FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

45
den af Statens Husholdningsråd for udvalget foretagne undersøgelse, hvor tidsbesparelsen
for en række retter er opgjort, når den sædvanlige tilberedningsform i køkkenet
opgives til fordel for hel- og halvtilberedte madvarer. Det kunne da synes naturligt at
antage, at køkkenindretningen under en sådan omlægning af kostvanerne, hvor tilberedningstiden
indskrænkes stærkt, og hvor mange pladskrævende arbejdsoperationer bortfalder,
da også ville blive tilsvarende indskrænket. En sådan antagelse synes imidlertid ikke
at holde stik.
Til bedømmelse af dette forhold kan der dels ses på undersøgelser over amerikanske
køkkener, hvor der forudsættes en meget stærk anvendelse af hel- og halvtilberedte
madvarer, og dels kan en undersøgelse udført af Hemmens Forskningsinstitut give stof til
en bedømmelse. Ved den sidste undersøgelse blev sammenligningsvis foretaget en opgørelse
af alle arbejdsoperationer i 14 dage for henholdsvis en husholdning med normal madlavning
og en anden, hvor konserves, frysevarer, pulverretter og indkøbte færdigtillavede retter
blev anvendt. I begge tilfælde var der samme måltidsordning og de enkelte måltiders indhold
dækkede så vidt muligt hinanden i de 2 husholdninger, dog forudsattes det, at bagningen
helt udgik i „industrihusholdningen''.
På basis af dette materiale kan det ses, at en radikal omlægning til industrimad
nok vil give anledning til visse ændringer i køkkenet og til enkelte indskrænkninger for
nogle opbevarings- og arbejdspladsers vedkommende, men tillige vil føre til udvidelse af
andre, for at køkkenet skal kunne fungere effektivt. Ligeledes dette spørgsmål bør optages
til nærmere undersøgelse.
Den væsentligste grund er, at normalkøkkenet i forvejen er bygget op på, at bordpladsen
skal dobbeltudnyttes til flere forskellige formål, idet det kun er i meget store køkkener,
at hver arbejdsgren i køkkenet udføres på selvstændig plads. Opvaskepladsen er
f. eks. som oftest tillige rensningsplads og hyppigt også arbejdsplads for en del tilberedningsarbejder.
Selv om en del af arbejdsprocesserne ved en sådan plads bortfalder, vil
den ikke kunne sløjfes eller indskrænkes væsentligt, med mindre alle arter af arbejde, der
udføres her, udgår eller kræver mindre plads i den ændrede husholdning.
For madopbevaringens vedkommende betyder ændringen stort set, at man i stedet
for at have en større beholdning af forholdsvis få råvarer, hvoraf der kan fremstilles en
mængde forskellige retter, går over til at have mindre mængder af de enkelte varer, men
til gengæld et større antal af en række specialiserede varer, hvor der af hver enkelt kun
fremstilles een eller få retter. Dertil kommer, at en række af de varer, der fremstilles som
færdig tilberedte varer til direkte anvendelse som en ret, ofte i praksis vil blive mere benyttet
i kombination med andre færdigvarer for derved at bibeholde et mere individuelt præget
måltid. Denne udvikling har vist sig ganske tydeligt i Amerika, hvor en stor del af færdigvarerne
i hjemmet anvendes som delvarer i et måltid, f. eks. anvendes de færdige supper
i stor udstrækning i indbyrdes kombinationer og til sovse af forskellig art. Industrivarerne
følger denne tendens til at dække et større smagsskema op, og mærkevarer af samme artskarakter
findes i forskellige fabrikater og med forskellig smagskarakter. Det „forenklede"
industriprodukt giver herved brugerne ret differentierede madvaner og betyder en ret stor
lagerbeholdning af forskellige mærkater og variationer indenfor den enkelte varegruppe
i de individuelle husholdninger. Desuden har det vist sig, at ved at industrien optager og
delvis færdigtilbereder retter, der var i aftagende i husholdningerne på grund af den arbejdskrævende
indsats ved den tidligere „gammeldags" tilberedning, så genopstår de nu som
nye kostvaner i de mere industrialiserede husholdninger. Anvendelse af supper var således
et ret tidskrævende arbejde, som nu er forenklet, og som derfor vinder indpas igen i hus-