De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

erfaring fra lokalpolitik ville give en lokalpolitisk forankring, der ville
fremme tilbøjeligheden til at repræsentere egen region og valgkreds. Den
tese underbygges foreløbigt ikke.
Men alt i alt ser det umiddelbart ud til, at sociale karakteristika hos medlemmerne
af Folketinget har en betydelig indflydelse på deres opfattelse
af, hvem og hvad de repræsenterer i Folketinget og dermed den politiske
proces.
Soci a l bag g r u n d og re p r æ s e n t a t i o n sfo k us
– ko n t r o l fo r 3. va r i a b l e
Som allerede fremhævet flere gange, er opgaven ikke kun at besvare spørgsmålet,
om eksempelvis de indvalgte kvinder – som i den samling, der
analyseres udgør 1/3 af de indvalgte – har andre opfattelser af, hvem de
repræsenterer, end mænd. De kvindelige folketingsmedlemmer er ikke bare
kvinder. Nogle af kvinderne er f.eks. også unge, nogle har „djøf-baggrund“,
nogle har organisationserfaring, og nogle tilhører måske et højrefløjsparti
osv. Opgaven består ikke i kun at kortlægge, hvilke holdninger opfattelser
og adfærd de konkrete kvindelige folkevalgte har, sådan som det lige er sket
ovenfor. Men opgaven er at undersøge hvilke repræsentationsopfattelser,
der kan tilskrives den/de kvindelige parlamentarikere, når der kontrolleres
for, hvad der sandsynligvis snarere skyldes f.eks. deres partitilhørsforhold,
organisationserfaring, specifikke erhvervserfaring eller alder. Det er den
isolerede effekt af det at være eksempelvis kvinde, der fremanalyseres.
Samme ræsonnement gælder for unge osv.
Multipel regression er en analyseteknik, der kan afgøre om en sammenhæng
mellem to variable holder, når der kontrolleres for en serie af tredje
variable. Som analysen her er gennemført, er den meget konservativ, dvs.
at kun virkelig robuste mønstre i de folkevalgtes holdninger og opfattelser
„overlever“ denne kontrol for 3. variable. Der er eksempelvis ikke bare
kontrolleret for, hvorvidt kvinder er mere tilbøjelige til at repræsentere
kvinder i Folketinget uanset deres partitilhørsforhold. Der kontrolleres
samtidig for effekten af de 8 andre variable i modellen. Man kan diskutere,
hvad der er den mest hensigtsmæssige måde. Den her valgte er i hvert tilfælde
„konservativ“ eller „forsigtig“ i den forstand, at kun meget robuste
mønstre bliver signifikante.
Analysemodellen blev først gennemprøvet i en lidt mere enkelt version,
hvor partivariablen kun var opdelt i to, og alle folketingsmedlemmer følge-
99