De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

More documents

Recommendations

Info

tredjedele af dem har akademiske uddannelser, og her er det især folk med djøf-baggrund, der ofte bestrider ministerposter. Over 40 pct. af ministrene har således djøf-baggrund. Kvinderne har forholdsmæssigt stort set lige så mange ministerposter, som de har mandater i Folketinget. Det samme kan man sige om folk med ledelseserfaring taget under et. Men hvis man kikker på gruppen af folketingsmedlemmer, der har ledelseserfaring eller erfaring fra selvstændig virksomhed i det private, så beklæder de forholdsvis få ministerposter – også under en borgerlig regering (2001). En del af forskellen mellem gruppen af MF’ere med ledelseserfaring og gruppen af ledere og selvstændige fra det private skal givetvis forklares med, at der i den første gruppe også indgår en del djøf’ere, mens disse ikke indgår i den sidste. Ganske mange blandt ministrene har organisationserfaring – i 1979 hele 63 pct. og 2001 ca. 32 pct. En del af dette fald skyldes, at borgerlige regeringer i mindre grad end socialdemokratiske gør brug af ministre med organisationserfaring, men også under socialdemokratiske regeringer er andelen af ministre med organisationserfaring faldet (tallene ikke vist). I analysen her indgår ikke ministre, der ikke også har sæde i Folketinget. Næsten alle ministre rekrutteres imidlertid fra Folketinget. I 1979 kom 20 ministre fra Folketinget, to blev rekrutteret udefra. Tallene for 1994, 1998 og 2001 var henholdsvis 18 (2), 17 (3) og 15 (3). Så Folketinget har i praksis den funktion at være trænings- og rekrutteringssted for medlemmer af regeringen, men det er også rigtigt at tilføje, at Folketinget ikke har fuldt monopol på at „levere“ ministre. Hvis vi kikker på de andre „karriereposter“ i Folketinget – tabel 2.17 – så viser det sig, at forklaringerne på, hvem der kommer i den snævre gruppeledelse, ikke skal findes i social baggrund og tidligere politiske erfaringer. Man kunne tolke det sådan, at her er det i høj grad andre personlige egenskaber, der er afgørende. Med hensyn at erhverve sig poster i den bredere gruppeledelse kan man notere sig, at her tæller anciennitet. Kort uddannelse er tilsyneladende heller ingen hindring, mens private ledere og selvstændige ligesom ved besættelse af ministerposter heller ikke her har andel i posterne i samme omfang, som de har mandater i Folketinget. Endelig lader det til, at uddannelsesniveau spiller ind ved tildeling af ordførerskaber, idet de kortuddannede har forholdsmæssigt færre af dem. Det samme gælder gruppen med høj anciennitet, men her er forklaringen ikke, at anciennitet diskvalificerer, men snarere den, at folketingsmedlemmer med høj anciennitet er beskæftigede med andre ledelsesopgaver i grupperne, regeringen og Folketinget. 62
TAB E L 2.1 7 . Sammenhængen mellem personlige og sociale karakteristika og tillidsposter i partigruppen. Procentdifferencer Kvinde 10 OR D F ØR ER G R U PPE - LE DE LS E BR E D G R U PPE - LE DE LS E S M A L MIN IS T E R ER F A R I N G 1979 2001 1979 2001 1979 2001 1979 2001 Humanistisk baggrund 13 -10 11 Djøf-baggrund 21 14 Lederjob som baggrund 19 -10 Leder i det private 18 -10 -16 Leder/selvstændig privat (”ren”) 19 -12 -10 -14 Arbejder/kortuddannet -23 17 17 -13 Organisationserfaring -13 -10 16 Kommunalpolitisk erfaring (”ren”) -11 -12 Kommunalpolitisk erfaring -12 -14 -11 -11,3 Høj anciennitet i Folketinget -31 11 19 37 32 Note: Procentdifferencerne er fremkommet ved, at man først har beregnet eksempelvis, hvor stor en procentdel kvinder der i 1979 havde ordførerskaber. Derefter er beregnet, hvor stor en procentandel af mænd der havde ordførerskaber. Herefter er udregnet kvinde-procentandel minus mænd-procentandel. Et positivt tal – f.eks. 10 for kvinder, der var ordførere i 1979 – er udtryk for, at forholdsvis flere kvinder end mænd havde ordførerskaber. Procentdifferencer under 10 er ikke medtaget dels ud fra en vurdering om, at forskellene er for små til at lægge noget substantielt i, dels