FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

197
Bortset fra prisen synes det dog, også efter erfaringerne i udlandet, bl. a. Sverige,
som om to arter af kollektivbebyggelser skulle kunne dække de almindeligste familietyper.
1. Kollektivhuse, der fortrinsvis er beregnet for små husstande, f. eks. enlige
udearbejdende, barnløse ægtepar, enlige ældre o. 1.
Dette publikum forventes i særlig grad at ville udnytte et centralkøkken og en fælles
rengøringsservice, og disse kollektivhuse gøres derfor lettest „lukkede", hvad der
også har en vis betydning for roen og atmosfæren i huset. Det er nødvendigt at sikre
sig, at man kun får lejere, som virkelig har brug for de kollektive foranstaltninger. Dette
kan f. eks. opnås ved at indføre madtvang, rengøringstvang o. s. v. eller ved at lægge de
faste udgifter ved de kollektive foranstaltninger over på huslejen, således at denne bliver
så stor, at det er urimeligt at flytte ind, hvis man ikke har udpræget gavn af de kollektive
foranstaltninger.
Kollektivhuse af den art bygges ofte som korridorhuse med værelser eller eensidige
lejligheder og let forbindelse til de kollektive foranstaltninger, deriblandt til husets portner.
Lejlighederne behøver ikke at forsynes med køkken — helst bør tekøkken dog indrettes.
Derimod bør de lydisoleres godt og forsynes med entré, badeværelse og gode garderobeforhold.
Ved kollektivhuse af denne type kan der skelnes mellem kollektivhuse, hvor
hovedvægten er lagt på at give en bestemt gruppe mennesker en billig og dog for dem virkelig
praktisk bolig, og kollektivhuse, hvor hovedvægten er lagt på at yde en effektiv
service til lejere, som helt frit har valgt netop denne boligform, og som har råd til at betale
for den.
Kollektivhusene af den første kategori, f. eks. kollegier, stiftelser, sygeplejerskeboliger,
kollektivhuse for unge arbejdere og funktionærer o. s. v., har ofte tilknytning til en
bestemt institution eller virksomhed og modtager ofte på een eller anden måde financiel
støtte. Kollektivhusene modtager et publikum, som ellers kunne tænkes at bo i pensionater.
Kollektivhuse af den anden kategori modtager et publikum, som ellers kunne tænkes
at bo på hotel eller at have husassistent. Dette publikum består af forholdsvis velstillede
ugifte mænd og kvinder og af forholdsvis velstillede, fortrinsvis intellektuelle ægtepar,
hvor hustruen på grund af selverhverv eller svagelighed i betydelig grad må aflastes
for det huslige arbejde. Sådanne mennesker vil utvivlsomt kræve, at kollektivhuset har
en god beliggenhed, enten centralt i byen eller i et roligt, smukt, mondænt kvarter.
2. Kollektivhuse, der fortrinsvis er beregnet for større og komplette husstande
(familiekollektivhuse), beboet både af familier og af enligtstillede med børn (naturligvis
kan også folk uden børn bo her). Det har erfaringsmæssigt vist sig, at det for familier med
flere end 2 børn som oftest er fordelagtigere at have egen husassistent end at bo i et
kollektivhus.
Lejligheder, i hvilke der skal bo børn, er gerne så store, at det ikke kan betale sig
at placere dem langs en korridor. Korridoren er heller ikke heldig, da den let bliver en legeplads
for børnene og dermed til stor gene for beboerne. Kollektivhuse med børn skal derfor
helst udformes som trappehuse, og såvidt det overhovedet er muligt bør lejlighederne være
gennemgående, så de kan udluftes.
Lejlighederne bør som minimum være forsynet med et bekvemt tekøkken. Ofte vil
det være rigtigt at indrette et egentligt køkken, da der erfaringsmæssigt bliver tilberedt en
del mad i de familier, i hvilke der er børn — selv om de bor i et kollektivhus. Badeværelset
må være så stort, at der er gode vaske- og tørremuligheder for bleer og barnetøj.