De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

Polit i k o g f r e m t i d
Ud over holdninger til aktuelle politiske temaer analyserer kapitlet også
politikernes opfattelser af fremtiden, og der er flere grunde til også at interessere
sig for disse. For det første kan man anlægge en vælgersynsvinkel.
Valgkampe og valgprogrammer handler kun om en begrænset del af den
aktuelle politiske dagsorden, og i politik dukker der tilmed mellem valgene
hele tiden nye problemer op, som politikerne må reagere på. Så hvis
man som vælger ønsker at vide noget om, hvad de folkevalgte er særligt
opmærksomme på, og hvad de vil være tilbøjelige til at mene og gøre ved
problemer, når de bliver „sluppet løs“ imellem valgene, er det nyttigt at
vide noget om, hvordan de indvalgte mere generelt tænker om fremtiden.
Hvad styrer de folkevalgte efter, og hvad ønsker de at styre uden om?
For det andet så er opfattelser af fremtiden uløseligt indlejret i politik. Politik
handler dybest set om fremtiden, om hvad vi vil gøre med henblik på at
sikre bestemte mål i fremtiden og med henblik på at styre uden om bestemte
risici i fremtiden. Politik handler om, hvad vi håber på, og hvad vi frygter vil
ske. 1 At politik uløseligt er knyttet til fremtiden, giver nogle grundvilkår
for politisk arbejde. Når de folkevalgte reagerer på fremtiden, må de handle
uden at have et helt sikkert grundlag. Når politikerne reagerer på fremtiden,
reagerer de ud fra, hvad de efter deres bedste bedømmelse opfatter
som et sandsynligt scenario. Politikere træffer beslutninger, som de tror vil
virke. Der er aldrig facts til rådighed, der helt sikkert kan fortælle, hvad der
vil ske, hvis de ingenting gør, ligesom der aldrig er facts til rådighed, der
sikkert kan bestemme effekten af deres tiltag. Med andre ord: Politikere
træffer beslutninger og handler som hovedregel og naturnødvendigt på et
ufuldstændigt faktuelt grundlag. 2
Der betyder, at der i en politisk beslutningsproces altid er et ret stort
spillerum for fortolkninger af virkeligheden. Når politikerne vurderer fremtiden,
så kikker de på den igennem nogle „briller“, der hjælper dem med
at „se“, dvs. fortolke det, de ser. „Brillerne“ hjælper med at „se“ noget
„som noget“, f.eks. om noget er godt, noget vi kan knytte forhåbninger
til og søge at fremme, eller om det er noget, vi skal frygte og søge at holde
på afstand. Når politikerne formulerer sig om fremtiden, afslører de noget
om de „briller“, de ser igennem. De viser dermed noget om dem selv nu,
nemlig nogle af deres grundlæggende politiske holdninger og opfattelser.
136