FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

192
Huset blev i 1910 overtaget af Københavns kommune og fungerede som kollektivhus,
indtil det i 1942 blev solgt til en forretningsmand.
I Rusland byggede man en overgang kollektivhuse som led i bestræbelserne for at
bekæmpe bolignøden. Tanken var den, at de tekniske installationer er det, der gør husene
kostbare; hvis man derimod lod flere familier dele køkkener og badeværelser, ville opførelsen
kunne fremskyndes og priserne gøres lavere. Da denne form for kollektivhuse ikke har
umiddelbar interesse for danske forhold i øjeblikket, skal de ikke omtales yderligere.
Derimod er der i Sverige — specielt i Stockholm og Göteborg — flere kollektivhuse,
der har været i drift siden mellemkrigsårene, og hvorfra de danske kollektivhusarkitekter
har kunnet indhente mange erfaringer. Flere af de svenske huse er nærmere beskrevet
i Bent Wågensen og Jenny Rubins bog: Kollektivhuset og dets forudsætninger, 1949.
Danske kollektivhuse i drift.
Det ældste af de nuværende kollektivhuse i Danmark er ,,Høje Søborg" i Gladsaxe
kommune; det har været i drift siden 1951. De tre øvrige „Kollektivbyen Carlsro" (Rødovre),
„Toftegården" (Vejle), og ,,Bellahøj"' (København) er alle så nyopførte på det tidspunkt,
da dette skrives, at erfaringerne fra dem må tages med alle mulige forbehold.
Udover disse huse kan nævnes: Sygeplejerskernes hus i København, „Klintegården",
Århus, og Clara Rafaels hus og mødrehjælpens hus på Osterbro i København.
Høje Soborg.
Høje Søborg er fuldført i 1951 af Gladsaxe almennyttige boligselskab og omfatter
120 lejligheder fra 1 værelse over alle mellemtyper op til 3 varelser + kammmer.
Høje Søborg er særlig beregnet for familier med udearbejdende husmødre, men beboes
desuden af mange ungkarle og enlige udearbejdende kvinder med eller uden børn.
En stor del af husets beboere er kontorfolk og yngre embedsmænd.
Man har søgt at give familierne en større service, rengøringshjælp efter behov,
en række fælleslokaler, visse børneinstitutioner og en husholdningshjælp i form af butik,
spisesal og køkken.
Serviceorganisationen er antagelig kollektivhusets mest centrale funktion. Den
varetager bl. a. følgende: modtagelse og aflevering af besked, pakker (skotøj m. v.) og
vasketøj, ekspedition i forhold til postvæsen, apotek, opkrævning af kontingenter, betaling
af mindre regninger o. s. v. Brugen af funktionen er vederlagsfri.
Hver enkelt lejlighed er forsynet med telefon. Ordningen giver ret til 600 samtaler
årlig, der betales med 15 kr. pr. måned. For stigende samtaleantal og natsamtaler i tiden
mellem kl. 23 og 7 betales tillæg. Derudover betales efter opgørelse afgift for specialbenyttelse.
Rengøringscentralen tilsikrer boligtagerne rengøringshjælp under anvendelse af centralens
redskaber og rengøringsmidler. Derudover påtager centralen sig vask, såfremt boligtagerne
foretrækker „hjemmevask", idet det dog bemærkes, at brugen af maskinvaskerierne
i øvrigt er fri.
Vederlaget for anvendelse af centralen er fastsat til 2,80 kr. pr. time, heri includeret
brug af støvsuger, redskaber, rengøringsmidler m. v.