De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

TAB E L 3.1 0 .
Samarbejde på tværs af partigrupper. 1995. Andel af MF’ere fra forskellige partier og parti­
grupperinger, der gennem de seneste år flere gange eller nogle få gange aktivt har arbejdet
aktivt sammen med medlemmer fra andre partier om forskellige politiske beslutninger. Pct. og
procentdifferencer
EL+ S F
Lokaliseringsspørgsmål 23 49 29 47 67 47 -15
Andre regionale/lokale spørgsmål 40 70 43 79 61 65 -13
EU-spørgsmål 57 32 88 53 42 47 -8
Spørgsmål, hvor etiske eller religiøse
aspekter er særligt fremtrædende
S
RV+ C D
V
K
TOTAL
PCT.-DIFF-
V-H
46 24 88 29 33 35 -1
Miljøspørgsmål 87 68 88 50 37 63 27
Ligestillingsspørgsmål 58 29 50 0 6 24 34
N 13 34 8 17 18 90 90
Note: Spørgsmålet til politikerne lød: ”Har du gennem det seneste år arbejdet aktivt sammen
med folketingsmedlemmer fra andre partier om at påvirke specifikke folketingsbeslutninger på
følgende områder?” Svarkategorier: ”flere gange”, ”nogle få gange”, ”sjældent”, ”aldrig”.
spørgsmål. Forklaringen kan igen være, at disse tre partier er organisatorisk
mest udbyggede og tillige er de dominerende, kommunalpolitiske partier.
Midterpartierne er de mest aktive vedrørende EU-spørgsmål og etiske
spørgsmål, ligesom midterpartierne sammen med venstrefløjspartierne er
mest aktive i samarbejde på tværs vedrørende miljøspørgsmål og ligestillingsspørgsmål.
Spørger man nu, om forskellige typer af politikere i forskellig grad involverer
sig i samarbejde på tværs af partigrupper vedrørende de udvalgte
emner, tegner der sig et mønster, der klart tyder på, at social baggrund
også her spiller en rolle for repræsentationsadfærden (tabel 3.11).
Ledere og selvstændige fra den private sektor og arbejderne er de mest
aktive med henblik på at varetage lokal- og regionalområdets interesse. Forklaringen
kan ligge i, at disse spørgsmål ofte handler om erhvervsinteresser og
arbejdspladser, som både MF’ere med en baggrund som ledere, selvstændige
(herunder landmænd) og arbejdere er opmærksomme på, ligesom folk fra
erhvervsorganisationer og fagforeninger sandsynligvis indgår i deres respektive
partipolitiske bagland. Folketingsmedlemmer med organisationsbaggrund
er ligeledes aktive i varetagelsen af lokale og regionale interesser, formo-
126