De folkevalgte – en analyse af folketingsmedlemmernes sociale ...

K O N T A K T M Ø N S T RE O G REP R Æ S E N T A T I O N
I den følgende analyse af kontaktmønstre vil vi forvente, at de folkevalgte
har et kontaktmønster, der modsvarer deres repræsentationsopfattelser, dvs.
at de folkevalgte har særlig hyppig kontakt med dem, hvis interesser de
ønsker at fremføre. Mere præcist forventes det, at så godt som alle folkevalgte
har hyppig kontakt til partiet, lokalområdet og deres vælgere. Det
forventes endvidere, at relativt mange folkevalgte fra V og K har hyppig
kontakt til erhvervsliv og arbejdsgivere, og at relativt mange folketingsmedlemmer
fra E, SF og S har hyppig kontakt til lønmodtagerne og deres
organisationer. Og endelig forventes det, at relativt mange fra venstrefløjen
og midterpartierne ofte har kontakt med „svage“ grupper.
Det forventes endvidere, at de folkevalgtes sociale baggrundserfaring
påvirker deres kontaktmønster på samme måde, som den påvirkede deres
repræsentationsfokus, dvs. at kvinder især har kontakt til svage grupper
og kvinder; at de af unge MF’ere især har kontakt til virksomheder og
arbejdsgivere; at humanister har kontakt til svage grupper og i et vist omfang
lønmodtagere; at djøf’erne i særlig grad ikke har udbygget et kontaktnet til
særinteresser, dvs. organisationer og regioner; at private ledere i særlig grad
har kontakt til erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer herunder landbrugets
organisationer; at arbejderne har udbyggede kontakter til de lokale vælgere
og lokale instanser af partiorganisationen. MF’ere med organisationsbaggrund
havde ifølge analyserne i kapitel 3 ingen særlig repræsentationsfokus, men
forventningen er, at deres kontaktnet i højere grad end andres inkluderer
arbejdsmarkedets organisationer. MF’ere med kommunalpolitisk baggrund
havde overraskende nok heller ingen særlig repræsentationsfokus, men
forventes her at tendere til oftere end andre at have hyppige kontakter med
kommunale myndigheder i valgkredsen. Endelig forventes seniorerne ligesom
djøf’erne i særlig grad ikke at inkludere særinteresser i deres kontaktnet.
KON T A K T M Ø N S T R E O G M A G T
I kapitel 5 blev de folkevalgtes opfattelser af, hvordan magten er og bør være
fordelt i det danske samfund, analyseret. Det blev endvidere forsøgt – med
forsigtighed – at anvende politikerne som informanter og bruge deres
iagttagelser og opfattelser til at beskrive den faktiske fordeling af magt i
det danske politiske system. Det blev illustreret, at magt er et sammensat
fænomen, der ikke lader sig beskrive under anvendelse af én bestemt forskningsmetode
eller én bestemt type data. Man må anvende flere metoder og
187