De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

Pa r t i g r u p p ernes medieo p f a ttels e r
De forskellige partigrupper vurderer ikke medierne på helt samme måde.
Det fremgår af figur 7.2. Partigrupperne er ret enige i kritikken af mediernes
nyhedskriterier og den megen vægtlægning på sensationer og kontroverser,
men midterpartierne er mere tilbageholdende end de øvrige med at
give medierne skylden for „for hyppige personlige udspil“ og „for tidlige
udtalelser i den politiske proces“.
Venstre ser i en række henseender anderledes på medierne end de øvrige
partier. Partiet mener i mindre grad end andre, at medierne har hovedansvaret
for befolkningens utilstrækkelige forståelse af politik, at medierne kan
opfattes som en fjerde statsmagt, at medierne er en egentlig deltager i det
politiske spil, og endelig at det er nødvendigt med et fortroligt forhold til
journalister. Mønsteret kan måske fortolkes derhen, at man i partigruppen
er af den opfattelse, at medierne ikke er mere magtfulde, end at de kan
og bør håndteres. I det lys er det interessant, at Venstre hører til dem, der
har gjort mest ud af at professionalisere deres medieoptræden med brug af
medietræning, fokusgrupper og spindoktorer.
Også Dansk Folkeparti ser i 2000 lidt anderledes på medierne end de øvrige
politikere. De finder ikke, at medierne tvinger til for tidlige udspil, ser dem
heller ikke som hverken fjerde statsmagt eller politisk aktør. Til gengæld
synes de i langt højere grad end andre, at medierne bringer vigtige sager
frem, og at det er nødvendigt med et fortroligt forhold til journalister på
Christiansborg. Partiets medieopfattelser er formodentlig præget af deres
situation på tidspunktet for undersøgelsen, hvor partiet på Christiansborg
af den socialdemokratiske ledelse var blevet betegnet som „ikke stueren“
og blev holdt uden for indflydelse og via medierne søgte at få og holde
spørgsmål om flygtninge og indvandrere på den politiske dagsorden. Her
blev de godt hjulpet af Ekstra Bladet, hvilket givetvis forklarer deres forholdsvis
store tilfredshed med formiddagspressen.
Medi e o p f a t tels er o g s o c i al b a g g r u nd
Med hensyn til sammenhænge mellem social baggrund og opfattelse af
medierne er det væsentligste resultat, at de unge som gruppe tenderer til
at se anderledes på medierne end resten.
Af tabel 7.6 fremgår, at kategorien af unge folketingsmedlemmer er
mindre kritisk over for mediernes nyhedskriterier end de øvrige folketingsmedlemmer.
De unge mener ligeledes i mindre grad end de øvrige,
232