FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

171
Anlæg af centralvaskerier få Vesterbro og udbygning af mindre kvartercentrer.
En af de alvorlige ulemper i de gamle og dårlige boligkvarterer er de gammeldags
vaskekældre.
Vaskekældrene i de gamle beboelseskvarterer i København er i stor udstrækning
1) direkte sundhedsskadelige, som følge af fugtigheden, nogle steder endog manglende
direkte afløb, dårlig ventilation, dårlige lysforhold m. m. 2) Endvidere medfører de på grund
af det meget primitive udstyr i forbindelse med kombinationen: vaskekælder — tørreloft
på 5., 6. sal en urimelig hård arbejdsbelastning af i forvejen ofte hårdt arbejdende kvinder
og virker også herved sundhedsnedbrydende.
En rationel løsning af vaskespørgsmålet er derfor meget stærkt påkrævet.
En rationel løsning for Vesterbros ældre boligområder mellem Vesterbrogade-
Gasværksvej-Sønder Boulevard-Dybbølsgade og Enghavevej vil kunne opnås ved oprettelse
af 10 centralvaskerier i karrégårde, hvor der kan skaffes plads dertil.
Størrelsen af de boligområder, hvis beboere er fælles om et centralvaskeri, vil variere
noget efter forholdene, men ifølge erfaringer fra Sverige og i de seneste år tillige fra Danmark
vil centralvaskerier i høj, bymæssig bebyggelse for ca. 500—700 husstande kunne etableres
med en god økonomi og under hensyntagen til en rimelig gangafstand for beboerne.
Det af Stadsingeniørens Direktorat udarbejdede skitseforslag er baseret på en
opdeling i boligområder med fra ca. 2 200—3 000 beboere (oplyst karré vis 1945), hvilket
regnet efter det gennemsnitlige antal beboere pr. husstand på Vesterbro for 1945: 2,6
giver ca. 800 til ca. 1 100 husstande pr. område. (Se figur 40).
Disse tal er, som det ses, noget højere end de før nævnte 500—700 husstande pr.
område. Men dels kan der næppe straks forventes deltagelse fra alle ejendomme, dels
må der i de overbefolkede områder regnes med en begyndende udtynding af befolkningen,
så snart boligsituationen tillader det., Hertil kommer de praktiske vanskeligheder ved at
skaffe de fornødne gårdarealer til anlæg af centralvaskerier i de tætbebyggede områder.
I det fremførte forslag vil gangafstanden fra beboelsesejendommene til de pågældende
områders centralvaskerier for flertallet af ejendommene være mindre end 300 m.
For de fleste af områderne vil flere løsninger være mulige. Der er imidlertid under
den nuværende boligsituation set bort fra evt. erhvervelse og nedrivning af beboelsesejendomme,
også hvor dette i de tættest befolkede områder ville være den heldigste løsning.
Der er derimod i en del tilfælde regnet med erhvervelse af værkstedsbygninger, fortrinsvis
mindre bygninger. Man bør dog tillige være opmærksom på de muligheder, der ville være
tilstede for fremskaffelse af større gårdarealer, ved oprettelse af værkstedshuse og henlæggelse
af de i boligområdernes gårde beliggende større værksteder hertil.
Oprettelse af centralvaskerier i forbindelse med gennemførelse af gårdrydninger.
I en række tilfælde vil anlæg af centralvaskerier kunne ske i forbindelse med gennemførelse
af gårdrydninger til fremskaffelse bl. a. af legepladsarealer, jfr. byggelovens
§ 50, stk. 7. .
For gennemførelsen af gårdrydninger vil en samtidig oprettelse af centralvaskerier
rumme forskellige fordele. Da vaskerierne er udstyret med tørreanordninger: centrifuger,
tørreskabe, tørretumblere —• vil eksisterende tørrepladser i stor udstrækning kunne nedlægges,
hvilket vil give større friarealer og mulighed for en bedre samlet planlægning af
gårdarealet. Af betydning er tillige, at en del af de vaskekældre, der afløses af et centralvaskeri
og som derfor succesivt kan nedlægges, kan anvendes bl. a. til cykelkældre, opbe-