for at få mønstrene til at fremstå tydeligere i tabellen. Alt i alt er mønstrene mest markante i forhold til øverste karrieretrin, nemlig ministerposterne. Her tæller mange års parlamentarisk erfaring, ligesom den uddannelses- og professionsmæssige baggrund som djøf’er er et klart aktiv. En akademisk uddannelse øger i det hele taget sandsynligheden for en ministerpost, hvorimod alene ledelseserfaring erhvervet i det private og som selvstændig tilsyneladende ikke bidrager til den parlamentariske karriere. D e r e k r uttering o g elitec i r k ula t i o n Det er – ud fra et magtmæssigt og et demokratisk perspektiv – ikke kun interessant at finde ud af, hvor folketingsmedlemmerne kommer fra. Det er også vigtigt at undersøge, hvor folketingsmedlemmerne går hen, når de 63
Page 2 and 3:
de f o l k e va l g t e en analy s
Page 4 and 5:
To rben K. J ensen DE FOLK E VA L G
Page 6 and 7:
INDH O L D kapitel 1 Folketingets f
Page 8 and 9:
Appendiks 265 datagrundlaget 265 ·
Page 11 and 12: KAPI T E L 1 F O L K ETI N GETS F U
Page 13 and 14: men politikerne har ikke gennemskue
Page 15 and 16: Bes l u t n i n g s - og in dfly d
Page 17 and 18: gruppeleder og minister? Som vi ska
Page 19 and 20: K o m m unika t i o n s - o g l e g
Page 21 and 22: og søger at „bære“ disse ind
Page 23 and 24: essesegmenter kunne være landbrugs
Page 25 and 26: afhængig variabel. Her er hovedsp
Page 27 and 28: faringer forud for indvalget i Folk
Page 29 and 30: ummer offentligt tilgængelige biog
Page 31 and 32: vis køn og alder for sig som de ti
Page 33 and 34: KAPI T E L 2 REK R U T T E R I N G
Page 35 and 36: valget flyttet 20 mandater fra tabe
Page 37 and 38: TAB E L 2.2. Andelen af kvinder i d
Page 39 and 40: TAB E L 2.4. Gennemsnitsalderen i d
Page 41 and 42: TAB E L 2.6. Fordelingen af kompete
Page 43 and 44: af alle folketingsmedlemmer, men n
Page 45 and 46: erhvervsmæssige baggrund og tænke
Page 47 and 48: 20. Mellemlang teknisk uddannelse -
Page 49 and 50: Opgjort på den beskrevne måde (hv
Page 51 and 52: P O L I T I S K E R F A R I N G F O
Page 53 and 54: LOKALPOL I T I K 17,9 16,2 43,6 36,
Page 55 and 56: af Venstres gruppemedlemmer har beg
Page 57 and 58: TAB E L 2.1 3 . Anciennitet blandt
Page 59 and 60: TAB E L 2.1 4 . Andelen af folketin
Page 61: TAB E L 2.1 6 . Andelen af henholds
Page 65 and 66: 1 1 2 3 1 1 1 1 1 10 Førtidspensio
Page 67 and 68: niveau og ledelsesansvar repræsent
Page 69 and 70: af Folketingets medlemmer ikke bare
Page 71 and 72: er steget. Man kan så at sige anl
Page 73 and 74: 2000/01 1994/95 1972-1974 A K TIVIT
Page 75 and 76: TAB E L 2.2 0 . Udviklingen i den o
Page 77 and 78: TAB E L 2.2 1 . Danske politikeres
Page 79 and 80: TAB E L 2.2 2 . Frivilligt, selvrap
Page 81 and 82: estående af ca. 30 pct. djøf’er
Page 83 and 84: Not e r 1 Dette afsnit om rekrutter
Page 85 and 86: man ikke give fænomenet ‘at repr
Page 87 and 88: men suppleret hinanden. Der er ikke
Page 89 and 90: må også (opfattes som at) være i
Page 91 and 92: mere eller mindre automatisk følge
Page 93 and 94: tingsmedlemmer, der har svaret, at
Page 95 and 96: epræsentere særinteresser. De fle
Page 97 and 98: Noter: Procentdifferencerne er udre
Page 99 and 100: erfaring fra lokalpolitik ville giv
Page 101 and 102: At fremføre kvindernes interesser/
Page 103 and 104: efter tegn, der understøtter dette
Page 105 and 106: denne gruppes interesse. Tendensen
Page 107 and 108: muleringerne i § 56 forholder sig
Page 109 and 110: TAB E L 3.5. Partisammenhold. Andel
Page 111 and 112: Pa rti g r u p p e r n e som en h e
Page 113 and 114:
lev politikerne spurgt om, hvilke a
Page 115 and 116:
minister skal tage alvorlig. Minist
Page 117 and 118:
TAB E L 3.6. Andel af MF’ere fra
Page 119 and 120:
om at påvirke beslutninger i deres
Page 121 and 122:
på eksperter for at finde ud af, h
Page 123 and 124:
TAB E L 3.8. Vurderinger af repræs
Page 125 and 126:
Så heller ikke vedrørende repræs
Page 127 and 128:
TAB E L 3.1 1 . Samarbejde på tvæ
Page 129 and 130:
F I G U R 3.4. Oversigt over partig
Page 131 and 132:
