FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

124
Fordelingen af panteretten på de enkelte ejendomme udregnes ved anvisningen af
statslånet på grundlag af forslag fra lånsøgeren og efter indstilling af kommunalbestyrelsen.
Man bør ved beregningen have for øje, at den rigtigste fordeling vel nok vil være en fordeling
under hensyntagen til driften. Det vil fremgå af det nedenfor anførte, at en ejendoms tilslutningsafgift
ikke behøver at være proportionel med den del af anlægsudgifterne, som vedkommende
ejendom igennem varmebetalingen må forrente og afskrive, og det vil ofte i
disse tilfælde være urimeligt, om en misligholdelse af varmecentralens forpligtelser overfor
de långivende myndigheder skulle gå forholdsmæssigt hårdere ud over de større ejendomme
end de mindre.
Den lovbestemte panteret bør derfor udregnes på grundlag af differencen mellem
den del af anlægsudgifterne, som ejendommen skal forrente og afdrage over driften og tilslutningsafgiften.
For at sikre en ensartet pantestilling og en rimelig sikkerhed er det foreslået, at
panteretten i medfør af loven skal have sikkerhed forud for al pantegæld.
Ved sikkerhedens aktualitet vil det være rimeligt at lade ydelsen opkræve sammen
med kommuneskatten.
Den lovbestemte panteret bør af flere grunde imidlertid kun være af sekundær
karakter. Det er varmecentralen som sådan, man i første omgang må søge sikkerheden hos,
hvis ikke varmecentralens drift er helt brudt sammen.
For så vidt fjernvarmeanlæggets varmeværk opføres på en særskilt matrikuleret
ejendom, vil det være naturligt, at statslånet sikres gennem pant i den pågældende ejendom,
og at de deklarationer, der sikrer varmeværkets ret til at levere varme til de enkelte ejendomme
og rørgennemføringen, udformes således, at ikke selve selskabet, men ejeren af den
ejendom, hvorpå centralen er beliggende, har påtaleret. Såfremt lånet bliver nødlidende,
ville staten herefter ved tvangsauktion kunne indtræde fuldstændigt i varmecentralens
rettigheder.
Det er imidlertid ikke altid praktisk muligt eller økonomisk rigtigt at anlægge
varmeværket på en ejendom, der i forvejen er selvstændigt matrikuleret. Det vil ofte være
således, at centralens økonomisk rigtige beliggenhed vil være i tilknytning til en etagebebyggelse,
der er tilsluttet anlægget eller på en anden i forvejen bebygget ejendom. I sådanne
tilfælde vil det ikke være praktisk muligt at sikre statslånet med pant i den ejendom,
hvor varmeværket er beliggende, og dette gælder naturligvis i særlig høj grad, hvor
denne ejendom er en større bebyggelse. Imidlertid behøver det offentliges sikkerhed ikke at
forringes derved, idet hovedsikkerheden i begge tilfælde jo ikke skal være selve jorden,
hvorpå centralen ligger, men i første række den indtægtsmulighed, der ligger i anlæggets
fortsatte drift. Kan fortsat drift ikke lønne sig, er den altovervejende del af kapitalen under
alle omstamdigheder gået tabt, idet selve værkets jord jo normalt kun andrager en ringe
brøkdel af anlægsudgiften.
En sådan sikkerhed vil kunne opnås ved, at selskabet udsteder gældsbrev til staten
med sikkerhed i en lejekontrakt med den ejendom, hvorpå varmeværket er beliggende, når
der samtidig i deklarationerne med deltagerne i anlægget og i deklarationerne med de ejendomme,
hvorover ledningsnettet går, optages bestemmelser om, at staten i tilfælde af, at
statslånet bliver nødlidende, skal være berettiget til at indtræde i selskabets rettigheder
og pligter.
En forudsætning for, at statslånet er tilstrækkeligt sikret i dette tilfælde, vil det
dog være, at varmeselskabet lader tinglyse lejekontrakt på den ejendom, hvor værket er
beliggende, med lejeret mindst for hele statslånets løbetid og med ret for staten til ved ind-