FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

More documents

Recommendations

Info

156 Også i de landsbyer, hvorfra der foreligger oplysning om en ungdomsklub, er en ret stor del af de unge indenfor sognet medlemmer af klubben. Lokaleforholdene for ungdomsklubberne belyses af en i foråret 1950 optagen statistik, som omfattede 58 klubber. Det fremgår af denne undersøgelse bl. a., at de fleste klubber, for hvilke der foreligger oplysninger, har lokaler i størrelse 50—150 m 2 , med gulvarealet opdelt på fra 1 til 6 lokaler, dog med tyngdepunkt ved 2—3 lokaler. Endvidere fremgår det, at en del klubber også har adgang til køkken og andre særlige lokaler. 31 ungdomsklubber, tilsluttet Ungdomsringen, er indrettet i forbindelse med fritidshjem, deraf de 10 i særlige lokaler. For flertallet af alle ungdomsklubberne er udgiften til lokalerne (husleje, gas, lys, varme, rengøring) meget væsentlig. Talrige ungdomsklubber har oplyst, at fremskaffelsen af lokaler ved klubbens start har været vanskelig. Flere klubber er startet med lokaler i en skole. De har kun i enkelte tilfælde (således på Frederiksberg) fået tilstrækkelig søgning til at kunne bestå. Den foran nævnte undersøgelse af lokaleforholdene omfatter ikke Socialt boligbyggeris klubber i København. Disse består foreløbig af 12 lokalklubber og en centralklub. Lokalklubberne findes i forskellige af foreningens ejendomme og agtes iøvrigt fremtidig indrettet i alle foreningens nye ejendomme. De ældre lokalklubber er indrettet i forhåndenværende kælderlokaler, de nyere i særlige lokaler. Der tilstræbes et større rum (om muligt med operatørrum) på 50—60 m 2 til bordtennis, almindeligt samvær, dans, forsamling, fester, film, revuer, o. lign., et mindre rum til stilfærdige sysler, et rum på ca. 20 m 2 til billard, en lille forstue, et lille køkken eller en køkkenkrog samt toiletter. Derimod påregnes der normalt ikke rum til hobbyværksteder. Disse er i hovedsagen samlet ved centralklubben. Dog er der på Bispebjerg og Amager indrettet to små kunsthåndværkersteder i forbindelse med lokalklubben. Centralklubben er oprettet i 1950 i bebyggelsen Voldparken i Husum. I forbindelse med denne klub er der i en række kælderrum indrettet hobbyværksteder for træsløjd, radiomekanik, kanobyggeri, modeljernbanebygning m. v. Endvidere er der om lørdagen ungdomsrestauration i det større forsamlingslokale. Lokalklubbernes medlemmer er næsten alle fra den pågældende ejendom, selvom andre ikke er udelukket. Til centralværkstederne kommer derimod unge fra et større opland, dog navnlig de forskellige lokalklubbers medlemmer. Fritidslokaler for voksne. Udvalget har fundet det vanskeligt gennemførligt at foretage en egentlig opgørelse over de bestående lokaler af denne art, idet et stort antal af dem henhører under mindre foreninger o. 1. og ikke findes samlet registreret. Man har ikke heller fundet en sådan opgørelse strengt nødvendig. Om enkelte større grupper af fritidslokaler kan dog meddeles nogle oplysninger. Om forsamlingshusene, sognegårdene o. 1. lokaler i landdistrikterne kan henvises til ungdomskommissionens betænkning af 1951, Fritidslokaler på landet. I disse bygninger synes en del af fritidsvirksomheden på landet at finde sted. Både på landet og i byerne finder som nævnt en betydelig del af befolkningens fri-
157 tidsliv sted indenfor foreningslivet i f. eks. „fælleslæsnings"selskaber, amatørmusikforeninger, husflidsforeninger o. 1. Men foreningerne ligger ofte meget spredt, og de fleste af dem har utilfredsstillende lokaler. En anden del finder utvivlsomt i nogen grad udløsning gennem deltagelse i aftenkursus, der har kunst-, kunsthåndværks- eller håndværksfag på programmet. Heller ikke disse kursus dækker dog på nogen måde landet geografisk, idet de som regel kun findes i de store byer, navnlig hovedstaden, og de har desuden som følge af deres uddannelsesformål gerne en ret bunden karakter med faste timer, mødepligt og ikke-valgfri virksomhed. Større erhvervsvirksomheder vides i nogle tilfælde at stille lokaler til rådighed om aftenen for forskellig mere eller mindre organiseret hobbyvirksomhed blandt personalet. I enkelte større boligbebyggelser fra de senere år er