De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

på eksperter for at finde ud af, hvad vedkommende mener om aktuelle
sager. Så svarmønsteret indikerer, hvad de forskellige folketingsmedlemmer
bruger tid på, og hvem de opbygger kontakter til. Hermed får man altså et
hint om deres repræsentationsstrategi. Læst på den måde genfinder man i
tallene de ovenfor omtalte typer af folketingsmedlemmer, for det første dem,
der i deres bestræbelser for indflydelse, satser mest på netværk og dermed
gode forbindelser i mange retninger herunder til egen partiledelse, andre
partier, og til medierne; for det andet dem, der mest satser på saglighed i
form af støtte fra eksperter og berørte interesser; samt for det tredje dem,
der satser mest på opinionen.
En akademisk uddannet kunne måske blive lidt overrasket – måske endda
fortørnet – over den lave vægt eksperters og specialisters udtalelser generelt
tildeles af politikerne. Men inden ord som „usaglig“ og lignende melder sig,
så er der grund til at minde om, at politik er sin egen og endelig ikke skal
forveksles med akademisk faglighed. Politik skal ikke overlades til eksperter
(filosofkonger, som Platon foreslog). Der er synspunkter, man ikke kan
have, fordi de strider imod virkeligheden, i den forstand spiller ekspertise og
saglighed en rolle i politik, som noget der sætter en grænse. Politik handler
om interessevaretagelse, men kan heller ikke reduceres til dette. Politik handler
også om at vinde nok konsensus og tilslutning, dvs. at overtale befolkningen og
andre politiske aktører. Politik kan bedst forstås som strategisk argumentation
spændt ud mellem saglighed, interessevaretagelse og konsensus
Svarmønsteret viser, at partigruppen ikke er en aflukket enhed, men
tværtimod en enhed med en porøs skal, hvor gruppemedlemmerne i forskellig
omfang bærer udefra kommende interesser ind i form af henvisninger
til eksperter, interesser, andre politikeres aktørers opfattelser og den offentlig
opinion.
Som allerede fremhævet, kan de folkevalgte i deres bestræbelser på at af få
indflydelse ikke negligere hverken opinionen, sagkundskaben eller kontakterne
til politiske venner og modstandere. Men de kan vægte dem forskelligt.
Forventning er, at der vil være forskelle blandt politikerne, der kan føres
tilbage til både partimæssig/ideologisk tilknytning og social baggrund.
Forventningen er, at politikere fra venstrefløjen – hvilket her også inkluderer
socialdemokrater – er mere lydhøre over for ekspertudsagn end
højrefløjen. Begrundelsen er – meget kort fortalt – at det ideologiske
udgangspunkt for venstrefløjen historisk har været, at samfundet dybtgående
former individet („det er samfundets skyld“). Da samfundet også historisk
og ideologisk har været opfattet som et urimeligt klassesamfund med en
121