De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

deres virke. Variationen i tilfredshed mellem de enkelte partier og mellem
forskellige kategorier af politikere lader sig helt overvejende forklare af politikernes
succes med at komme i de pågældende medier. Kun holdningerne
til fjernsynsmediet er tilsyneladende i et vist omfang bestemt af ideologisk
tilhørsforhold og deraf følgende syn på liberalisering.
MED I E O P F A T T E L S E R
De f o l k e va l g t e s m e die o p f a t t e l s e r
De folkevalgte blev bedt om at tage stilling til en række udsagn om medierne
og deres indvirkning på den politiske proces. De enkelte udsagn,
svarmønsteret og udviklingen i svarmønsteret over en tyveårig periode
fremgår af figur 7.2.
Figuren viser, at så godt som alle folkevalgte finder, at der lægges for
megen vægt på sensationer og kontroverser i mediernes dækning af politik.
Det kan opfattes som en ret direkte stillingtagen til mediernes nyhedskriterier,
som altså 93 pct. af politikerne finder utilfredsstillende. Denne
opfattelse af nyhedskriteriernes uhensigtsmæssighed er givetvis én af de
væsentligste forklaringer på politikernes generelle utilfredshed med mediernes
dækning af deres virke. Nyhedskriterierne har ifølge politikerne
uheldige konsekvenser for den politiske proces. Sådan kan man tolke, at 80
pct. af politikerne mener, at „som nyhedsformidlingen foregår i dag, tvinges
politikerne til for hyppige udspil for at markere sig“, og at „medierne tvinger
ofte politikerne til for tidligt at markere sig“. Dermed tilslutter politikerne
sig medieforskningens analyse, hvor det blev fremhævet, at politikkens
medialisering bidrager til at udvikle „et politisk system, der tenderer til at
fremme kortsigtet opinionspolitik, udspil og popularitetsjagt på bekostning
af langsigtet resultatpolitik, sagdebat og statsmandskunst“. Dette har særdeles
uheldige konsekvenser for den politiske kultur, og 60 pct. af politikerne
mener, at „medierne har hovedansvaret for, at befolkningen ikke har tilstrækkelig
forståelse for det politiske arbejde“. Fra kapitel 4 ved vi, at noget
af det, politikerne frygter mest, er, hvad der blev betegnet som „bortvisnen
af politisk engagement“. Politikerne frygter tiltagende populisme, politisk
ligegyldighed, stadigt svagere politiske partier, tiltagende politikerlede og
voksende magt til journalisterne. Og analysen viste, at politikerne netop kobler
disse ting. Så ifølge politikerne har mediernes nyhedskriterier alvorlige
negative konsekvenser for den politiske proces og den politiske kultur.
229