De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

stofmængde og dels at kunne gennemføre vanskelige og komplekse analyser.
Intellektuel professionalisering har således i høj grad med uddannelse og
uddannelsesniveau blandt de folkevalgte at gøre; (ii) politisk professionalisering
vedrører, i hvilken grad det er folk med politisk erfaring og træning, der
vælges ind i parlamentet. Professionalisering refererer også til (iii) arbejdsbyrden
som folkevalgt, altså i hvilken grad det parlamentariske arbejde har
udviklet sig til at være et fuldtidsarbejde; og (iv) hvilke ressourcer i form af
mængden af penge og tjenester samt antallet af og kvalifikationsniveauet
hos den stab af hjælpere, som den enkelte parlamentariker råder over.
Endelig vedrører professionalisering spørgsmålet om (v) indkomstniveauet
for de folkevalgte (se bl.a. Eliassen & Pedersen, 1978).
Tankegangen er nu, at det parlament, der består af højtuddannede folkevalgte
med omfattende politisk erfaring forud for indvælgelsen, rekrutteret
blandt de dygtigste i samfundet, bl.a. fordi lønnen er konkurrencedygtig
i forhold til andre topposter, og som efter indvælgelsen bruger hele deres
arbejdstid og -kapacitet på det parlamentariske arbejde, under brug af
mange til rådighed stillede ressourcer, vil være et mere magtfuldt parlament,
end det parlament, hvor det modsatte er tilfældet. I det følgende skal det
diskuteres, i hvilken grad det danske Folketing kan siges at være professionaliseret.
P R O F E S S I O N A L I S ERING AF P O LIT I K E R N E :
POL I T I SK OG I N T E L L E K T U E L
Med afsæt i beskrivelsen ovenfor – se bl.a. figur 2.1, hvoraf det fremgår, at
hele 91 pct. af de indvalgte folketingsmedlemmer har en vis politisk erfaring
fra tillidsposter i partier, organisationer eller lokalpolitik og 68 pct.
fra lokalpolitik og/eller organisationsarbejde, og næsten 50 pct. har politisk
erfaring fra lokalpolitik – må man konkludere, at med hensyn til politiske
erfaringer er der i høj grad fortsat tale om professionelle politikere.
Med 42 pct. akademisk uddannede folketingsmedlemmer og dertil 23
pct. med mellemlange videregående uddannelser og næsten tre fjerdedele
af medlemmerne med mere end 12 års skolegang, må man også betegne
det danske Folketing som i høj grad professionaliseret i henseende til den
intellektuelle dimension. Udviklingen er gået i retning af, at den politiske
professionalisering ikke kan stå alene. De folkevalgte må i dag foruden politisk
erfaring tillige være godt uddannede. Den intellektuelle professionalisering
kan også siges at have fået en ny dimension, idet en stor og stigende gruppe
68