FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

More documents

Recommendations

Info

190 Til trods for at Skårup kommune er så heldig at rumme institutioner, hvor lokaler i mange tilfælde kan lejes eller lånes, er der dog på flere punkter behov for flere eller bedre fælles fritidsanlæg, i første række samlings- og arbejdslokaler. Med hensyn til mulighederne for dækning af dette behov skal her kun peges på, at der i byplanen for sognebyen er angivet en velbeliggende plads for en eventuel fremtidig sognegård. løvrigt skal henvises til ungdomskommissionens tidligere nævnte betænkninger, navnlig .,Fritidslokaler på landet", som også i nogen udstrækning dækker den voksne befolknings fritidsliv. Sammenfattende kan man sige om forholdene i Skårup kommune, at befolkningen gennem de sidste årtier har fået eller skaffet sig en hel del anlæg — fælles eller private —, der har lettet husførelsen betydeligt, f. eks. rindende vand, flaskegas, fryseanlæg og andelsvaskeri. Visse arter af fællesanlæg, f. eks. rengøringscentraler og spisesteder, behøves ikke så stærkt, fordi husmødrene stadig i vid udstrækning har deres arbejde i husførelsen. Andre arter, f. eks. kollektiv-huse, fjernvarme og kloakering i landdistrikterne, synes som følge af jordreformerne og bebyggelsens udflytning ikke — eller i hvert fald ikke endnu —at være teknisk-økonomisk gennemførlige. Men andre arter, f. eks. selvvaskeanlæg, børnehave og fritidsanlæg, forekommer at være ønskelige i et vist omfang og også gennemførlige, navnlig for sognebyen. Det synes dog som om nytten og værdien af disse anlæg ikke erkendes fuldt ud, ligesom mulighederne for det offentliges bistand ikke ganske kendes. Et skridt er dog taget ved udarbejdelsen af en byplan for sognebyen. Det er udvalgets opfattelse, at en landkommure ved en plarlægningsvirksomhed af lignende art som byplanlægning som regel vil kunne opnå en bedre udnyttelse af og forsyning med fællesanlæg, og dermed bidrage til en aflastning af husmødrenes arbejdsbyrde og skabelsen af et bedre miljø for kommunens unge.
Kapitel 18. Kollektivbebyggelser. Kollektivhuset som begreb er ikke nøjagtig defineret. En almindelig større boligbebyggelse har som regel en lang række „kollektive" goder, uden at den dog betegnes som kollektivhus, f. eks. vejanlæg, telefon, indlagt vand, elektrisk strøm, gasforsyning, kloakanlæg, parkanlæg, legepladser, centralvarme og elevatorer. På den anden side må kollektivhuset også afgrænses overfor fælleshusholdningerne, således som disse kendes fra hoteller, pensionater, sygehjem, hospitaler, alderdomshjem o. 1. I kollektivhuset har den enkelte husstand en kærne af helt privat område. Denne kærne findes imidlertid ikke i fælleshusholdningerne, selv ikke i de tilfælde, hvor den enkelte familie, gæst eller patient har eneværelse. Man må herefter ved et kollektivhus forstå en bebyggelse, der er udformet med henblik på, at beboerne i betydelig udstrækning skal betjene sig af forskellige endnu ikke generelt indførte kollektive foranstaltninger (centralkøkken, fælles rengøringspersonale, portvagt, evt. børneinstitutioner o. s. v.) beliggende i selve ejendommen. Denne definition af kollektivhuset som en selvstændig husholdningsform, der både er forskellig fra privat husførelse og fra fælleshusholdningen, er det vigtigt at klargøre sig, fordi diskussionen om kollektivhusenes berettigelse og egnethed ellers let bliver ucentral. Betegnelsen kollektivhus er af flere grunde ved at blive moderne, og det