FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

149
Institutionernes økonomi.
For de traditionelle institutioners vedkommende, d. v. s. vuggestuer, heldagsbørnehaver
og halvdagsbørnehaver, må udvalget støtte sig dels til socialministeriets
betænkning af 1950 — der specielt behandler institutionernes økonomi — dels til de af
overinspektionen udarbejdede årlige økonomiske oversigter.
Det er imidlertid vanskeligt at give et fuldgyldigt billede af institutionernes driftsøkonomi,
fordi der for de enkelte institutioner ofte gør sig særlige forhold gældende. Forældrenes
betaling for børnene kan .svinge, de materielle goder, institutionerne yder børnene,
kan variere, institutionernes uensartede størrelser og deres sammenkobling i 2—3
eller flerleddede grupper gør sammenligninger upræcise og endelig er huslejeforholdene
så forskellige, at de spiller en væsentlig rolle, når man vil sammenholde de forskellige
institutioners driftsøkonomi.
De her nævnte institutioners driftsudgifter dækkes gennem 1) statstilskud, 2) kommunetilskud,
3) forældrenes betaling og 4) tilskud fra indsamlinger og andre former for
velgørenhed.
Til de heldagsåbne institutioner og de halvdagsåbne børnehaver, der udelukkende
modtager børn fra familier med en indtægt under sygekassegrænsen, yder staten et tilskud
på 40 pct. af driftsudgifterne under forudsætning af, at kommunen yder 30 pct. De resterende
30 pct. skal inddækkes gennem forældrenes betaling og gennem andre særlige indtægtsmuligheder.
Halvdagsbørnehaver, der modtager børn fra familier med indtægt over sygekassegrænsen,
kan i henhold til lov af 14. marts 1951 kun opnå tilskud fra staten på 20 pct.
og fra kommunen på 15 pct., medens de resterende 65 pct. må udredes af forældrene og
de øvrige indtægtsmuligheder, børnehaverne råder over (bilag 13 q).
Vuggestuerne. I finansåret 1950—51 har statens tilskud svaret til de lovmæssige
39 pct. af driftsudgifterne, medens de kommunale tilskud har været ca. 34 pct. —• når de
kommunale tilskud kan overskride de 30 pct. skyldes det, at dækning af evt. underskud
i de kommunale institutioner betragtes som kommunalt tilskud —• (ifølge overinspektionens
økonomiske oversigt 1949—60). Forældrenes betaling andrager ca. 23 pct. (gennemsnitlig
8,75 kr. pr. uge), og de øvrige indtægter ca. 3 pct. af driftsudgifterne.
I den nævnte økonomiske oversigt udarbejdet af overinspektionen, har man særlig
udførlig behandlet 45 enkeltvis drevne vuggestuer, og ud fra det materiale, disse 45 vuggestuer
omfatter, oplyses det, at udgifterne pr. vuggestuebarn beløber sig til 1 877 kr. i
året 1950—51.
Ligeledes fremgår det af oversigten, at belægningsprocenten er højere, og de
gennemsnitlige udgifter pr. barn lavere i de små vuggestuer, end i de større (bilag 13 r).
Begge disse forhold må dog ses på baggrund af, at tilgangen af institutioner i de
seneste år stort set er faldet på kategorien større institutioner, og for en stor del på kommunalt
drevne institutioner.
Børnehaverne. Overinspektionens økonomiske oversigt omfatter ikke de halvdagsbørnehaver,
der som tidligere nævnt kun kan opnå 20 + 15 pct. i stats- og kommunetilskud,
da denne ordning først er trådt i kraft ved loven af 14. marts 1951, og der foreligger
således endnu ikke materiale, der kan belyse disse børnehavers økonomi. Det er dog
almindelig bekendt, at de må kæmpe en hård økonomisk kamp for deres eksistens, og at