De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

støtter deres livsform“ (Dake & Wildavsky, 1991: 135). Uanset om man
i sine forklaringer af risici-perception tager afsæt i individernes ideologi
eller i deres livsformer og politisk kultur, er hovedkonklusionen inden for
risici-perceptionsforskning, at risici er noget, der i høj grad konstrueres.
Risici-perception er en del af vores fortolkning af fremtiden. Hvad vi frygter
viser noget om det filter, vi ser fremtiden igennem. Risici-perception siger
således noget om vores grundlæggende opfattelser og holdninger – dvs.
vores politiske kultur – her og nu.
Hvad skal vi så forvente os vedrørende danske politikeres vurderinger af
fremtidige farer for det danske samfund? Med afsæt i Dake og Wildavskys
teoridannelse vil vi for det første forvente, at politikernes vurderinger af
fremtidige farer danner et mønster, der kan beskrives som frygt for henholdsvis
sammenbrud i økonomi, miljø og social orden. For det andet vil
vi forvente, at det partipolitiske tilhørsforhold som udtryk for de folkevalgtes
ideologiske ståsted er den vigtigste forklaring på risici-perceptionen.
Forventningen vil endvidere være, at partierne til venstre vil være mest
bekymrede over sammenbrud i miljøet, mens de liberale og konservative
vil være mest bekymrede for sammenbrud i den økonomiske orden. Hvordan
bekymring for sammenbrud i den sociale orden indplacerer sig i det
danske politiske univers er mere åbent. Endelig vil det med afsæt i risiciforskningen
forventes, at social bagage i form af køn, alder, uddannelse og
erhvervserfaring mv. har mindre betydning. 4
POL I T ISKE S T A N D P U N KTE R
Vedrørende politiske standpunkter, er det en klar forventning, at de folkevalgte
her deler sig efter partitilhørsforhold. Tabel 4.1 viser svarmønsteret
fra politikernes vurderinger af en række synspunkter fra den politiske debat.
Som det fremgår, er der klar forskel partierne imellem på tilslutningen til
de fleste af forslagene. De fleste af spørgsmålene vedrører klassiske højrevenstreproblemstillinger
om størrelsen af den offentlige sektor og omfanget
af den offentlige regulering, og spørgsmålene nærmest polariserer de folkevalgte,
hvilket de høje procentdifferencer mellem højre- og venstreblok
er et klart udtryk for. Kun et par forslag vurderer mere end 50 pct. af de
folkevalgte som gode, hvilket også er et udtryk for polariseringen. I tabellen
er de forskellige spørgsmål ordnet således, at de forslag, som partierne på
højre fløj synes bedst om, står øverst, og de forslag, venstrefløjspartierne
synes bedst om, står nederst. Der er ingen tvivl om, at partitilhørsforhold i
139