FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

Kapitel 16.
Fællesanlæg i et nyere kvarter i Esbjerg.
Befolkningen og bebyggelsen.
For at få et eksempel på systemet af kollektive foranstaltninger i forbindelse med
et nyere kvarter i en middelstor provinsby har man valgt at undersøge forholdene i kvarteret
vest for Gammel Vardevej i Esbjerg.
I hele Esbjerg købstad var der ved begyndelsen af 1952 ca. 14 000 lejligheder og
49 000 indbyggere og nogle få tusinde mennesker i forstadsbebyggelsen i nabokommunerne
mod vest. I slutningen af 1948, det tidspunkt, hvorfra de statistiske oplysninger om de
selverhvervende kvinders forhold hidrører, var der i Esbjerg ca. 13 000 lejligheder og 46 000
indbyggere, hvoraf ca. 13 000 var børn fra 0—15 år.
Det her udvalgte kvarters placering i forhold til havnen og byens centrale strøg
omkring Kongensgade og torvet fremgår af fig. 41. Mod vest grænser kvarteret op til
havneområdets bagarealer, der efter byplanen påregnes forbeholdt hovedsageligt til erhvervsformål.
Mod nord begrænses kvarteret af arealer, der er, eller påtænkes forbeholdt
til grønne områder, blandt andet sportsanlæg. løvrigt støder kvarteret op til den ældre
bymæssige bebyggelse, uden at der til denne side findes en klar grænse for, hvad der funktionelt
hører med til kvarteret. Som en praktisk grænse er her valgt GI. Vardevej, der dog
i virkeligheden snarere samler end adskiller kvarterets funktioner.
Den del af kvarteret, der ligger mellem Hjertingvej, GI. Vardevej og gaden Grådybet,
og som består af 3 etagers bebyggelse, er bebygget efter en af professor Steen Eiler
Rasmussen og arkitekt Peter Bredsdorff i 1945—46 udarbejdet samlet bebyggelsesplan.
Denne del af kvarteret er opført af de to boligforeninger Arbejdernes Boligforening og
Andels bolig- og byggeforeningen af 1932 og består for en stor del af lejligheder for børnerige
familier. Det gennemsnitlige værelsesantal pr. lejlighed for den del af bebyggelsen,
der var beboet ved slutningen af 1948, var 2% værelse.
Den eksisterende bebyggelse i 1948 er vist på fig. 42. Hele det afgrænsede kvarter
havde i slutningen af 1948 370 lejligheder og rummede 1 500 indbyggere, hvoraf 540
var børn indtil 15 år gamle.
Ved begyndelsen af 1952 var antallet af lejligheder vokset til 660, og antallet af
indbyggere var formentlig ca. 2 500. Der er således tale om en meget betydelig tilvækst i
kvarteret i de forløbne år.
I fuldt udbygget stand vil kvarteret formentlig rumme ca. 1 200 lejligheder, svarende
til 4 000—4 500 indbyggere.
Det kan betegnes som uheldigt, at udbygningen af det kvarter, for hvilket man har
undersøgt forholdene, kun lige var påbegyndt på tidspunktet for den statistiske undersø-