Stemmer man på et folketingsmedlem
Page 133 and 134:
-Etik +Lok. +Lok. EU -EU +Lok. +Lig
Page 135 and 136:
KAPI T E L 4 P O L I T I SKE STA N
Page 137 and 138:
Polit i k o g r i s i ci- p e r cep
Page 139 and 140:
støtter deres livsform“ (Dake &
Page 141 and 142:
afgørende grad indvirker på de fo
Page 143 and 144:
Noter: Procentdifferencerne er udre
Page 145 and 146:
Stoppe privatbilisme i bykernerne
Page 147 and 148:
socialdemokrat, liberal, konservati
Page 149 and 150:
i hånd med ønsket om - eller opfa
Page 151 and 152:
ammen af den gængse højre-venstre
Page 153 and 154:
Stor arbejdsløshed Forringelse a
Page 155 and 156:
FIG U R 4 . 2 . Risici-perception.
Page 157 and 158:
Til gengæld er det i midterpartier
Page 159 and 160:
nismen kunne være, at øget person
Page 161 and 162:
F I G U R 4.4. Oversigt over forske
Page 163 and 164:
Not e r 1 Allerede Aristoteles pege
Page 165 and 166:
magt i det danske politiske system,
Page 167 and 168:
Alligevel viser det sig, at det sto
Page 169 and 170:
I en bureaukratisk magtmodel vil ma
Page 171 and 172:
medlemmer af V og K vil vurdere lø
Page 173 and 174:
for den næstmest magtfulde institu
Page 175 and 176:
P l u r a l i s t i sk ma gtmo d e
Page 177 and 178:
F I G U R 5.4. Magtopfattelser (bø
Page 179 and 180:
Noter: Den multiple regression test
Page 181 and 182:
TAB E L 5.2. Magtopfattelser (bør)
Page 183 and 184:
F I G U R 5.5. Oversigt over partig
Page 185 and 186:
hører til de mest magtfulde aktør
Page 187 and 188:
K O N T A K T M Ø N S T RE O G REP
Page 189 and 190:
Hvem søger og får politikerne adg
Page 191 and 192:
F I G U R 6.1. Folketingsmedlemmern
Page 193 and 194:
PCT.-DIF. V-H T O T A L K V C D R V
Page 195 and 196:
større krav til de individuelle me
Page 197 and 198:
197
Page 199 and 200:
andre valgkredse, ligesom de også
Page 201 and 202:
Miljøorganisationer 21 -19 14 Pens
Page 203 and 204:
modtagerorganisationer og til en r
Page 205 and 206:
TAB E L 6.6. Andel af MF’ere med
Page 207 and 208:
Med hensyn til social baggrund så
Page 209 and 210:
F I G U R 6.4. Oversigt over forske
Page 211 and 212:
Politikerne må siges at have et
Page 213 and 214:
telserne for radio og tv blev forst
Page 215 and 216:
sernes forsider eller - og især -
Page 217 and 218:
nelle træk. Disse medietræk påvi
Page 219 and 220:
TAB E L 7.1. Medieoptræden 1980 og
Page 221 and 222:
TAB E L 7.2. Optræden i medier. An
Page 223 and 224:
TAB E L 7.3. Optræden i medierne.
Page 225 and 226:
TAB E L 7.4. Andele af folketingsme
Page 227 and 228:
227
Page 229 and 230:
deres virke. Variationen i tilfreds
Page 231 and 232:
Af figur 7.1 fremgår endvidere, at
Page 233 and 234:
at nyhedskriterierne har dårlige k
Page 235 and 236:
235
Page 237 and 238:
Medierne bringer ofte vigtige sager
Page 239 and 240:
Not e 1 I eksempelvis valgkampdækn
Page 241 and 242:
H V E M REK R U T T E RES T I L F O
Page 243 and 244:
folkevalgt former tilsyneladende i
Page 245 and 246:
egentlige deltagere i det politiske
Page 247 and 248:
politiske aktører i andre lande. M
Page 249 and 250:
S e nio r erne - g e nerali s terne
Page 251 and 252:
tor, arbejderne, medlemmer med orga
Page 253 and 254:
på eksperters udsagn ved fastlægg
Page 255 and 256:
sig andre betragtninger, hvis man
Page 257 and 258:
etydning. Forud for partigruppernes
Page 259 and 260:
evidste og mere beregnende i forhol
Page 261 and 262:
politiker og Folketinget som instit
Page 263 and 264:
videnskab, ekspertise og fagfolk, h
Page 265 and 266:
APP E NDIKS DATAG R U N D L A G E T
Page 267 and 268:
NØG L E V A R I A B L E FIG U R A.
Page 269 and 270:
TAB E L A . 2. Erhvervsbaggrund for
Page 271 and 272:
TAB E L A . 4. Risici-perception ve
Page 273 and 274:
TAB E L A . 6. Folketingsmedlemmern
Page 275 and 276:
LITTERAT U R Albers, Bianca (2001).
Page 277 and 278:
Frejbæk, Anne Amby (2002). Spiljou
Page 279 and 280:
Skjæveland, Asbjørn (2001). „Pa
Page 281 and 282:
Lise Togeby (2003). Fra fremmedarbe
Page 283:
Frank Rasmussen & Peder Andersen (2
show all

De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?