De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

ammen af den gængse højre-venstreakse, men svarmønsteret vedrørende
især bekymringen for sammenbrud i den sociale orden kan også understøtte
forestillingen om, at der er i dansk politik ikke bare eksisterer den klassiske
højre-venstreakse vedrørende økonomisk lighed og offentlig regulering
(gammel politik), men også andre konfliktlinjer, der blandt andet vedrører
spørgsmål om autoritet-liberalitet (se bl.a. Stubager, 2003 og Borre, 2003).
Det er vel ikke overraskende givet konservatismens historiske og idéhistoriske
rødder, at de konservative bekymrer sig om social orden og autoritet.
Heller ikke selv om de konservative op gennem det 20. århundrede
har overtaget meget liberalt ideologisk gods. Det er mere overraskende, at
Venstre i den grad har overtaget den konservative bekymring, så 70 pct.
af de folkevalgte fra Venstre bekymrer sig om opløsningen af faste normer
i samfundet. Ca. samme andel bekymrer sig om manglen på en stærk
national ledelse. Der er tilsyneladende kommet noget værdikonservativt
over Danmarks Liberale Parti. At venstrefolk lægger så megen vægt på
stærk national ledelse kan måske i nogen grad også skyldes en mere taktisk
betonet kritik af regeringen.
Kommet så langt i analysen må man konkludere, at ideologisk ståsted
og partimæssigt tilhørsforhold så afgjort spiller ind på risici-perceptionen
blandt danske folketingsmedlemmer.
Medformer den sociale bagage politikernes opfattelser af, hvad man
bør frygte? Den hidtidige forskning indikerer, at køn, alder, uddannelse,
erhvervsbaggrund mv. ikke spiller nogen særlig stor rolle, fordi risici-perception
ikke handler så meget om „objektive farer“, viden og personlighedstræk,
som det handler om, „hvad vi vælger at frygte“. Tabel 4.5 synes
at underbygge dette.
Tabellen viser, at det først og fremmest er ideologisk tilhørsforhold, der
forklarer risici-perceptionen, også når der kontrolleres for sociale variables
indflydelse. Billedet fra før bekræftes. Højrefløjen bekymrer sig om den
sociale og økonomiske orden. Venstrefløjen bekymrer sig om miljøet og
solidariteten i samfundet, mens begge fløje er lige (lidt) bekymrede for den
økonomiske konkurrenceevne. Så ideologisk ståsted forklarer i al væsentligt
risici-perceptionen.
Samtidig viser tabel 4.5, at på en række punkter, der både vedrører den
sociale og økonomiske orden og social hensyntagen, er politikere med
høj anciennitet mindre bekymrede for fremtiden end de yngre. Teorien
bidrager måske med en forklaring, idet den fremhæver, at risici-perception
i høj grad handler om tillid. At have været med i det politiske liv gennem
151