De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

KAPI T E L 7
MED I E B R U G O G MED I E O P FAT T E L S E R
I dette kapitel skal aspekter af folketingmedlemmernes brug, vurderinger og
opfattelser af medier belyses. I de forudgående kapitler er spørgsmålet om
forholdet mellem de folkevalgte og medierne flere gange blevet berørt. I
kapitel 1 blev der argumenteret for, at én af parlamentets centrale funktioner
er en kommunikations- og legitimeringsfunktion, der indebærer både elementer
af oplysningsvirksomhed, opinionsdannelse, skabelse af samtykke til og
accept af konkrete politiske tiltag samt tilvejebringelse af en grundlæggende
„diffus“ tilslutning gennem (politisk) argumentation og (strategisk)
portrættering af virkeligheden. I moderne samfund afhænger løsningen
af denne kommunikations- og legitimeringsopgave i høj grad af, hvordan
politikerne er i stand til at kommunikere gennem massemedier. Men også
de andre parlamentsfunktioner kræver medieoptræden.
Repræsentationsfunktionen indebærer også – men ikke udelukkende – at den
folkevalgte offentligt kommunikerer de interesser, han eller hun repræsenterer.
Indflydelses- og kontrolfunktionen indebærer bl.a. at skabe offentlighed
om regeringens og administrationens forvaltning af vedtagne love. Endelig
må folketingsmedlemmerne for at blive valgt gøre sig synlige via medieoptræden.
Medieoptræden er således i dag blevet en forudsætning for, at
folketingsmedlemmerne kan udfylde deres rolle, og Folketinget kan udfylde
sine hovedfunktioner.
Fra kapitel 6 ved vi, at medierne er de politiske aktører, som de folkevalgte
politikere oftest har kontakt til, og én af konklusionerne i kapitel 5 er, at
folketingsmedlemmerne opfatter medierne som den anden mest magtfulde
institution næsten på niveau med regeringen, men samtidig er medierne den
institution, hvis magt, de folkevalgte finder, burde stækkes mest. Endelig
ved vi fra kapitel 4, at når Folketingets medlemmer vurderer forskellige risici
for det danske politiske system i fremtiden, så er tre fjerdedele bekymrede
for „den voksende magt til journalisterne“, som de ser som ét element i en
truende erodering af politisk engagement.
210