De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

TAB E L 2.2 1 .
Danske politikeres årlige aflønning, kr., 2002
Grundvederlag 496.415 1
Omkostningstillæg (skattefrit) 47.814 1
FOLKET INGS M E D LEMMER MINIST R E
924.850 4
47.814
Godtgørelse for boligudgifter 75.153 75.153
Pension 2 282.960 71.907-264.444
Eftervederlag 3
496.415-992.830 1.387.275-2.774.550
Andre goder Fri rejse med fly og Fri rejse med fly og
offentlige transportmidler offentlige transportmidler
Noter: 1. Danske folketingsmedlemmer er forpligtede til at modtage deres grundvederlag og
det skattefri omkostningstillæg. Niveauet for vederlaget blev fra 2000 bundet til lønniveauet
for en statstjenestemand i lønramme 38. 2. Pensionens størrelse afhænger af antal år i Folketinget.
Folketingsmedlemmerne opnår højeste pension efter 20 år i Folketinget, og ministre
opnår højeste pensionsydelse efter otte år som minister. Det gælder nu for både folketingsmedlemmer
og ministre, at de kan få udbetalt pension fra det tidspunkt, de bliver 60 år.
3. Ethvert folketingsmedlem har ret til et såkaldt eftervederlag, når de forlader Folketinget
ved et valg, eller hvis de af andre grunde nedlægger deres mandat. Eftervederlaget gives i
form af to års løn. Det første år ubeskåret; det andet år modregnes eventuelle lønindtægter.
4. Hvis ministrene er rekrutteret blandt Folketingets medlemmer, reduceres ministerlønnen
med vederlagene som folketingsmedlem. Statsministeren og Folketingets formand får 125 pct.
af en ministerløn. Udenrigsministeren, finansministeren og den minister, der rangerer som nr.
to, får 110 pct.
Kilder: www.ft.dk og lov nr. 140 vedrørende vederlag og pension for danske ministre fremsat
den 7. december 1999.
res uafhængighed. Vederlaget skal have et niveau, så politikerne ikke har brug
for supplerende indtægter, der kan gøre dem afhængige af andre. Her kan
man måske anstille betragtninger parallelt med tiltagene for at sikre dommeres
uafhængighed. Det hensyn fylder imidlertid sjældent ret meget i den
offentlige debat om de folkevalgtes vederlag.
I de perioder, hvor vederlaget ikke på den ene eller anden måde har
været automatisk dyrtidsreguleret, har politikerne haft vanskeligt ved at
opretholde deres realløn (Christensen, 1995). Beslutninger om reformer
eller lønforhøjelser har altid været pinefulde og fulgt samme skabelon:
Forslagene er fremsat af Folketingets Præsidium på vegne af et bredt flertal
af partier; få har ønsket at tage ordet under Folketingets debat; partierne
på højre og venstre fløj har altid kritiseret forhøjelserne af vederlagene og
søgt at score folkelige point; og forslagene har altid haft formiddagsbladenes
fulde bevågenhed.
Den seneste reform af politikernes vederlag skete i 2000. Indkomsterne
77