FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

153
Det samlede antal pladser i hjemmene svarede i 1949 i hovedstaden til ca. 3% pct.
af de 7—13 årige og i provinsbyerne til ca. 1% pct. Hjemmenes beliggenhed er dog så
spredt, at mange byer og bydele i virkeligheden er udækkede, mens dækningsgraden er
højere indenfor et vist opland omkring hvert hjem.
En del fritidshjem er kun åbne om eftermiddagen, men langt de fleste hele dagen
(9—11 timer), bl. a. af hensyn til forskudte skoletider.
I fritidshjemmene er der mødepligt. Mødeprocenten er i gennemsnit ca. 80.
Børnenes virksomhed i fritidshjemmene består gerne i forskellige husflids-håndværksprægede
sysler, f. eks. syning, sløjd, modellering og tegning, eller i lege og spil eller
folkedans. Desuden er der som regel mulighed for lektielæsning o. 1. I nogle af hjemmene
får børnene et let mellemmåltid.
Forældrenes betaling for fritidshjem holdes af det offentlige særlig lav for ikke at
være årsag til, at børn i stedet henvises til gaden, hvilket jo er muligt ved denne alder.
Den udgør som regel 1,50 a 2.00 kr. om ugen.
Til opførelse af om- og tilbygninger til fritidshjem kan der ydes lån efter byggestøtteloven
(se bilag 1 c). Til indretning af lokaler kan ydes tilskud efter forsorgsloven; det
kan udgøre indtil 35 pct. fra staten og 35 pct. fra kommunen.
Til driften af fritidshjem kan ligeledes ydes lån efter forsorgsloven med 45 pct.
fra staten og 35 pct. fra kommunen altså ialt 80 pct. De øvrige udgifter må dækkes ved
forældrenes bidrag m. v.
Som vilkår for driftstilskuddet kræves som regel bl. a., at mindst 2 /3 af børnene
er fra mindrebemidlede hjem, d. v. s. i sygekasse.
For fritidshjems lokaler og indretning har socialministeriet angivet en række
normer og mindstekrav i bekendtgørelse af 6. juli 1951. Der kræves bl. a. mindst 3 grupperum
med 2 m 2 gulvareal pr. barn, toiletter, isolationsstue, depot, køkken, garderobe,
cyklerum og en legeplads med mindst 5 m 2 pr. barn. Set i forhold til disse krav og vejledende
regler må lokaleforholdene betegnes som utilfredsstillende i et stort antal af de nuværende
fritidshjem. En del har til huse i ældre bygninger, der kun er lidet tidssvarende. Andre er
kun indrettet i midlertidige bygninger såsom træbarakker.
Også legepladsforholdene er i mange fritidshjem meget dårlige.
Det kan tilføjes, at socialministeriets regler tilmed af en del fritidshjemslærere
ikke betragtes som fuldt ud tilfredsstillende, idet de bl. a. anses som for lempelige på nogle
punkter, f. eks. med hensyn til pladskrav. På andre punkter anses de dog som for vidtgående,
bl. a. i kravene til udstyrelse og sanitære indretninger.
Barneklubber.
Klubber for 7—13 årige børns fritidsvirksomhed er hidtil som regel kaldt fritidsklubber.
Men da denne benævnelse dels ligger meget nær ved ordet fritidshjem, dels i
forsorgsloven bruges om klubberne for de 14—17 årige, har udvalget i det følgende af praktiske
grunde anvendt benævnelserne børneldubber om klubber for de 7—13 årige, og ungdomsklubber
om klubber for de 14—17 årige. Hvor de to arter er kædet sammen, kan benævnelsen
fritidsklub eventuelt anvendes.
Forskellen mellem børne-(fritids)klubber og fritidshjem er navnlig, at deltagelsen
i klubberne i hovedsagen er helt frivillig, at beskæftigelsen som regel ligeledes er mere fri,
og at de som oftest kun er åbne i kortere tid og ikke altid hver dag Dette sidste skyldes
dog mange steder kun mangelen på lokaler og arbejdskraft.
"O