særlige rum indrettet eller stillet til rådighed for beboernes fritidsvirksomhed, der i de tilfælde, som udvalget er bekendt med, har været uorganiseret eller ret løst organiseret. Endelig kan det nævnes, at det er oplyst fra organisationer, der råder over lokaler til børneforsorgsinstitutioner o. 1., at der rettes talrige forespørgsler til dem om leje af disse lokaler til brug for voksnes fritidsvirksomhed. Der kan således næppe være tvivl om, at den mere ubundne fritidsvirksomhed, den, der ikke er „voksen", „alvorlig", regelmæssig eller almindelig nok til at danne basis for en organisation, savner tilholdssteder. Forholdet er naturligvis værst i de store byer med de mange etagelejligheder, mens der i mindre byer og på landet ofte er udenomsrum, hvor sådanne tilfældige sysler kan finde sted. Dette af hjælper dog ikke savnet af større redskaber o. 1., som ofte er nødvendige, men som den enkelte sjældent har råd til at anskaffe. Men overalt må mangelen på fritidslokaler for voksne betragtes som særligt alvorlig forsåvidt angår de yngste aldersklasser blandt de voksne, nemlig de 18-25 årige. Det er almindelig kendt, at denne alder er vigtig i et menneskets sociale udvikling, både fordi der som regel er et stort overskud af virketrang og tid og kræfter og fordi en betydningsfuld del af tilpasningen til samfundslivet er knyttet netop til disse år. Medens forsorgsloven og skolelovgivningen byder ret gode muligheder for offentlig støtte til fritidsforanstaltninger for de 14—17 årige, holder mulighederne ret brat op ved 18 år. Den forbedring af økonomien, der for de fleste indtræffer omtrent samtidig, er ikke tilstrækkelig til, at de uden videre hjælp kan skaffe sig egnede fritidsforanstaltninger. Hertil kræves som oftest også dels kapital og dels en modenhed, som ikke pludselig kan være til stede. Udvalget betragter derfor de 18—25 årige som en forsømt gruppe på fritidslivets område — omend det skal fremhæves, at en eventuel støtte fra det offentlige i økonomisk henseende formentlig bør have form af lån fremfor tilskud. Fremtidens fritidsanlæg — nye former. Det er udvalgets opfatte]se, at de enkelte fælles fritidsanlæg ved boligerne, der rundt omkring er oprettet, endnu mest for børnene og de unge, tydeligt viser, at der for den enkelte og for samfundet ligger store værdier i sådanne fælles fritidsanlæg. Udvalget må imidlertid lægge afgørende vægt på, at sådanne fælles fritidsanlæg placeres i nær forbindelse med befolkningens boliger. Familielivet har ganske vist forandret sig meget fra tidligere tiders hjemmeliv. En nutidsfamilies tilværelse er som regel opløst og splittet på talrige arbejdspladser, undervisningssteder og fritidsanlæg og kan næppe tvinges tilbage
Page 1 and 2:
FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMM
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udvalgets
Page 5 and 6:
Udvalgets opgave og sammensætning.
Page 7 and 8:
Kapitel 1. Oversigt over betænknin
Page 9 and 10:
9 stillende bade- og vaskeforhold.
Page 11 and 12:
11 3 a har sekretær Børge Jonasen
Page 13 and 14:
13 Selve måltiderne har sikkert i
Page 15 and 16:
15 ubetydeligt forbrug af udenlands
Page 17 and 18:
17 Der findes ingen billige spisest
Page 19 and 20:
19 ser for at understrege betydning
Page 21 and 22:
21 Tabel 1: Befolkningens fordeling
Page 23 and 24:
23 Tabel 5: Kvindernes beskæftigel
Page 25 and 26:
25 befolkningen. Tabellens oplysnin
Page 27 and 28:
27 ført en udjævning af indkomste
Page 29 and 30:
Kapitel 4. Den gifte kvindes stilli
Page 31 and 32:
31 Tabel 9: Antal hustruindtægter
Page 33 and 34:
33 indkomstniveauet for ægtepar me
Page 35 and 36:
35 Tabel 14: Antal hustruindtægter
Page 37 and 38:
Kapitel 5. Maden. En af hjemmets vi
Page 39 and 40:
39 seende at stå på højde med ti
Page 41 and 42:
41 beredningsteknik m. v., der bør
Page 43 and 44:
43 Om kvaliteten og størrelsesorde
Page 45 and 46:
45 den af Statens Husholdningsråd
Page 47 and 48:
47 på forbedrede køkkener i Ameri
Page 49 and 50:
48* 1. Arbejdet med tilberedning af
Page 51 and 52:
49 Begrænsning af indkøbstiden ka
Page 53 and 54:
Kapite] 6. Indkøbsproblemer m. v.
Page 55 and 56:
53 rernes vedkommende har en arbejd
Page 57 and 58:
