De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

efter tegn, der understøtter dette billede i den videre analyse. Lederne og de
selvstændige fra den private sektor lægger i særlig grad vægt på at repræsentere
landmændenes, regionens samt de unges interesser og skiller sig endvidere
ud ved i mindre grad end resten at lægge vægt på at repræsentere deres
eget partis politik. Arbejderne afviger fra de øvrige ved i særlig grad at lægge
vægt på at hjælpe enkeltpersoner. Organisationserfaring og kommunalpolitisk
baggrund giver tilsyneladende ikke en selvstændig repræsentationsprofil.
Folketingsmedlemmerne med høj anciennitet udmærker sig ved i særlig
grad at forfægte det Burk’ske ideal om ikke at repræsentere særinteresser,
men derimod at lægge vægt på at repræsentere det, som efter deres egen
bedømmelse er vigtigt.
Konklusionen så langt er for det første, at alle de klassiske opfattelser af,
hvad og hvem der bør repræsenteres (partiet, den enkelte vælger, valgkredsen,
sociale grupper mv.) genfindes i levende live hos de danske folketingsmedlemmer.
For det andet er både partitilhør og de folkevalgtes sociale
bagage af afgørende betydning for deres opfattelse af repræsentationens
fokus.
Så hvis man eksempelvis som vælger gerne vil have, at ens repræsentant
søger at varetage kvindernes interesser, så er det klogt uanset partitilhørsforhold
at stemme på en kvinde. Men hvis varetagelsen af kvindeinteresser
har særdeles høj prioritet, er det klogt at stemme på en kvinde, der tillige
har en „humanistisk“ uddannelse og tilhører et af partierne SF eller E.
Job- def i n i t i on o g a d fæ r d
Man kan nu spørge, om det gør nogen forskel i praksis, hvem eller hvad
den folkevalgte opfatter sig som repræsentant for? Data i denne undersøgelse
giver mulighed for i et vist omfang at belyse spørgsmålet. Analysen ovenfor
har bygget på folketingsmedlemmernes besvarelse af spørgsmål vedrørende
deres opfattelser af repræsentationens fokus. Det anvendte spørgeskema
rummer også spørgsmål om politikernes handlinger (ganske vist stadig
selvrapporterede handlinger). Et spørgsmål vedrører, hvor ofte det enkelte
folketingsmedlem inden for det seneste år personligt har sat sig i forbindelse
med ministeren for at fremføre forskellige personers og organisationers
interesser. I tabel 3.4 kombineres disse oplysninger med oplysninger fra tabel
3.1. om repræsentationsfokus, og det fremgår, at de politikere, der finder en
bestemt gruppes interesse særlig vigtigt at repræsentere, også langt oftere
end de øvrige politikere kontakter en minister med henblik på at fremme
103