De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

KAPI T E L 3
R E P R Æ S E N TATI O N S O P FATT E L S E R :
FOK U S , STI L , STR AT E G I , AD FÆ R D
Hvad vil det sige at repræsentere andre i en politisk sammenhæng? Hvem og
hvad repræsenterer danske politikere efter egen opfattelse? Hvordan repræsenterer
de? Er der forskel på, hvordan danske politikere repræsenterer, som
kan skrives tilbage til politikernes forskellige partitilhørsforhold, politiske,
erhvervsmæssige eller andre sociale erfaringer? Betyder rekrutteringsmønsteret
til Folketinget noget for hvilke interesser, der i praksis bliver
repræsenteret? Efter indgående at have beskrevet mønsteret for rekruttering
skal ovenstående spørgsmål behandles i dette kapitel.
R E P R Æ S E N TATI O N – E T „ U M U L I G T “
OG U O M G Æ N GEL I G T BEGRE B
Parlamenter udfører en vifte af funktioner som måske kan defineres som
lovgivende, finansielle, deliberative, kritiske, informative og repræsentative.
Måske er den sande fællesnævner, uanset landets politiske system,
repræsentation. … Skønt nogle parlamenter tilvejebringer repræsentation af
specielle interesser, så er den essentielle funktion af en folkelig forsamling
den at repræsentere befolkningen i sin helhed (Laundy, 1989: 11).
Så godt som alle politiske systemer i verden i dag har en eller anden form for
folkelig forsamling, og overalt forbindes disse forsamlinger med forestillinger
om repræsentation. I repræsentative demokratier er parlamentet som
institution historisk og idéhistorisk uløseligt knyttet til repræsentationsopgaven.
Medens der således ikke er tvivl om, at repræsentation er en central
– måske den vigtigste – del af de folkevalgtes opgave, så er der mange
meninger om, hvad det vil sige at repræsentere, og mange meninger om,
hvad der skal repræsenteres.
Selv om ordet og begrebet repræsentation ofte bruges i dagligsproget,
og selv om det tilsyneladende ikke volder særlige vanskeligheder, så skal
84