55 Med hjemmel i byplanloven kan de
Page 59 and 60:
•J i forøgelse af det gennemsnit
Page 61 and 62:
59 de større byer, hvor man ofte b
Page 63 and 64:
61 Endvidere er fremhævet ulempen
Page 65 and 66:
63 c) Som en tredie udvej kunne man
Page 67 and 68:
64* 3. Et eksempel på den mindste
Page 69 and 70:
Kapitel 7. Husholdningskøleskabe.
Page 71 and 72:
67 nybyggeriet, hvor centralvarmen
Page 73 and 74:
69 ikke i hjemmet skal være egentl
Page 75 and 76:
73 o. lign., og de øvrige hylder e
Page 77 and 78:
75 ningsskabenes vedkommende kun er
Page 79 and 80:
77 periode på 10 år, men i en ove
Page 81 and 82:
79 opland, og siden er der kommet y
Page 83 and 84:
80* 7—8. Billederne viser, hvad e
Page 85 and 86:
Kapitel 9. Beklædning og hvidevare
Page 87 and 88:
1. Reparationsbehovet. 83 Reparatio
Page 89 and 90:
85 antal og ledernes kvalifikatione
Page 91 and 92:
87 læggelsen var også den dyre dr
Page 93 and 94:
89 Vaskeformernes udbredelse. Den s
Page 95 and 96:
91 Tøjets behandling. Husstandens
Page 97 and 98:
93 anlægsudgifter for byggeriet, m
Page 99 and 100:
95 Endelig kan der indrettes en så
Page 101 and 102:
96*
Page 103 and 104:
97 centrationen medføre, at husmod
Page 105 and 106:
99 Sa;rlige vaskebehov. I de foreg
Page 107 and 108:
101 flere rensninger på, medens d
Page 109 and 110:
103 Et vaskeanlæg af denne art kan
Page 111 and 112:
104* 16. Skematisk oversigt over de
Page 114 and 115:
105*
Page 116 and 117:
106 Løsningen af småvaskens probl
Page 118 and 119:
108 der i tide bør planlægges, s
Page 120 and 121:
Kapitel 11. Fjernvarme. Udviklingen
Page 122 and 123: 112 varme i villakvarterer. Der er
Page 124 and 125: 114 Siden er udviklingen fortsat, o
Page 126 and 127: 116 der — på grund af de høje t
Page 128 and 129: 118 medfører, i forvejen er opnåe
Page 130 and 131: 120 erhverv eller nogen industri p
Page 132 and 133: 122 basis, ligesom man forudsætter
Page 134 and 135: 124 Fordelingen af panteretten på
Page 136 and 137: 126 efter krigen 1939—45 værende
Page 138 and 139: 128 ikke vil have nogen fordel af a
Page 140 and 141: 129* 26. Rengøringsvognen, som er
Page 142 and 143: 130 børn og eventuelt en selverhve
Page 144 and 145: 132 sere. På denne måde er godt 7
Page 146 and 147: 134 fritidshjem — fritidsklub). D
Page 148 and 149: 136 skudsordning. Til gengæld forb
Page 150 and 151: 138 Vuggestuer. Der er i København
Page 152 and 153: 140 børnehaveuddannede og andre ti
Page 154 and 155: 142 kerne — der skyldes børns le
Page 156 and 157: 144 Den første gruppe er den stør
Page 160 and 161: 145* 32. En k varte rlege plads —
Page 162 and 163: 146 Her hjemme har en kreds af bør
Page 164 and 165: 148 Mod syd, fordi man gerne vil op
Page 166 and 167: 150 det kun er muligt at opretholde
Page 168 and 169: Kapitel 14. Fritidslokaler. Fritids
Page 170 and 171: 154 Antallet af børneklubber idag
Page 174 and 175: 158 til hjemmet. Men. splittelsen k
Page 176: 160 Selvom det skulle være nødven
Page 180 and 181: 162 i fremtidige områder for bolig
Page 182 and 183: 164 bygninger, eller med bygninger,
Page 184 and 185: 166 det offentlige bør yde sin st
Page 186 and 187: 168 Centralvarme er meget lidt udbr
Page 188 and 189: 170 ved Enghavevej-Vesterbrogade vi
Page 190 and 191: 172 variiig af brændsel m. v., hvo
Page 192 and 193: 174 Konklusion. Det er udvalgets op
Page 194 and 195: 176 geise. Men kvarteret var på de
Page 196: 176** W. Udsnit af den side 108 ff
Page 200 and 201: 178 en vuggestue i kvarteret, og da
Page 202 and 203: 180 om aftenen. Det samme gælder f
Page 204 and 205: Kapitel 17. Fællesanlæg i en land
Page 206 and 207: 184 for ret dyr, hvorfor kun få fa
Page 208 and 209: 186 I forbindelse med kommunekontor
Page 210 and 211: 188 Vandforsyningen er som tidliger
Page 212 and 213: 190 Til trods for at Skårup kommun
Page 214: 192 Huset blev i 1910 overtaget af
Page 218 and 219: 193* 51. KoUektivbyen Carlsro ved r
Page 220 and 221: 194 I et 8 etagers hus indrettes i
Page 222 and 223:
196 aftage mindst 20 spisebilletter
Page 224 and 225:
198 Som følge af ovenstående kan
Page 226 and 227:
200 Kollektivbyen „Carlsro" og
Page 229:
BILLEDFORTEGNELSE Side 1. Arbejdsbe
show all

FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?