De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

nelle træk. Disse medietræk påvirker som beskrevet, (i) hvilke emner der er
„nyhedsværdige“ (så de ikke bliver kedelige for publikum) og (ii) på hvilke
måder man kan tale om dem (så de ikke bliver kedelige for publikum), og
på den måde bliver medierne – nu hvor de for alvor har selvstændiggjort
sig – på paradoksal vis så vigtige politiske aktører som nogensinde. Men
uden for politikernes kontrol.
Det er denne nye form for mediebillede og offentlighed, som politikerne
forholder sig til, når de besvarer herværende undersøgelses spørgsmål om
medierne år 2000. Spørgsmålene i spørgeskemaerne i 1980 og 2000 var de
samme, men mediebilledet så langt fra.
F o r v e n t n i n ger ti l po l i t i k e r n e s m e d i e a dfæ r d,
-ho l d n i n ger og -o pfa t t e l s e r
Hvad skal vi ud fra denne beskrivelse af udviklingen i medieinstitutionen
forvente af politikernes svar på spørgsmålene vedrørende hyppigheden, hvormed
de optræder i medier, deres tilfredshed med mediernes dækning af deres
virke og deres opfattelser af medierne som institution?
Vedrørende hyppigheden af medieoptræden er forventningen, at i forhold
til 1980 optræder politikerne i år 2000 oftere i fjernsyn og radio på landsniveau
og regionalt. Det er endvidere forventningen, at andelen af hyppige
gæster i medierne varierer fra partigruppe til partigruppe alene på grund
af forskelle i partigruppernes størrelse. Det er lettere at komme i medierne,
hvis man kommer fra en lille partigruppe, end hvis man kommer fra
en stor, hvor der er mange til at forklare partiets politik. Der vil også være
forskelle partigrupperne imellem, som kan føres tilbage til partiernes plads
i det parlamentariske billede: ledende regeringsparti, ledende oppositionsparti,
nødvendigt støtteparti mv. Endelig forventes det, at social baggrund
har betydning for medieoptræden, fordi forskellige sociale erfaringer i forskellig
grad giver relevante ressourcer til at klare sig i en medialiseret politisk
verden. Det forventes konkret, at folketingsmedlemmer med en samfundsvidenskabelig
uddannelse er bedre rustet til at håndtere medierne og
dermed har større gennemslagskraft end de øvrige kategorier af politikere.
Vedrørende tilfredshed med mediernes dækning er forventningen generelt,
at tilfredsheden ikke er stor og ikke er vokset i den tyveårige periode.
Forventningen skyldes dels det ovenfor tegnede billede af udviklingen
i medierne, som ikke gør det nemmere for politikerne at forklare deres
virke, dels politikernes tilkendegivelser vedrørende medierne i andre sur-
217