De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

More documents

Recommendations

Info

urimelig prægning af folk, har man i udgangspunktet været optaget af, hvordan man har kunnet ændre samfundet. Hvordan kunne man konstruere et bedre og mere rimeligt samfund, der kunne præge sine borgere på en bedre måde. Til dette projekt, som i Danmark har taget form af indretningen af et velfærdssamfund, hvor flere og flere områder er blevet reguleret tættere og tættere, har man haft brug for eksperter og fagprofessionelle af mange slags. Så den politiske kultur på venstrefløjen har udviklet sig til at være forholdsvis lydhør over for eksperter. På højrefløjen har det ideologiske udgangspunkt været, at individet ved bedst selv, hvad der er godt for det, så her har man været mere optaget af at give vælgerne det, som de beder om. Højrefløjen ser elitære træk hos venstrefløjen, og venstrefløjen opfatter højrefløjen som tendentielt populistisk. Med hensyn til social baggrund, så vil der være en klar forventning om, at højtuddannede og her især djøf’erne, der jo bl.a. ikke ønsker at repræsentere særinteresser, læner sig mere op ad eksperter end øvrige. Svarmønsteret i tabel 3.8 viser nogle interessante forskelle imellem partigrupperne og bekræfter ikke ganske de opstillede forventninger. I de tre store partier – S, V og K – er mellem 80 og 95 pct. af gruppemedlemmerne af den opfattelse, at opinionsfaktoren er afgørende i den politiske argumentation. Det mener til sammenligning kun ca. halvdelen af medlemmerne af de to venstrefløjspartier og kun ca. 1/4 af medlemmerne af midterpartierne. Det kunne tyde på, at også størrelsen af partierne og ambitionen om at være stor og regeringsbærende spiller ind. Vil man være regeringsbærende, må man være stor, og dermed må man tillægge opinionsfaktoren stor betydning. Gode netværk i forhold til andre partier og til medierne er der stor enighed om værdien af. Derimod vurderes værdien af støtte fra eksperter og berørte organisationer helt forskelligt. Kun meget få – 14 pct. – blandt midterpartierne tillægger det betydning at have støtte fra de berørte organisationer eller myndigheder, medens ca. 2/3 fra de andre partier, finder dette vigtigt. Når det gælder støtte fra specialister, så tillægger kun 1/5 fra V dette betydning, medens mellem halvdelen og 2/3 i de andre partigrupper finder dette vigtigt. Tabellen viser således, at man kan være politiker på forskellige måder, og at især politikerne fra Venstre på den ene side og midterpartierne på den anden side fylder rollerne ud på helt forskellige vis. Venstre lægger vægt på organisationsfaktoren og støtte fra berørte organisationer. Det gør midterpartierne ikke. Midterpartierne lægger vægt på støtte fra eksperter. Det gør Venstre ikke. 122
TAB E L 3.8. Vurderinger af repræsentationsstrategier i partigruppen. 1995. Andel af MF’ere fra forskel lige partier og partigrupperinger, der efter egen erfaring anser forskellige faktorer for meget eller ganske vigtige for påvirkningen af beslutninger i deres folketingsgruppe. Pct. og procent differencer Kraftig opbakning fra eget parti i det pågældende spørgsmål Gennemslagskraft i debatten på gruppemøderne Kraftig opbakning fra vælgerskaren som helhed i det pågældende spørgsmål EL+ S F S RV+ C D V K TOTAL 100 95 100 100 100 98 4 80 90 100 100 95 92 -8 53 80 29 94 81 76 -16 Gode forbindelser til andre partier 57 74 71 78 76 72 -5 Gode kontakter til medierne 67 73 71 61 81 71 -1 Personlige forbindelser med partiledelsen 27 58 50 18 62 47 6 Stærk støtte fra de organisationer/myndigheder, som berøres af de pågældende 73 70 14 67 62 63 10 beslutninger Stærk støtte fra eksperter/specialister 64 56 63 22 57 51 19 N 15 40 7 18 21 101 101 Noter: se forklarende noter under tabel 3.1. Spørgsmålet til politikerne lød: ”Hvor vigtige er følgende faktorer, efter din erfaring, når det gælder om at påvirke beslutninger i din folketingsgruppe?” Svarkategorierne var: ”meget vigtigt”, ”ganske vigtigt”, ”ikke særlig vigtigt”, ”slet ikke vigtig”. Med hensyn til den sociale baggrunds