De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

dio og landsdækkende tv, mens ca. halvdelen interviewes månedligt i disse
medier samt i de regionale radio- og tv kanaler. Det er værd at hæfte sig ved,
at de folkevalgte taget under et er involveret stort set lige meget i en regional
forankret og en national forankret politisk kommunikation. Det understreger,
hvad vi før har været inde på med afsæt i deres repræsentationsfokus
og deres kontaktadfærd, at de folkevalgte binder lokalområdet sammen med
det statslige niveau. Det stemmer også godt overens med den opfattelse, at
de ikke bare har repræsentationsopgaver, der bærer ønsker fra valgkreds til
den lovgivende magt, men også har kommunikationsopgaver, der vender
den modsatte vej, hvor regeringens politik skal forklares og legitimeres. Endelig
afspejler den høje prioritet, som de regionale medier har, sikkert også
det kontante forhold, at de folkevalgte netop er valgt regionalt, hvilket giver
dem meget klare interesser i at være synlige i netop lokal- og regionalområdet.
Hvorvidt der er en arbejdsdeling mellem forskellige kategorier af
politikere om, hvem der optræder nationalt, og hvem der optræder regionalt
i medierne, skal vi vende tilbage til nedenfor.
Det fremgår endvidere af tabel 7.1, at med undtagelse af ugentlig optræden
i landsdækkende dagblade, optræder de folkevalgte politikere meget oftere
i alle kategorier af medier i 2000 end i 1980. Så ingen tvivl om, at medierne
er kommet til at fylde betydeligt mere i folketingsmedlemmernes hverdag.
Også politikernes medieoptræden viser, at de folkevalgtes hverdag ikke
for alvor er blevet internationaliseret. Det er stadig kun meget få folketingsmedlemmer,
der bliver interviewet til udenlandske medier. Derimod hører
det efterhånden til ministerrollen – givetvis på grund af ministermøderne
i EU-sammenhæng – at give interview til udenlandske medier. Og det
fremgår klart, at ministrenes medierelationer er langt mere intense end
folketingsmedlemmernes i almindelighed. Som vi også ville forvente ud
fra teorien om politikkens medialisering, optræder politikere i topposter
langt oftere i medierne end de øvrige.
Pa r t i g r u p p erne i medierne
Hvis man nu inddrager partigrupperne i analysen, så fremgår det af tabel
7.2, at der er betydelige forskelle mellem, hvor ofte medlemmerne af de
forskellige partigrupper bliver interviewet i medierne. For det første er
det iøjnefaldende, at langt færre af medlemmerne af Dansk Folkepartis
partigruppe på dataindsamlingstidspunktet – dvs. i år 2000 – optrådte i
medierne end medlemmer af de øvrige partigrupper. Det kunne skyldes
220