De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

evidste og mere beregnende i forhold til medierne. Der er kommet mere
spin. Politik i dag kræver medietræning og mediekompetencer, som ikke
alle tilegner sig lige hurtigt.
For det tredje får en række beslutninger og beslutningsprocesser en europæisk
og international dimension, så kravet til politikerne nu er, at de ikke
bare kan gøre sig gældende i den nationale politiske beslutningsproces,
men også kan gøre sig gældende i bl.a. en europæisk beslutningsproces og
også med mellemrum kan håndtere hele processen på et andet sprog. Det
kræver ikke bare gode sprogfærdigheder, men også politisk og kulturel
viden, der sætter politikerne i stand til at begå sig professionelt og socialt
blandt parlamentarikere, ministre og andre beslutningstagere fra mange
forskellige lande.
Det er under disse omstændigheder, at jobbet som folkevalgt ikke længere
er for amatører, og det er formodentlig her, man skal finde forklaringen
på, at de højtuddannede – herunder de samfundsvidenskabeligt uddannede
– vinder frem både i Folketinget generelt og på Folketingets ledende
poster.
Så hvor vi ovenfor kunne konkludere, at typen af politikere påvirker den
førte politik, så gælder det omvendt også, at den politiske proces påvirker typen
af politikere, der kan gøre sig gældende. Set isoleret ud fra et spørgsmål om
personlige kvalifikationer, effektivitet og gennemslagskraft, så er udviklingen
i retning af universitetsuddannede – og gerne samfundsvidenskabeligt
uddannede – politikere formodentlig et gode. Og set ud fra ønsket om
at styrke Folketingets indflydelse i det samlede politiske system – som i
Danmark også har en europæisk dimension – så er højtuddannede, professionelle
folkevalgte at foretrække, for ikke at sige nødvendige.
Legi t i m e r i n g
Der knytter sig imidlertid nogle dilemmaer til, at Folketinget i henseende
til uddannelse og joberfaringer udgør en elite. Dilemmaerne skyldes, at
Folketinget også har den hovedopgave at kommunikere, forklare og legitimere
politiske beslutninger.
Nok er eksempelvis djøf’erne forholdsvis effektive, når det gælder om
at være synlige og komme i medierne. Men det er ikke uden videre det
samme, som at de er gode til at skabe tilslutning og accept af trufne beslutninger.
Dilemmaet vedrører både politisk indhold og politisk stil.
Vælgeradfærdsforskningen viser, at uddannelse har udviklet sig til en ny
259