FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

154
Antallet af børneklubber idag har ikke kunnet oplyses. Selv ikke for de klubber,
der er anerkendt af socialministeriet i henhold til forsorgsloven, kan tallet angives særskilt,
idet klubberne meget ofte kun indgår som et mindre led i fritidshjem eller andre børneinstitutioner
og benytter sig af disses lokaler o. lign.
Heller ikke antallet af medlemmer i disse klubber kan opgives, da der ikke til
myndighedernes anerkendelse af klubberne er knyttet nogen angivelse af et bestemt medlemsantal.
De pågældende myndigheder stiller bl. a. af denne årsag heller ikke bestemte
krav med hensyn til lokalernes størrelse. Men planerne skal som for andre forebyggende
institutioner godkendes af socialministeriet, bortset fra klubber der har til huse i skoler
i klasseværelser o. lign., som i forvejen er godkendt som sådanne.
Udvalget har ikke selvstændigt villet foretage en omfattende undersøgelse af de
nuværende forhold med hensyn til børneklubber, og har derfor i hovedsagen måttet indskrænke
sig til at belyse emnet ved beskrivelse af nogle eksempler på disse klubber.
Som nogle af de ældste klubber kan nævnes Kristeligt studentersettlements børneklubber
i Saxogade i København, som er omtalt nærmere i bilag 14 a. Settlementet er oprettet
i 1911 og havde i 1953 ialt 21 børneklubber med tilsammen 361 børn. Hver klub
møder kun een gang om ugen i 2 timer ved aftenstid. Mødeprocenten er ca. 80. Børnenes
virksomhed er som regel håndarbejde, småsløjd, sanglege, dramatiske lege, indendørs
spil, højtlæsning, fortælling og lignende aktiv beskæftigelse. Desuden får de et let måltid.
Lederne er studenter, der arbejder frivilligt. Børnene betaler 10 øre pr. gang som bidrag
til driften, der iøvrigt dækkes gennem tilskud fra privat side og fra det offentlige i henhold
til forsorgsloven.
Børnene er delt efter køn.
Som et andet eksempel kan omtales børneklubben i ungdomsgården i Brønshøj.
Den har bestået siden 1945 og har til huse i fritidshjemmets og ungdomsklubbens lokaler
fire dage om ugen, på grund af pladsmangel i tiden kl. 17—19. Den har ca. 125 medlemmer,
der møder næsten med 100 pot. Børnenes virksomhed består regelmæssigt i sløjd, sang,
folkedans og dramatisk virksomhed; desuden findes et lille bibliotek og en læsestue med
radio samt billard- og bob-salon. Der er 6 a 7 ledere på skift, men personalet anses som for
lille. Hver 14. dag er der film i salen, hvortil møder ca 300 børn, d. v. s. foruden medlemmerne
også andre børn fra nabolaget. Klubben fører selvstændigt regnskab og modtager
80 pct. driftstilskud i henhold til forsorgsloven. Børnenes eget kontingent er 1 kr pr. sæson.
Institutionen giver underskud.
Af andre eksempler kan nævnes skolescenens hus på Nørrevold, som er omtalt
nærmere i bilag 14 b, den fritidsvirksomhed i klubform for børn, der er iværksat af Københavns
politi på initiativ af politikommissær Gredsted, Vesterbro, samt forskellige kommuners
fritidsvirksomhed på skolerne. Til Frederiksberg skolevæsens „frivillige undervisning"
var i skoleåret 1950—51 indskrevet over 5 500 børn til 24 forskellige „fag", d.v. s.
ca. 57 pct. af samtlige skolebørn. I disse klubber er både børn og unge, som regel 11—16
årige. Disse former er omtalt nærmere i ungdomskommissionens betænkning „Ungdommen
og fritiden".
Ungdomsklubber.
Den bestående ungdomsklubvirksomhed og dens hidtidige udvikling er undersøgt
nærmere af ungdomskommissionen og af fællesorganisationen af almennyttige danske