betydning for valg af repræsentationsstrategi, så viser tabel 3.9, at forventningerne med hensyn til i hvert tilfælde djøf’erne indfries. De er den gruppe, der læner sig mest op ad forskning sammen med seniorerne i Folketinget og medlemmer af venstrefløjen. Samtidig er djøf’erne den gruppe, der er mindst tilbøjelig til at vægte holdningerne i vælgerskaren som helhed, men også her ligner de seniorerne. De kortuddannede/arbejderne er også som forventet dem, der vægter ekspertudtalelser mindst. De satser i højere grad på netværk og opinionsfaktoren. De grupper, der i særlig grad bruger netværk som indflydelsesstrategi er de private ledere og selvstændige, arbejderne, organisationsfolkene og seniorerne, medens kvinderne lægger distance til netværksstrategier for indflydelse. V - H PCT. DIF. 123
Page 2 and 3:
de f o l k e va l g t e en analy s
Page 4 and 5:
To rben K. J ensen DE FOLK E VA L G
Page 6 and 7:
INDH O L D kapitel 1 Folketingets f
Page 8 and 9:
Appendiks 265 datagrundlaget 265 ·
Page 11 and 12:
KAPI T E L 1 F O L K ETI N GETS F U
Page 13 and 14:
men politikerne har ikke gennemskue
Page 15 and 16:
Bes l u t n i n g s - og in dfly d
Page 17 and 18:
gruppeleder og minister? Som vi ska
Page 19 and 20:
K o m m unika t i o n s - o g l e g
Page 21 and 22:
og søger at „bære“ disse ind
Page 23 and 24:
essesegmenter kunne være landbrugs
Page 25 and 26:
afhængig variabel. Her er hovedsp
Page 27 and 28:
faringer forud for indvalget i Folk
Page 29 and 30:
ummer offentligt tilgængelige biog
Page 31 and 32:
vis køn og alder for sig som de ti
Page 33 and 34:
KAPI T E L 2 REK R U T T E R I N G
Page 35 and 36:
valget flyttet 20 mandater fra tabe
Page 37 and 38:
TAB E L 2.2. Andelen af kvinder i d
Page 39 and 40:
TAB E L 2.4. Gennemsnitsalderen i d
Page 41 and 42:
TAB E L 2.6. Fordelingen af kompete
Page 43 and 44:
af alle folketingsmedlemmer, men n
Page 45 and 46:
erhvervsmæssige baggrund og tænke
Page 47 and 48:
20. Mellemlang teknisk uddannelse -
Page 49 and 50:
Opgjort på den beskrevne måde (hv
Page 51 and 52:
P O L I T I S K E R F A R I N G F O
Page 53 and 54:
LOKALPOL I T I K 17,9 16,2 43,6 36,
Page 55 and 56:
af Venstres gruppemedlemmer har beg
Page 57 and 58:
TAB E L 2.1 3 . Anciennitet blandt
Page 59 and 60:
TAB E L 2.1 4 . Andelen af folketin
Page 61 and 62:
TAB E L 2.1 6 . Andelen af henholds
Page 63 and 64:
TAB E L 2.1 7 . Sammenhængen melle
Page 65 and 66:
1 1 2 3 1 1 1 1 1 10 Førtidspensio
Page 67 and 68:
niveau og ledelsesansvar repræsent
Page 69 and 70:
af Folketingets medlemmer ikke bare
Page 71 and 72: er steget. Man kan så at sige anl
Page 73 and 74: 2000/01 1994/95 1972-1974 A K TIVIT
Page 75 and 76: TAB E L 2.2 0 . Udviklingen i den o
Page 77 and 78: TAB E L 2.2 1 . Danske politikeres
Page 79 and 80: TAB E L 2.2 2 . Frivilligt, selvrap
Page 81 and 82: estående af ca. 30 pct. djøf’er
Page 83 and 84: Not e r 1 Dette afsnit om rekrutter
Page 85 and 86: man ikke give fænomenet ‘at repr
Page 87 and 88: men suppleret hinanden. Der er ikke
Page 89 and 90: må også (opfattes som at) være i
Page 91 and 92: mere eller mindre automatisk følge
Page 93 and 94: tingsmedlemmer, der har svaret, at
Page 95 and 96: epræsentere særinteresser. De fle
Page 97 and 98: Noter: Procentdifferencerne er udre
Page 99 and 100: erfaring fra lokalpolitik ville giv
Page 101 and 102: At fremføre kvindernes interesser/
Page 103 and 104: efter tegn, der understøtter dette
Page 105 and 106: denne gruppes interesse. Tendensen
Page 107 and 108: muleringerne i § 56 forholder sig
Page 109 and 110: TAB E L 3.5. Partisammenhold. Andel
Page 111 and 112: Pa rti g r u p p e r n e som en h e
Page 113 and 114: lev politikerne spurgt om, hvilke a
Page 115 and 116: minister skal tage alvorlig. Minist
Page 117 and 118: TAB E L 3.6. Andel af MF’ere fra
Page 119 and 120: om at påvirke beslutninger i deres
Page 121: på eksperter for at finde ud af, h
Page 125 and 126: Så heller ikke vedrørende repræs
Page 127 and 128: TAB E L 3.1 1 . Samarbejde på tvæ
Page 129 and 130: F I G U R 3.4. Oversigt over partig
