De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

Rekru t t e ring o g repr æ s ent a t i o n
Folketingsmedlemmer ankommer til Christiansborg ikke bare som repræsentanter
for deres parti, men også med forskellige sociale erfaringer i
rygsækken. De fylder deres rolle som folkevalgt ud på forskellige måder.
På hvilke måder har rekrutteringen så konsekvenser?
De enkelte partiers mandatmæssige forskydning har konsekvenser for
flertals- og regeringsdannelse og den førte politik. I den forstand har
rekruttering så afgjort konsekvenser.
Men har rekruttering konsekvenser i den betydning, at de folkevalgtes
sociale erfaringer og profil betyder noget for, hvad der besluttes i Folketinget?
Dette spørgsmål kan man i en bestemt forstand ikke besvare. Vi
kan ikke foretage et eksperiment, hvor vi lader Folketinget fungere et års
tid – f.eks. gennem hele 2004 – og registrere, hvad der bliver vedtaget,
for derefter at skrue tiden tilbage, erstatte alle kvinder med mænd og lade
Folketinget fungere i 2004 endnu engang for at se, hvad det vedtager i
årets løb, nu hvor det mangler „de svage gruppers advokat“. Eksperimentet
kunne i en tænkt verden eventuelt gentages efter at have fjernet alle
medlemmer med mere end otte års anciennitet. Man kan med andre ord
ikke i en naturvidenskabelig forstand eftervise en effekt af rekrutteringen
på de vedtagne beslutninger. Vi må nøjes med at diskutere, hvorvidt det
med analysen her er sandsynliggjort, at Folketingets sammensætning betyder
noget for de trufne beslutninger.
Og analysen giver grund til at tro, at rekrutteringen både påvirker indholdet
i de politiske beslutninger og den politiske stil. Vedrørende det politiske
indhold, så fremgår det klart af analysen her, at ikke bare de folkevalgtes partitilhørsforhold,
men også deres sociale erfaringer påvirker deres opfattelser
af, hvem de repræsenterer. De folkevalgte udvikler ligeledes et kontaktnet,
der på logisk og konsistent vis underbygger deres mulighed for at tale med
dem, de ønsker at repræsentere. Endelig afføder deres repræsentationsfokus
konkrete handlinger bl.a. i form af kontakter til ministrene for at fremføre
de pågældende interesser og synspunkter og i form af samarbejde på tværs
af partigrupper. Der er således ingen tvivl om, at den sociale baggrund
påvirker det enkelte folketingsmedlems politiske virke. Spørgsmålet er,
om det slår igennem på partigruppernes politik og dermed vedtagelserne i
Folketinget?
Som argumenteret for i kapitel 3, så betyder det, at danske partier udviser
et endog meget stort partisammenhold ved afstemninger, ikke, at forskelle
i de individuelle gruppemedlemmers holdninger og opfattelser er uden
256