16.07.2013 Views

FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kapitel 15.<br />

Fællesanlæg på Vesterbro som eksempel på et ældre boligområde.<br />

Vesterbroområdet mellem banegårdsterrainet og Vesterbrogade i nord-sydlig<br />

retning og mellem Gasværksvej og Valdemarsgade-Enghavevej i øst-vestlig retning er et<br />

overvejende tæt bebygget og meget tæt befolket boligområde. I en del af boligkarreernes<br />

gårde er der placeret erhvervsbebyggelse, fortrinsvis værksteder og mindre fabrikationsvirksomheder.<br />

(Se kortet, figur 40).<br />

Beboelsens alder er varierende. Af en i Stadsingeniørens Direktorats byplanafdeling<br />

foretaget undersøgelse over Vesterbroområdet fremgår det, at bebyggelsen nord for Halmtorvet,<br />

Sdr. Boulevard og Dybbølsgade overvejende stammer fra perioden mellem 1856<br />

og 1889 (begge år karakteriseret ved gennemførelsen af nye byggelove), dog stedvis iblandet<br />

ejendomme fra omkring århundredskiftet. Bebyggelsen syd herfor stammer overvejende<br />

fra slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Mellem Sdr. Boulevard og<br />

Ingerslevgade er der en del nyere bebyggelse.<br />

Befolkningstætheden er meget stor, særlig i den gamle bebyggelse mellem Eskildsgade<br />

og Valdemarsgade, hvor der i mange karreer bor over 800 beboere pr. ha — nogle<br />

steder endog indtil 1 200 beboere pr. ha. Alt i alt bor der inden for det her skitserede område<br />

ca. 46 000 mennesker, d. v. s. omtrent lige så mange indbyggere som i vore store provinsbyer.<br />

Henved 7 900 gifte kvinder på Vesterbro havde erhverv ifølge skatteopgivelserne<br />

for 1949, det senest oplyste år. Hertil kommer det store antal medhjælpende hustruer,<br />

der ikke figurerer på skattelisterne med egen indtægt, samt de enligtstillede mødre og formentlig<br />

en del kvinder med mere uregelmæssigt arbejde. Den gennemsnitlige hustruindtægt<br />

var godt 2 700 kr. årlig. Hustruen bidrager således som medforsørger væsentligt til familiens<br />

underhold. Antallet af børn under 16 år på Vesterbro var i 1949 ca. 15 000.<br />

Hvordan klarer de mange familier med udearbejdende mødre de med hjemmets<br />

arbejde forbundne problemer i et boligmilieu med overvejende gammel bebyggelse som<br />

Vesterbro? Hvilke moderne tekniske hjælpemidler findes der til lettelse af den huslige<br />

arbejdsbyrde, og hvad findes der af børnehaver, fritids- og hobbyklubber, der kan give<br />

de udearbejdende mødres børn, både de mindre og de større, et tilholdssted, medens moderen<br />

er på arbejde?<br />

Områdets nuværende fællesanlæg.<br />

En oversigt i grove træk over fællesanlæg i Vesterbros tætbefolkede boligkvarterer<br />

(ikke ved erhvervsvirksomhederne, da de beskæftigede for en stor del har bopæl uden for<br />

Vesterbro) giver følgende billede.<br />

De i vore dage i byerne .som selvfølgeligheder betragtede anlæg: Vand, gas og<br />

elektricitet findes i dag overalt på Vesterbro.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!