De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

Not e r
1 Allerede Aristoteles pegede på dette essentielle træk ved politik. I sin lære om retorik
sagde han, at der grundlæggende findes tre hovedtyper af tale: Den juridiske (forsvars-)
tale, der handler om, hvad der er sket (og som grundlæggende spiller på følelserne
indignation og medlidenhed), den politiske tale, der handler om, hvad der skal ske (og
som grundlæggende spiller på håb og frygt), og endelig lejlighedstalen, der handler
om, hvad (hvilke dyder) der binder os sammen i et fællesskab.
2 Walter Bagehot noterede sig allerede i 1867 gennem sine meget skarpe, ind imellem
også morsomme og for manges vedkommende stadig aktuelle iagttagelser af medlemmerne
af det engelske underhus, at dette at træffe beslutninger på et usikkert grundlag
udvikler en ganske særlig politisk retorik: „De kan høre parlamentarikere sige: ‘Uden
fuldt at ville tilslutte mig læresætningen, at tre plus to giver fem – selv om jeg gerne
indrømmer, at det ærede medlem fra Bradford har fremlagt særdeles tungtvejende
grunde for det synspunkt – så tror jeg, at jeg, hvis komitéen tillader det, vil antage at
to plus tre ikke giver fire, hvilket vil være et tilstrækkeligt grundlag i den foreliggende
sag’. Denne form for tale er meget passende i de fleste tilfælde i parlamentet. De fleste
praktiske forretningsfolk (men of business) holder meget af denne form for tågetilstand.
De har levet hele deres liv i en atmosfære af sandsynligheder og tvivl, hvor intet er
klart, hvor der er visse chancer for mange forskellige begivenheder, hvor der kan siges
meget til fordel for forskellige fremgangsmåder, hvor ikke desto mindre én kurs til slut
må vælges og holdes. De elsker at høre argumenter, der passer til denne intellektuelle
tåge. Så i stedet for at opfatte forsigtigheden og ubeslutsomheden i argumentationen
som tegn på imbecilitet, så hører de det som et tegn på praktisk sans“ (Bagehot, 1867-
1992: 45).
3 „Konservativ“ og „liberal“ refererer her til den amerikanske kontekst og sprogbrug,
hvor konservativ vil sige højreorienteret og tilbøjelighed til at støtte det republikanske
parti, og liberal vil sige venstreorienteret og tilbøjelighed til at støtte det demokratiske
parti.
4 Hvis de sociale variable skulle have betydning, så skulle det ifølge Cultural Theory
være, fordi variablene systematisk skulle være knyttet til bestemte livsformer. Det
ville Cultural Theory som udgangspunkt ikke antage, men den videre diskussion heraf
falder uden for denne bogs rammer.
5 Selv om Cultural Theory vil antage, at de forskellige fløje/livsformer ville have helt
forskellige begrundelser for, at arbejdsløshed er bekymrende.
163