kan derfor meget vel tænkes, at dets eksklusive klang vil blive udnyttet i en slags reklameøjemed både ved fremtidigt bolig- og institutionsbyggen. Kollektivhuset kan enten have en .Jukket" karakter, d. v. s. at de kollektive foranstaltninger kun betjener husets beboere og deres gæster, eller en „åben" karakter, d. v. s. at de kollektive foranstaltninger står åbne på lige vilkår for andre beboere i nabolaget. Der er naturligvis intet i vejen for, at nogle af de kollektive foranstaltninger i et „lukket" kollektivhus også betjener andre end husets beboere, men denne del af virksomheden må — for at man skal kunne tale om et ..lukket" kollektivhus — holdes adskilt fra den del af virksomheden, som står til rådighed for beboerne. Tidligere eksempler få kollektivhuse. Som et kuriosum kan nævnes, at et af de ældste kollektivhuse, man har kendskab til, lå i København. Det var opført i 1903 af skolebestyrer Fick. Af hensyn til beboernes „velvære" — ordet „service" kendtes vist ikke — havde indehaveren indrettet huset, der lå på hjørnet af Forchhammersvej og Sankt Markus plads, med madelevator, skopudsningselevator og fælles støvsugeanlæg samt andre raffinementer. Støvsugerslangerne kunne simpelt hen skrues på et luftrør i væggen. Køret stod da i forbindelse med en pumpe i kælderen.
Page 1 and 2:
FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMM
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udvalgets
Page 5 and 6:
Udvalgets opgave og sammensætning.
Page 7 and 8:
Kapitel 1. Oversigt over betænknin
Page 9 and 10:
9 stillende bade- og vaskeforhold.
Page 11 and 12:
11 3 a har sekretær Børge Jonasen
Page 13 and 14:
13 Selve måltiderne har sikkert i
Page 15 and 16:
15 ubetydeligt forbrug af udenlands
Page 17 and 18:
17 Der findes ingen billige spisest
Page 19 and 20:
19 ser for at understrege betydning
Page 21 and 22:
21 Tabel 1: Befolkningens fordeling
Page 23 and 24:
23 Tabel 5: Kvindernes beskæftigel
Page 25 and 26:
25 befolkningen. Tabellens oplysnin
Page 27 and 28:
27 ført en udjævning af indkomste
Page 29 and 30:
Kapitel 4. Den gifte kvindes stilli
Page 31 and 32:
31 Tabel 9: Antal hustruindtægter
Page 33 and 34:
33 indkomstniveauet for ægtepar me
Page 35 and 36:
35 Tabel 14: Antal hustruindtægter
Page 37 and 38:
Kapitel 5. Maden. En af hjemmets vi
Page 39 and 40:
39 seende at stå på højde med ti
Page 41 and 42:
41 beredningsteknik m. v., der bør
Page 43 and 44:
43 Om kvaliteten og størrelsesorde
Page 45 and 46:
45 den af Statens Husholdningsråd
Page 47 and 48:
47 på forbedrede køkkener i Ameri
Page 49 and 50:
48* 1. Arbejdet med tilberedning af
Page 51 and 52:
49 Begrænsning af indkøbstiden ka
Page 53 and 54:
Kapite] 6. Indkøbsproblemer m. v.
Page 55 and 56:
53 rernes vedkommende har en arbejd
Page 57 and 58:
55 Med hjemmel i byplanloven kan de
Page 59 and 60:
•J i forøgelse af det gennemsnit
Page 61 and 62:
59 de større byer, hvor man ofte b
Page 63 and 64:
61 Endvidere er fremhævet ulempen
Page 65 and 66:
63 c) Som en tredie udvej kunne man
Page 67 and 68:
64* 3. Et eksempel på den mindste
Page 69 and 70:
Kapitel 7. Husholdningskøleskabe.
Page 71 and 72:
67 nybyggeriet, hvor centralvarmen
Page 73 and 74:
69 ikke i hjemmet skal være egentl
Page 75 and 76:
73 o. lign., og de øvrige hylder e
Page 77 and 78:
75 ningsskabenes vedkommende kun er
Page 79 and 80:
77 periode på 10 år, men i en ove
Page 81 and 82:
79 opland, og siden er der kommet y
Page 83 and 84:
80* 7—8. Billederne viser, hvad e
Page 85 and 86:
