De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

Så heller ikke vedrørende repræsentationsstrategi er det ligegyldigt, hvilken
social og politisk baggrund, de folkevalgte har.
Hvis vi så kort vender tilbage til partigrupperne og spørgsmålet om,
hvorvidt de skal opfattes som enhedsaktører. Ovenstående analyse af repræsentationsstrategier
viser, at i de almindelige – nogle gange langstrakte
– beslutningsprocesser forud for afstemninger med tilbagevendende orienteringer,
koordineringer og drøftelser i partigruppen bærer de forskellige
gruppemedlemmer forskellige hensyn og interesser ind i gruppen. Det er i
denne proces, forud for at en gruppebeslutning om stemmeafgivning fastfryser
synspunkterne, at det alligevel gør en forskel, hvilken social bagage
de folkevalgte har.
S A M A R B E J D E PÅ T V Æ R S A F PAR T I G R U P P E R
Endnu et bidrag til at nuancere billedet af partigrupperne som enhedsaktører
kan fås ved at studere folketingsmedlemmernes involvering i samarbejde
på tværs af partigrupper om konkrete beslutningsprocesser.
I et parlamentarisk system som det danske, hvor mindretalsregeringer
er normen, hvor folketingets partier til stadighed er inddraget i de politiske
drøftelser og udvalgsarbejde, hvor alle partigrupper gør brug af en
udstrakt arbejdsdeling, og hvor endelig ikke alle politiske konflikter går
langs partilinjer, vil man forvente et højt niveau af samarbejde på tværs af
partigrupper.
Af tabel 3.10 fremgår det da også, at samarbejde på tværs af partigrupper
er en temmelig almindeligt forekommende ting, varierende lidt efter
politisk sagområde. Det er mest almindeligt at samarbejde på tværs af partigrupper
vedrørende spørgsmål, der knytter sig til geografiske områder
på regionalt eller lokalt niveau. Typiske spørgsmål er her placeringen af
statslige institutioner (f.eks. seminarier, kaserner) – eller lukninger af samme
– investeringer i infrastruktur, støtteordninger til bestemt erhverv mv. To
tredjedele af folketingsmedlemmerne anfører at have deltaget i et sådant
samarbejde. Med samme hyppighed har folketingsmedlemmerne samarbejdet
omkring miljøspørgsmål. Knap halvdelen har deltaget i samarbejde
omkring EU-spørgsmål, 1/3 omkring etiske og religiøse spørgsmål. Endelig
har 1/4 deltaget i samarbejde omkring ligestillingsspørgsmål.
Af tabel 3.10 fremgår det endvidere, at der er klare forskelle partigrupperne
imellem. Det er først og fremmest de tre gamle partier S, V og K, der
er aktive, når det gælder samarbejde på tværs vedrørende lokale og regionale
125