De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

lig enten tilhørte venstreblok eller højreblok. En berettiget kritik kunne her
være, at modellen ville „undertrykke“ variation mellem partierne og dermed
komme til at favorisere de sociale variable. Modellen ville således blive
en svag test af analysens hovedtese. I den endelige model indgår partivariablen
med en opdeling i fem, nemlig E+SF, S, RV+CD, V og K. Partivariablen
får således i modellen lov til at forklare al den variation den kan. I den
forstand er den endelige model i dobbelt forstand konservativ og forsigtig i
forhold til hovedtesen om, at også social baggrund har betydning.
Resultaterne af den multiple analyse af folketingsmedlemmernes opfattelse
af repræsentationsfokus vises i tabel 3.3. Hovedkonklusionerne fra tabel
3.2., som de er diskuteret ovenfor holder. Både partitilhørsforhold og social
baggrund virker afgørende ind på opfattelsen af, hvad og hvem de enkelte
folketingsmedlemmer mener, de skal repræsentere. Tager vi afsæt i tabel 3.3,
hvor kun de allermest robuste mønstre i repræsentationsopfattelser fremgår,
får vi præciseret billedet på en række interessante punkter. Hvilket parti
det enkelte folketingsmedlem tilhører indvirker også efter kontrol for en
række andre variable kraftigt på, hvad man lægger vægt på at repræsentere.
Hovedskellet går mellem E+SF og S på den ende side og midterpartierne og
V og K på den anden side. Medlemmerne af højrefløjspartierne lægger fortsat
vægt på at repræsentere erhvervslivet generelt, men interessant nok ikke
nødvendigvis landbrugets interesser. Her er den afgørende parameter, at den
folkevalgte har en erhvervsmæssig baggrund som leder eller selvstændig i
det private (mange af de selvstændige i Folketinget er netop landmænd).
Venstrefløjen lægger fortsat vægt på, at repræsentere lønmodtagere og
„svage“ grupper. Kvinderne har i markant grad deres egen repræsentationsprofil.
Uanset partitilhørsforhold og en række andre sociale karakteristika
er kvinderne langt mere tilbøjelige til at repræsentere svage grupper i
samfundet samt kvinderne som gruppe. Unge lægger interessant nok særlig
vægt på at repræsentere unge og lægger derudover særlig vægt på at være
fri til at tage de ting op, som de personligt finder vigtigt. „Humanisternes“
repræsentationsfokus bliver også nuanceret. Deres repræsentationsprofil
ligner tilsyneladende alligevel ikke helt venstrefløjens. De lægger vægt på
at varetage kvindernes og de unges interesser, men herudover har de en
mere regional profil med vægt på at varetage valgkredsens, enkeltpersoners
og landmændenes interesser.
I den skrappe test forsvandt djøf’ernes og seniorernes klare profil som dem,
der ikke ønsker at repræsentere særinteresser. Det betyder ikke nødvendigvis,
at der ikke er noget om snakken, men at det er klogt at spejde
102