Kapitel 9. Beklædning og hvidevare
Page 87 and 88:
1. Reparationsbehovet. 83 Reparatio
Page 89 and 90:
85 antal og ledernes kvalifikatione
Page 91 and 92:
87 læggelsen var også den dyre dr
Page 93 and 94:
89 Vaskeformernes udbredelse. Den s
Page 95 and 96:
91 Tøjets behandling. Husstandens
Page 97 and 98:
93 anlægsudgifter for byggeriet, m
Page 99 and 100:
95 Endelig kan der indrettes en så
Page 101 and 102:
96*
Page 103 and 104:
97 centrationen medføre, at husmod
Page 105 and 106:
99 Sa;rlige vaskebehov. I de foreg
Page 107 and 108:
101 flere rensninger på, medens d
Page 109 and 110:
103 Et vaskeanlæg af denne art kan
Page 111 and 112:
104* 16. Skematisk oversigt over de
Page 114 and 115:
105*
Page 116 and 117:
106 Løsningen af småvaskens probl
Page 118 and 119:
108 der i tide bør planlægges, s
Page 120 and 121:
Kapitel 11. Fjernvarme. Udviklingen
Page 122 and 123:
112 varme i villakvarterer. Der er
Page 124 and 125:
114 Siden er udviklingen fortsat, o
Page 126 and 127:
116 der — på grund af de høje t
Page 128 and 129:
118 medfører, i forvejen er opnåe
Page 130 and 131:
120 erhverv eller nogen industri p
Page 132 and 133:
122 basis, ligesom man forudsætter
Page 134 and 135:
124 Fordelingen af panteretten på
Page 136 and 137:
126 efter krigen 1939—45 værende
Page 138 and 139:
128 ikke vil have nogen fordel af a
Page 140 and 141:
129* 26. Rengøringsvognen, som er
Page 142 and 143:
130 børn og eventuelt en selverhve
Page 144 and 145:
132 sere. På denne måde er godt 7
Page 146 and 147:
134 fritidshjem — fritidsklub). D
Page 148 and 149:
136 skudsordning. Til gengæld forb
Page 150 and 151:
138 Vuggestuer. Der er i København
Page 152 and 153:
140 børnehaveuddannede og andre ti
Page 154 and 155:
142 kerne — der skyldes børns le
Page 156 and 157:
144 Den første gruppe er den stør
Page 160 and 161:
145* 32. En k varte rlege plads —
Page 162 and 163: 146 Her hjemme har en kreds af bør
Page 164 and 165: 148 Mod syd, fordi man gerne vil op
Page 166 and 167: 150 det kun er muligt at opretholde
Page 168 and 169: Kapitel 14. Fritidslokaler. Fritids
Page 170 and 171: 154 Antallet af børneklubber idag
Page 172 and 173: 156 Også i de landsbyer, hvorfra d
Page 174 and 175: 158 til hjemmet. Men. splittelsen k
Page 176: 160 Selvom det skulle være nødven
Page 180 and 181: 162 i fremtidige områder for bolig
Page 182 and 183: 164 bygninger, eller med bygninger,
Page 184 and 185: 166 det offentlige bør yde sin st
Page 186 and 187: 168 Centralvarme er meget lidt udbr
Page 188 and 189: 170 ved Enghavevej-Vesterbrogade vi
Page 190 and 191: 172 variiig af brændsel m. v., hvo
Page 192 and 193: 174 Konklusion. Det er udvalgets op
Page 194 and 195: 176 geise. Men kvarteret var på de
Page 196: 176** W. Udsnit af den side 108 ff
Page 200 and 201: 178 en vuggestue i kvarteret, og da
Page 202 and 203: 180 om aftenen. Det samme gælder f
Page 204 and 205: Kapitel 17. Fællesanlæg i en land
Page 206 and 207: 184 for ret dyr, hvorfor kun få fa
Page 208 and 209: 186 I forbindelse med kommunekontor
Page 210 and 211: 188 Vandforsyningen er som tidliger
Page 214: 192 Huset blev i 1910 overtaget af
Page 218 and 219: 193* 51. KoUektivbyen Carlsro ved r
Page 220 and 221: 194 I et 8 etagers hus indrettes i
Page 222 and 223: 196 aftage mindst 20 spisebilletter
Page 224 and 225: 198 Som følge af ovenstående kan
Page 226 and 227: 200 Kollektivbyen „Carlsro" og
Page 229: BILLEDFORTEGNELSE Side 1. Arbejdsbe
show all

FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?