De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

skillelinjer. I alle partier var mere en 70 pct. ret eller helt utilfredse med
den nationale radio og tv’s dækning af deres politiske virksomhed. Kun
Venstre udgjorde en undtagelse, idet her var kun ca. 45 pct. utilfredse med
mediernes dækning (tallene ikke vist). De forskellige partiers vurdering af
de forskellige medier i 2000 er vist i figur 7.1.
Det fremgår, at der er nogenlunde enighed blandt partierne om, at den
politiske dækning i formiddagsbladene er under al kritik. I de fleste partigrupper
finder tre ud af fire dækningen utilfredsstillende. De konservative og
Dansk Folkeparti ser dog en anelse mildere på formiddagspressen. Dernæst
er det et klart mønster, at Dansk Folkeparti finder dækningen i alle medier
langt mindre tilfredsstillende end de øvrige partier, hvilket lader sig forklare
ved, at de havde meget svært ved at komme i medierne i pågældende
periode.
Generelt er de folkevalgte mest tilfredse med den skrevne presse, hvor
de også optræder mest. Ca. 60 pct. finder her dækningen tilfredsstillende.
Herefter kommer den landsdækkende radio, som godt halvdelen af
folketingsmedlemmerne vurderer positivt, og hvor de to partier, der har
forholdsvis flest, der ofte optræder i radioen (dvs. EL, SF og K), også er de
mest tilfredse grupper. Mellem 40 og 50 pct. i de forskellige partigrupper
vurderer dækningen i regionalradioen som tilfredsstillende undtagen hos
de konservative. Her vurderer hele 80 pct. dækningen som tilfredsstillende,
men de konservative optræder også langt oftere her end de øvrige.
Kun vedrørende regionalt og landsdækkende fjernsyn er der tegn på et ideologisk
mønster. Mønsteret er der kun, hvis man ser bort fra Dansk Folkeparti,
som på dette tidspunkt optrådte meget lidt i medierne og følgelig var
meget utilfredse med dækningen, og hvis man ser bort fra EL og SF, hvis
gruppemedlemmer ofte optrådte i medierne (måske som en følge af, at de
dels var regeringens parlamentariske støtte, dels er relativt små grupper),
og som er relativt tilfredse med dækningen på dette tidspunkt. Men kikker
man på de resterende partier (figur 7.1), så stiger tilfredsheden jo længere
man kommer mod højre. Og dette mønster bryder her med mønsteret for
hyppighed i optræden i de to.
Så der er vage tegn på, at vurderingen af fjernsyn er betinget af holdningen
til liberalisering. Men forventningen om, at ideologisk ståsted spiller
ind på tilfredshed med mediedækningen, er kun delvis indfriet. Den gælder
kun på tv-området og kun i 2000. De resterende medier vurderes tilsyne-
226