De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

klarer sig bedst i de landsdækkende medier, mens ledere og selvstændige
fra det private, arbejdere og folk med organisationserfaring klarer sig bedst
lokalt.
T I L F R E D S HED MED MED I E D Æ K N I N G E N
Medi e t ilfreds h ed o g f o l k e t ing s medl emmerne
Som omtalt flere gange ovenfor har de folkevalgte på flere måder et
anstrengt forhold til medierne. Så forventningen er, at direkte adspurgt
om deres tilfredshed med mediernes dækning af deres virke, er de fleste
ikke tilfredse. Som det fremgår af tabel 7.4, holder forventningen næsten
stik, idet godt halvdelen af de folkevalgte svarer, at de finder dækningen af
deres virke helt eller ret tilfredsstillende. Det betyder omvendt, at næsten
halvdelen finder dækningen ret eller helt utilfredsstillende. Mest tilfredshed
er der med de landsdækkende dagblades dækning.
Interessant nok er tilfredsheden med mediernes dækning øget i tyveårsperioden
1980-2000 og mest på de elektroniske mediers område. Det er
måske lidt overraskende ud fra både teorien om medialisering og de folkevalgtes
skeptiske holdning over for journalister og medier, at tilfredsheden
trods alt er øget. Én mulig forklaring kunne være, at folketingsmedlemmerne
optræder oftere i de elektroniske medier, altså at alene den kvantitative
udvikling på medieområdet, hvor det øgede antal kanaler muliggør
oftere optræden, øger tilfredsheden. Der er i hvert tilfælde, som det også
fremgår af tabel 7.4, en særdeles klar sammenhæng imellem den hyppighed,
hvormed man optræder i medierne, og tilfredsheden med mediernes
dækning. Hvor ca. 50 pct. af alle folketingsmedlemmer er tilfredse med
mediedækningen i de forskellige medier, gælder det for 73 pct. af dem,
der optræder månedligt eller oftere i medierne, og for 85 pct. af dem, der
optræder ugentligt. Spørgsmålet er nu, om også andre forhold, end hvor
hyppigt man optræder, indvirker på tilfredsheden.
Medi e t ilfreds h ed o g pa r t i g r u p p erne
Følger tilfredshed med mediedækningen også ideologiske skillelinjer? Man
kunne f.eks. forvente, at de varmeste tilhængere af liberaliseringen af
de elektroniske medier også er dem, der nu er mest tilfredse med deres
virkemåde. I 1980 fulgte vurderingerne af radio og tv ikke ideologiske
224