FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

150
det kun er muligt at opretholde denne gennem høje forældrebidrag. Derved sigtes i stort
omfang familier med indtægter under sygekassegrænsen fra, hvilket atter betyder, at
børnehaven aldrig kan overføres til den kategori af børnehaver, der får de store statsog
kommunetilskud.
I finansåret 1950—51 har statstilskuddet gennemsnitligt været 41 pct. af driftsudgifterne,
medens de kommunale tilskud har udgjort ca. 29 pct. Forældrenes betaling
andrager ca. 26 pct. (gennemsnitlig 4,34 kr. pr. uge), medens de øvrige indtægter udgør
ca. 4 pct.
Udgifterne pr. børnehavebarn har i samme periode været gennemsnitligt 1 045 kr.
pr. barn.
Belægningsforholdene svinger ret meget mellem institutioner, der har åbent under
7 timer, og dem, der har åbent 7 timer og derover.
I første tilfælde ligger belægningsprocenten på 102, og i sidste tilfælde er belægningsprocenten
93 og indskrivningsprocenten 112 (bilag 13 s).
Uden at man kan drage nogen egentlig konklusion af disse tal, kunne de imidlertid
tyde på et stort behov for og et stærkt pres på de halvdagsåbne institutioner.
To- eller flerleddede institutioner. Driftsudgifterne for denne gruppe af institutioner
er så uensartet, at man næppe kan skille de enkelte institutionsgrene ud fra hinanden, og
derfor heller ikke kan få et udtryk for, om de er dyrere eller billigere end de enkeltvis
drevne institutioner. :;
I den af overinspektionen udarbejdede økonomiske oversigt har man ved at sammenholde
enkeltdrevne institutioners økonomi med de flerleddede, søgt at danne sig et
indtryk af de flerleddede institutioners merudgift eller mindreudgift pr. barn.'
Etableringsøkonomien.
I afsnit III (Behovsanalyse) er der opstillet en arbejdshypotese, ud fra hvilken
der er beregnet behovstal for vuggestuer og heldagsbørnehaver, hvorefter København har
et udækket behov for vuggestuepladser på 750 og de øvrige byområder et behov på 1 750
pladser, medens det udækkede behov for børnehavepladser udgør henholdsvis 7 000 og
11 500 pladser.
Man må dog være opmærksom på, at disse hypotetiske tal kun er beregnede til
at skulle give et billede af forholdene i dag. For det fremtidige behov spiller som tidligere
nævnt en hel række forskellige faktorer ind, som ikke på forhånd lader sig beregne.
I afsnit V går udvalget ind for den tanke, at overflytte småbørnsafdelingerne til
børnehaverne. Dette vil medføre en forskydning i behovet, således at vuggestuerne reduceres
til henholdsvis ca. 350 og 850 pladser, medens børnehaverne tilsvarende forøges til henholdsvis
ca. 7 500 og ca. 12 500 pladser.
Sætter man etableringsudgifterne til 8 000 kr. pr. vuggestueplads og 4 000 kr. pr.
børnehaveplads — svarende til et gennemsnit af de i den seneste tid opførte institutioner —
vil det koste henholdsvis 2,8 mill. kr. og 6,8 mill. kr. at dække vuggestuebehovet i København
og i de øvrige byområder, medens de tilsvarende tal for børnehaver er henholdsvis
30 mill. kr. og 50 mill. kr.
For at dække det samlede behov for vuggestue- og heldagsbørnehaver, kræves
således en investering på ialt ca. 90 mill. kr., der i henhold til gældende financieringspraksis
kan tænkes fordelt med ca. 20,4 mill. kr. prioritetslån, ca. 52 mill. kr. byggelån i henhold