De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

TAB E L 2.2 0 .
Udviklingen i den offentlige støtte til (i) sekretariatsfunktioner for folketingsmedlemmer og
partigrupper i Folketinget og (ii) offentlig støtte til partiorganisationerne. Mio. kr.
STØTTE TI L F O L K E- STØTTE TI L
RIGSRE VISION E N T I NG S M E D LE MME R PART IO RGA N I -
+ F O LKE T I NG E T S O G PART IG RU PPE R SA TI ON ER
ÅR FO LKE T ING E T OM B U D S M A N D MIO . KR. MIO . KR.
1987 274,2 - 41,0 30,0
1995 382,4 135,5 56,0 80,0
2000 479,7 169,9 97,5 94,6
2002 567,2 187,8 101,3 106,9
Note: Oplysningerne om udgifterne til driften af Folketinget, Rigsrevisionen og Folketingets
ombudsmand er fra Statsregnskabet (div. årgange). Beløbene til støtte til partigrupperne er
indeholdt i beløbet til Folketinget (kolonne 1).
reglerne (på foranledning af Det Radikale Venstre) således, at regnskaberne
nu skulle offentliggøres; navne og adresser på bidragsydere til partierne med
beløb på over 20.000 kr. skulle offentliggøres, og fagforeningsmedlemmer
skulle sikres, at deres kontingent ikke mod deres ønske kunne anvendes
til partistøtte. Samtidig justeredes beløbene betragteligt op, således at de
respektive årlige kronebeløb for opnåede stemmer nu blev henholdsvis kr.
19,50 (folketingsvalg); 2,50 (amtsrådsvalg) og 4,00 (kommunalvalg). Dette
summerede op til en partistøtte på i alt ca. 80 millioner kr. pr. år. Beløbene
justeres nu hvert år i Indenrigsministeriet efter omkostningsudviklingen i
samfundet, og beløbene var i 2002 på kr. 23,25; 3,00 og 4,75.
Alt i alt har de folkevalgte både gennem udbygningen af ekspert- og
sekretærhjælp i Folketinget og gennem den direkte partistøtte de seneste
15 år skaffet sig rådighed over betydeligt flere ressourcer.
Indk o m s t niveau
De formelle regler om de folkevalgtes aflønning er få og enkle, idet valgloven
simpelthen overlader det til politikerne selv at beslutte, hvor meget
de skal tjene. Reelt er spørgsmålet om, hvad Folketingets medlemmer skal
tjene, både vanskeligt og ømtåleligt.
Det vanskelige består i, at der kan gives gode principielle argumenter både
for, at lønnen til folkevalgte skal være høj, og for, at den skal være lav.
Argumenterne for høje lønninger er, at man – for at kunne rekruttere de
bedste folk til landets øverste politiske ledelse – må kunne tilbyde en løn,
75