De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

Not e r
1 Dette afsnit om rekruttering bygger på data fra 1979, 1994, 1998 og 2001. Da der
dermed mangler oplysninger fra en række valg i 1980’erne er det nødvendigt med
en vis forsigtighed i slutningerne vedrørende udviklingen. Man kan ikke altid ud fra
tallene slutte, om der er tale om stigende, faldende eller bare svingende tendenser.
Det har ikke været muligt inden for rammerne af dette projekt at indsamle biografiske
oplysninger om folketingsmedlemmerne i alle samlinger. Vurderingen har været, at
det på trods af begrænsningerne har været interessant at videregive de biografiske
oplysninger fra 1979.
2 Det Radikale Venstre – et lille parti uden stærk tilknytning til interesseorganisationer
og uden store donorer blandt firmaer – gik tidligt ind for offentlig støtte til partierne,
men ville så også have offentlige og gennemsigtige partiregnskaber, så man kunne se,
hvad skattekronerne blev brugt til. Partiet kunne tillige ikke acceptere, at medlemmer
af fagforeninger mod deres vilje kom til at støtte bestemte partier, fordi deres
fagforening eventuelt støttede bestemte partier. Socialdemokratiet – med traditionelt
stærke bånd til fagbevægelsen og dens organisationer – var imod at blande sig i fagbevægelsens
dispositioner angående kollektiv støtte til udvalgte partier, men havde
ingen problemer med kravet om åbenhed i regnskaber, men kunne ellers godt støtte
offentligt tilskud til partier. Venstre og konservative syntes længe ikke, at offentlig
støtte var vigtig. Efter deres opfattelse hørte det til den private sfære, hvilke partier
enkeltpersoner og firmaer støttede, så de kunne ikke gå ind for offentlige partiregnskaber,
hvoraf det fremgik, hvem der støttede med hvilke beløb. Til gengæld fandt
de det helt afgørende, at enkeltpersoner ikke gennem fagforeningsbidrag imod deres
vilje kom til at bidrage til partier, de ikke sympatiserede med.
3 Det synes dog også at være et fællestræk for parlamentarikeres lønninger overalt i
vestlige demokratier, at det er meget uigennemskueligt, hvad de egentlig tjener alt
taget i betragtning. Som hovedregel er deres lønninger sammensat af en løndel, der
skal betales skat af, en løndel/vederlag, der er skattefri, forskellige former for omkostningstillæg
samt en varierende mængde privilegier i form af fri rejse, fri post, fri bil
osv.
83