De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

politiske aktører i andre lande. Midterpartierne er betydeligt mere internationaliserede
end deres kollegaer på Christiansborg.
Kon k l u s i o n o g p e r s p e k t i v
Alt i alt må man konkludere, at der er store og afgørende forskelle i holdninger,
opfattelser og adfærd, som kan føres tilbage til de folkevalgtes valg
af parti og ideologisk ståsted. Men analysen viser også, at midterpartierne
kun er „midter“ i forhold til politiske spørgsmål på den klassiske højrevenstre-akse,
der først og fremmest vedrører den offentlige sektors størrelse,
omfanget af regulering og graden af lighed i samfundet. Vedrørende
en række værdispørgsmål (autoritet, liberalitet, holdning til indvandrere
mv.) udgør de ikke midten, men tværtimod den ene pol sammen med
venstrefløjspartierne). Den internationale orientering, vægten på saglighed,
afstandtagen til partikulære interesser kan heller ikke betegnes om en
midterposition. Der er snarere tale om, at midterpartierne har deres egen
politiske stil.
R O L L E N S O M AD V O K A T – BE T Y D N I N G E N
A F D E N SO C I A L E BA G A G E
Partitilhørsforhold forklarer imidlertid ikke alle forskelle i holdninger,
opfattelser og adfærd blandt de folkevalgte. De måske vigtigste resultater i
undersøgelsen vedrører spørgsmålet om, hvilken rolle de folkevalgtes sociale
bagage spiller i det politiske arbejde. Og analyserne viser, at den sociale
bagage er af stor betydning, og det er følgelig alt andet end ligegyldigt,
hvilke kategorier af personer vi som vælgere stemmer ind i Folketinget.
D e n soci a l e bagage
I undersøgelsen er der blevet arbejdet ud fra en antagelse om, at den relevante
sociale bagage kommer flere steder fra. Folkevalgte mænd og kvinder
forventedes således at medbringe forskellige sociale erfaringer af betydning
for deres politiske virke, fordi kvinder livet igennem fortsat er langt mere
involveret i omsorgsopgaver end mændene er. Foruden køn forventedes
alder også at være af betydning. Socialiseringsteori taler om alderen 15-25
år som en periode, der i særlig grad former folks politiske bevidsthed og
ståsted. Forventningen har således været, at folkevalgte, der har fået deres
247