De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

mere eller mindre automatisk følger en repræsentationsopfattelse med. Med
dette udgangspunkt vil vi forvente for det første, at folketingsmedlemmerne
selv fremhæver partiet som deres afgørende fokus, samt at der er
ideologiske mønstre i folketingsmedlemmernes repræsentationsopfattelser,
som f.eks. at de venstreorienterede i højere grad end de højreorienterede
ønsker at repræsentere lønmodtagere. Det tredje „sted“ at søge forklaringer
er i „den sociale og erhvervsmæssige bagage“, som folketingsmedlemmerne
har erhvervet sig forud for deres indvalg. Tesen er, at den erfaringsmæssige
bagage og det ofte medfølgende sociale netværk gør den folkevalgte mere
opmærksom og lydhør overfor bestemte grupper og af den grund mere
indstillet på at varetage denne gruppes interesser. Forventningen er, at
f.eks. kvinder i højere grad end mænd ønsker at varetage kvinders interesser,
at unge i højere grad end ældre ønsker at varetage unges interesser, at
„humanister“ i højere grad end andre ønsker at varetage svage gruppers
interesser mv. Analyserammen tillader altså, at repræsentationsfokus kan
forklares både af erfaringer gjort som medlem af Folketinget, af partipolitisk
ståsted og af sociale erfaringer.
Hvem og hvad ska l r e p r æ s e n t e r e s i Fo l k e t i n get ?
Som det fremgår af figur 3.1, så lever alle de ovenfor omtalte hovedopfattelser
om repræsentationens fokus side om side blandt danske folketingsmedlemmer.
Når man spørger danske folketingsmedlemmer om, hvis
interesser eller synspunkter de selv opfatter det som vigtigt at fremføre i
deres arbejde som folkevalgt repræsentant, så svarer så godt som alle – dvs.
96 pct. – deres partis politik. Danske folketingsmedlemmer opfatter således
først og fremmest sig selv som partirepræsentanter. Det er bemærkelsesværdigt,
at denne opfattelse er blevet så udbredt, at den er fremherskende over
hele det ideologiske spektrum. Som allerede nævnt har „at repræsentere
partiet“ historisk hos konservative og liberale partier været opfattet som
„at repræsentere partikulære interesser“, hvilket ikke har været opfattet
som legitimt. Idealet hos disse partier har været i én eller anden forstand at
repræsentere „almenvellet“.
Denne udvikling kan skyldes to ting. Den ene mulighed er, at konservative
og liberale har flyttet sig med hensyn til repræsentationsopfattelse og i
dag ikke har noget imod at vedkende sig at repræsentere særinteresser. Den
anden mulighed er, at det at repræsentere et parti har skiftet mening. Det
forbindes ikke med særinteresser. At repræsentere sit parti opfattes måske i
91