneringsplan, kan indgå i den endelige sanering uden at fordyre eller forhale denne væsentligt. Man henleder kommunernes og saneringskommissionens opmærksomhed på denne udvej, idet man dog fremhæver, at ejendomsretlige forhold i forbindelse med fremskaffelsen af arealer til „private" fællesanlæg må afklares nærmere, jævnfør side 163.
Kapitel 16. Fællesanlæg i et nyere kvarter i Esbjerg. Befolkningen og bebyggelsen. For at få et eksempel på systemet af kollektive foranstaltninger i forbindelse med et nyere kvarter i en middelstor provinsby har man valgt at undersøge forholdene i kvarteret vest for Gammel Vardevej i Esbjerg. I hele Esbjerg købstad var der ved begyndelsen af 1952 ca. 14 000 lejligheder og 49 000 indbyggere og nogle få tusinde mennesker i forstadsbebyggelsen i nabokommunerne mod vest. I slutningen af 1948, det tidspunkt, hvorfra de statistiske oplysninger om de selverhvervende kvinders forhold hidrører, var der i Esbjerg ca. 13 000 lejligheder og 46 000 indbyggere, hvoraf ca. 13 000 var børn fra 0—15 år. Det her udvalgte kvarters placering i forhold til havnen og byens centrale strøg omkring Kongensgade og torvet fremgår af fig. 41. Mod vest grænser kvarteret op til havneområdets bagarealer, der efter byplanen påregnes forbeholdt hovedsageligt til erhvervsformål. Mod nord begrænses kvarteret af arealer, der er, eller påtænkes forbeholdt til grønne områder, blandt andet sportsanlæg. løvrigt støder kvarteret op til den ældre bymæssige bebyggelse, uden at der til denne side findes en klar grænse for, hvad der funktionelt hører med til kvarteret. Som en praktisk grænse er her valgt GI. Vardevej, der dog i virkeligheden snarere samler end adskiller kvarterets funktioner. Den del af kvarteret, der ligger mellem Hjertingvej, GI. Vardevej og gaden Grådybet, og som består af 3 etagers bebyggelse, er bebygget efter en af professor Steen Eiler Rasmussen og arkitekt Peter Bredsdorff i 1945—46 udarbejdet samlet bebyggelsesplan. Denne del af kvarteret er opført af de to boligforeninger Arbejdernes Boligforening og Andels bolig- og byggeforeningen af 1932 og består for en stor del af lejligheder for børnerige familier. Det gennemsnitlige værelsesantal pr. lejlighed for den del af bebyggelsen, der var beboet ved slutningen af 1948, var 2% værelse. Den eksisterende bebyggelse i 1948 er vist på fig. 42. Hele det afgrænsede kvarter havde i slutningen af 1948 370 lejligheder og rummede 1 500 indbyggere, hvoraf 540 var børn indtil 15 år gamle. Ved begyndelsen af 1952 var antallet af lejligheder vokset til 660, og antallet af indbyggere var formentlig ca. 2 500. Der er således tale om en meget betydelig tilvækst i kvarteret i de forløbne år. I fuldt udbygget stand vil kvarteret formentlig rumme ca. 1 200 lejligheder, svarende til 4 000—4 500 indbyggere. Det kan betegnes som uheldigt, at udbygningen af det kvarter, for hvilket man har undersøgt forholdene, kun lige var påbegyndt på tidspunktet for den statistiske undersø-
Page 1 and 2:
FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMM
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udvalgets
Page 5 and 6:
Udvalgets opgave og sammensætning.
Page 7 and 8:
Kapitel 1. Oversigt over betænknin
Page 9 and 10:
9 stillende bade- og vaskeforhold.
Page 11 and 12:
11 3 a har sekretær Børge Jonasen
Page 13 and 14:
13 Selve måltiderne har sikkert i
Page 15 and 16:
15 ubetydeligt forbrug af udenlands
Page 17 and 18:
17 Der findes ingen billige spisest
Page 19 and 20:
19 ser for at understrege betydning
Page 21 and 22:
21 Tabel 1: Befolkningens fordeling
Page 23 and 24:
23 Tabel 5: Kvindernes beskæftigel
Page 25 and 26:
25 befolkningen. Tabellens oplysnin
Page 27 and 28:
27 ført en udjævning af indkomste
Page 29 and 30:
Kapitel 4. Den gifte kvindes stilli
Page 31 and 32:
31 Tabel 9: Antal hustruindtægter
Page 33 and 34:
33 indkomstniveauet for ægtepar me
Page 35 and 36:
35 Tabel 14: Antal hustruindtægter
Page 37 and 38:
Kapitel 5. Maden. En af hjemmets vi
Page 39 and 40:
39 seende at stå på højde med ti
Page 41 and 42:
41 beredningsteknik m. v., der bør
Page 43 and 44:
43 Om kvaliteten og størrelsesorde
Page 45 and 46:
45 den af Statens Husholdningsråd
Page 47 and 48:
47 på forbedrede køkkener i Ameri
Page 49 and 50:
48* 1. Arbejdet med tilberedning af
Page 51 and 52:
49 Begrænsning af indkøbstiden ka
Page 53 and 54:
Kapite] 6. Indkøbsproblemer m. v.