Page 131 and 132: Stemmer man på et folketingsmedlem
Page 133 and 134: -Etik +Lok. +Lok. EU -EU +Lok. +Lig
Page 135 and 136: KAPI T E L 4 P O L I T I SKE STA N
Page 137 and 138: Polit i k o g r i s i ci- p e r cep
Page 139 and 140: støtter deres livsform“ (Dake &
Page 141 and 142: afgørende grad indvirker på de fo
Page 143 and 144: Noter: Procentdifferencerne er udre
Page 145 and 146: Stoppe privatbilisme i bykernerne
Page 147 and 148: socialdemokrat, liberal, konservati
Page 149 and 150: i hånd med ønsket om - eller opfa
Page 151 and 152: ammen af den gængse højre-venstre
Page 153 and 154: Stor arbejdsløshed Forringelse a
Page 155 and 156: FIG U R 4 . 2 . Risici-perception.
Page 157 and 158: Til gengæld er det i midterpartier
Page 159 and 160: nismen kunne være, at øget person
Page 161 and 162: F I G U R 4.4. Oversigt over forske
Page 163 and 164: Not e r 1 Allerede Aristoteles pege
Page 165 and 166: magt i det danske politiske system,
Page 167 and 168: Alligevel viser det sig, at det sto
Page 169 and 170: I en bureaukratisk magtmodel vil ma
Page 171 and 172: medlemmer af V og K vil vurdere lø
Page 173 and 174:
for den næstmest magtfulde institu
Page 175 and 176:
P l u r a l i s t i sk ma gtmo d e
Page 177 and 178:
F I G U R 5.4. Magtopfattelser (bø
Page 179 and 180:
Noter: Den multiple regression test
Page 181 and 182:
TAB E L 5.2. Magtopfattelser (bør)
Page 183 and 184:
F I G U R 5.5. Oversigt over partig
Page 185 and 186:
hører til de mest magtfulde aktør
Page 187 and 188:
K O N T A K T M Ø N S T RE O G REP
Page 189 and 190:
Hvem søger og får politikerne adg
Page 191 and 192:
F I G U R 6.1. Folketingsmedlemmern
Page 193 and 194:
PCT.-DIF. V-H T O T A L K V C D R V
Page 195 and 196:
større krav til de individuelle me
Page 197 and 198:
197
Page 199 and 200:
andre valgkredse, ligesom de også
Page 201 and 202:
Miljøorganisationer 21 -19 14 Pens
Page 203 and 204:
modtagerorganisationer og til en r
Page 205 and 206:
TAB E L 6.6. Andel af MF’ere med
Page 207 and 208:
Med hensyn til social baggrund så
Page 209 and 210:
F I G U R 6.4. Oversigt over forske
Page 211 and 212:
Politikerne må siges at have et
Page 213 and 214:
telserne for radio og tv blev forst
Page 215 and 216:
sernes forsider eller - og især -
Page 217 and 218:
nelle træk. Disse medietræk påvi
Page 219 and 220:
TAB E L 7.1. Medieoptræden 1980 og
Page 221 and 222:
TAB E L 7.2. Optræden i medier. An
Page 223 and 224:
TAB E L 7.3. Optræden i medierne.
Page 225 and 226:
TAB E L 7.4. Andele af folketingsme
Page 227 and 228:
227
Page 229 and 230:
deres virke. Variationen i tilfreds
Page 231 and 232:
Af figur 7.1 fremgår endvidere, at
Page 233 and 234:
at nyhedskriterierne har dårlige k
Page 235 and 236:
235
Page 237 and 238:
Medierne bringer ofte vigtige sager
Page 239 and 240:
Not e 1 I eksempelvis valgkampdækn
Page 241 and 242:
H V E M REK R U T T E RES T I L F O
Page 243 and 244:
folkevalgt former tilsyneladende i
Page 245 and 246:
egentlige deltagere i det politiske
Page 247 and 248:
politiske aktører i andre lande. M
Page 249 and 250:
S e nio r erne - g e nerali s terne
Page 251 and 252:
tor, arbejderne, medlemmer med orga
Page 253 and 254:
på eksperters udsagn ved fastlægg
Page 255 and 256:
sig andre betragtninger, hvis man
Page 257 and 258:
etydning. Forud for partigruppernes
Page 259 and 260:
evidste og mere beregnende i forhol
Page 261 and 262:
politiker og Folketinget som instit
Page 263 and 264:
videnskab, ekspertise og fagfolk, h
Page 265 and 266:
APP E NDIKS DATAG R U N D L A G E T
Page 267 and 268:
NØG L E V A R I A B L E FIG U R A.
Page 269 and 270:
TAB E L A . 2. Erhvervsbaggrund for
Page 271 and 272:
TAB E L A . 4. Risici-perception ve
Page 273 and 274:
TAB E L A . 6. Folketingsmedlemmern
Page 275 and 276:
LITTERAT U R Albers, Bianca (2001).
Page 277 and 278:
Frejbæk, Anne Amby (2002). Spiljou
Page 279 and 280:
Skjæveland, Asbjørn (2001). „Pa
Page 281 and 282:
Lise Togeby (2003). Fra fremmedarbe
Page 283:
Frank Rasmussen & Peder Andersen (2
show all

De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?