FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

23
Tabel 5: Kvindernes beskæftigelse i erhverv og ved husgerning 1940—52.
Personer ude af erhverv og med uspecificeret erhverv er ikke medregnet i tabellen, hvis
tal iøvrigt må tages med noget forbehold, jfr. nedenfor.
Stigende antal kvinder i byerhvervene.
Udviklingen i kvindernes beskæftigelse i erhvervene og ved husgerning i de seneste
år efter folketællingen i 1940 er belyst i tabel 5. For landbrugets vedkommende har der
været en tydelig tilbagegang i det samlede antal kvinder, der er beskæftiget i erhvervet og
ved husgerning. Fra november 1940 til den sidste opgørelse over arbejdsstyrken i maj
1952 er det samlede antal kvinder i landbruget faldet med ca. 50 000, og dertil må man
regne med, at beskæftigelsen i landbruget i november måned normalt er nogle tusinde
mindre end i maj.
Tallene fra opgørelserne over arbejdsstyrken må anvendes med megen forsigtighed.
Man finder f. eks. en variation fra tælling til tælling i den del af kvinderne, der har deltaget
direkte i arbejdet i bedriften. Dette skyldes tilfældige forhold, dels fordi materialet er lille
og usikkert og dels fordi kvindernes arbejdsindsats i landbrugserhvervet bl. a. er afhængig
af vejrliget og behovet for arbejdskraft til husligt arbejde på tællingsdagen.
Indenfor byerhvervene er antallet af kvinder i erhvervene vokset med mere end
100 000 fra 1940—52. I maj 1951, da beskæftigelsessituationen var særlig god, var der
næsten en halv million kvinder, der havde ansættelse i byerhvervene.
En del af denne stigning er måske kun tilsyneladende. Ved de sidste tællinger
har man indhentet mere udtømmende oplysninger om de enkelte personer end i 1940,
og det har muligvis medført, at forholdsvis færre er henført til grupperne husmødre, pensionister
o. lign., idet mange indenfor disse grupper har nogle timers erhvervsmæssigt
arbejde om dagen.
Men trods denne mulige fejlkilde er det ganske uomtvisteligt, at der har været
en betydelig stigning i antallet af kvinder ved erhvervsmæssigt arbejde, som såvel gifte