De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

KAPI T E L 6
F O L K E T I N G S MED L E M MERNE S
KON TA K T M Ø N S T R E
Af analyserne i kapitel 3 fremgik det bl.a., at næsten alle folkevalgte lægger
vægt på „at repræsentere partiets politik“ og tillige „fremføre synspunkter,
som de personligt finder vigtige“, at ca. tre ud af fire folketingsmedlemmer
lægger vægt på at „arbejde med problemer private personer henvender sig
med“ og „at fremføre egen valgkreds’ og regions interesser“. Det fremgik
endvidere af disse analyser, at mange folketingsmedlemmer tilhørende
partierne på højrefløjen lægger vægt på „at repræsentere virksomhedsejeres
og landmænds synspunkter“, hvorimod medlemmerne til venstre lagde
vægt på „at repræsentere lønmodtagere“ og forskellige „svage gruppers
interesser“.
I kapitel 3 var grundlaget først og fremmest holdningsdata. Men den
faktiske repræsentation afhænger ikke bare af holdninger. Den afhænger
også af, hvorvidt repræsentanterne handler i overensstemmelse med deres
holdninger, og om de har mulighed for at handle i overensstemmelse med
deres holdninger, f.eks. ved at have adgang til regeringens ministre. Analyser
af kontaktmønstre bygger på adfærdsdata – godt nok her selvrapporteret
adfærd med de fejlkilder, det kan indebære – men denne form for data er
et vigtigt supplement til data vedrørende holdninger og opfattelser.
Hvilke politiske aktører har folketingsmedlemmerne kontakt med? Hvor
ofte har de folkevalgte kontakt med partiets medlemmer i valgkredsen og i
partiorganisationen? Med ministre og embedsmænd? Med arbejdsgiver- og
lønmodtagerorganisationer? Med andre organiserede interesser? Hvor ofte
har danske folketingsmedlemmer kontakter med politikere, myndigheder,
virksomheder og organisationer uden for landets grænser i Norden, EU og
den øvrige verden? Er der forskelle på kontaktmønstrene partigrupperne
imellem? Er der forskelle i kontaktmønstre, der kan føres tilbage til de
folkevalgtes sociale baggrund? Disse spørgsmål analyseres i dette kapitel.
Kontaktmønstre er interessante i både et repræsentationsperspektiv, under
en magtsynsvinkel og af metodiske grunde.
186