Page 55 and 56:
53 rernes vedkommende har en arbejd
Page 57 and 58:
55 Med hjemmel i byplanloven kan de
Page 59 and 60:
•J i forøgelse af det gennemsnit
Page 61 and 62:
59 de større byer, hvor man ofte b
Page 63 and 64:
61 Endvidere er fremhævet ulempen
Page 65 and 66:
63 c) Som en tredie udvej kunne man
Page 67 and 68:
64* 3. Et eksempel på den mindste
Page 69 and 70:
Kapitel 7. Husholdningskøleskabe.
Page 71 and 72:
67 nybyggeriet, hvor centralvarmen
Page 73 and 74:
69 ikke i hjemmet skal være egentl
Page 75 and 76:
73 o. lign., og de øvrige hylder e
Page 77 and 78:
75 ningsskabenes vedkommende kun er
Page 79 and 80:
77 periode på 10 år, men i en ove
Page 81 and 82:
79 opland, og siden er der kommet y
Page 83 and 84:
80* 7—8. Billederne viser, hvad e
Page 85 and 86:
Kapitel 9. Beklædning og hvidevare
Page 87 and 88:
1. Reparationsbehovet. 83 Reparatio
Page 89 and 90:
85 antal og ledernes kvalifikatione
Page 91 and 92:
87 læggelsen var også den dyre dr
Page 93 and 94:
89 Vaskeformernes udbredelse. Den s
Page 95 and 96:
91 Tøjets behandling. Husstandens
Page 97 and 98:
93 anlægsudgifter for byggeriet, m
Page 99 and 100:
95 Endelig kan der indrettes en så
Page 101 and 102:
96*
Page 103 and 104:
97 centrationen medføre, at husmod
Page 105 and 106:
99 Sa;rlige vaskebehov. I de foreg
Page 107 and 108:
101 flere rensninger på, medens d
Page 109 and 110:
103 Et vaskeanlæg af denne art kan
Page 111 and 112:
104* 16. Skematisk oversigt over de
Page 114 and 115:
105*
Page 116 and 117:
106 Løsningen af småvaskens probl
Page 118 and 119:
108 der i tide bør planlægges, s
Page 120 and 121:
Kapitel 11. Fjernvarme. Udviklingen
Page 122 and 123:
112 varme i villakvarterer. Der er
Page 124 and 125:
114 Siden er udviklingen fortsat, o
Page 126 and 127:
116 der — på grund af de høje t
Page 128 and 129:
118 medfører, i forvejen er opnåe
Page 130 and 131:
120 erhverv eller nogen industri p
Page 132 and 133:
122 basis, ligesom man forudsætter
Page 134 and 135:
124 Fordelingen af panteretten på
Page 136 and 137:
126 efter krigen 1939—45 værende
Page 138 and 139:
128 ikke vil have nogen fordel af a
Page 140 and 141:
129* 26. Rengøringsvognen, som er
Page 142 and 143: 130 børn og eventuelt en selverhve
Page 144 and 145: 132 sere. På denne måde er godt 7
Page 146 and 147: 134 fritidshjem — fritidsklub). D
Page 148 and 149: 136 skudsordning. Til gengæld forb
Page 150 and 151: 138 Vuggestuer. Der er i København
Page 152 and 153: 140 børnehaveuddannede og andre ti
Page 154 and 155: 142 kerne — der skyldes børns le
Page 156 and 157: 144 Den første gruppe er den stør
Page 160 and 161: 145* 32. En k varte rlege plads —
Page 162 and 163: 146 Her hjemme har en kreds af bør
Page 164 and 165: 148 Mod syd, fordi man gerne vil op
Page 166 and 167: 150 det kun er muligt at opretholde
Page 168 and 169: Kapitel 14. Fritidslokaler. Fritids
Page 170 and 171: 154 Antallet af børneklubber idag
Page 172 and 173: 156 Også i de landsbyer, hvorfra d
Page 174 and 175: 158 til hjemmet. Men. splittelsen k
Page 176: 160 Selvom det skulle være nødven
Page 180 and 181: 162 i fremtidige områder for bolig
Page 182 and 183: 164 bygninger, eller med bygninger,
Page 184 and 185: 166 det offentlige bør yde sin st
Page 186 and 187: 168 Centralvarme er meget lidt udbr
Page 188 and 189: 170 ved Enghavevej-Vesterbrogade vi
Page 190 and 191: 172 variiig af brændsel m. v., hvo
Page 194 and 195: 176 geise. Men kvarteret var på de
Page 196: 176** W. Udsnit af den side 108 ff
Page 200 and 201: 178 en vuggestue i kvarteret, og da
Page 202 and 203: 180 om aftenen. Det samme gælder f
Page 204 and 205: Kapitel 17. Fællesanlæg i en land
Page 206 and 207: 184 for ret dyr, hvorfor kun få fa
Page 208 and 209: 186 I forbindelse med kommunekontor
Page 210 and 211: 188 Vandforsyningen er som tidliger
Page 212 and 213: 190 Til trods for at Skårup kommun
Page 214: 192 Huset blev i 1910 overtaget af
Page 218 and 219: 193* 51. KoUektivbyen Carlsro ved r
Page 220 and 221: 194 I et 8 etagers hus indrettes i
Page 222 and 223: 196 aftage mindst 20 spisebilletter
Page 224 and 225: 198 Som følge af ovenstående kan
Page 226 and 227: 200 Kollektivbyen „Carlsro" og
Page 229: BILLEDFORTEGNELSE Side 1. Arbejdsbe
show all

FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?